Uganda indfører dødsstraf for homoseksuelle. Nu er jagten på politiske aktivister allerede godt i gang

Imens hele verden så undrende til, godkendte 

Ugandas præsident, Yoweri Museveni, i slutningen af maj, en ny lov om homoseksualitet. Loven kan give dødsstraf for mennesker, der er i et homoseksuelt forhold. Dermed har Uganda strammet landets lovgivning mod seksuelle minoriteter, til det yderste. 

Dette er endnu et tiltag fra Yoweri Museveni’s regime mod oppositionen og alle, der kæmper for rettigheder og mod den religiøse fanatisme, der definerer al politik i landet.

Global Aktion har snakket med den ugandiske rettighedsaktivist Philip Wilmot. På spørgsmålet, om Danmark og andre EU lande skal stoppe for al bistand til Uganda, svare han:

“Uganda er et totalitært diktatur. Det er en fejlslagen stat i den traditionelle jernnæveforstand. Museveni gør nogle strategiske og lejlighedsvise krumspring for at fremstå demokratisk i håb om at score donormidler og holde udenlandske virksomheder – som hans familie normalt tager en stor del af direkte eller indirekte – i sit land. Men disse mindre indrømmelser er ikke noget at klappe af. Hans diktaturs brutalitet er historisk forankret, og den er blevet værre i de senere år.

 

Da 234 indbyggere i Amuru besatte et FN-kontor i Gulu for fem år siden og insisterede på, at FN skulle opfordre Ugandas regering til at stoppe tvangsfordrivelser, ildspåsættelser, jordtyveri og andre grusomheder begået af Ugandas væbnede styrker, talte vi med det danske udenrigsministerium, som dengang havde formandsposten for arbejdsgruppen for demokrati og menneskerettigheder, hvor Tyskland, USA og nogle andre skandinaviske og europæiske stater var medlemmer. Vi fortalte dem, at høflige diplomatiske samtaler og substansløse lussinger er nytteløse mod Musevenis autokratiske regime. Vi bad dem om at lægge økonomiske sanktioner på bordet, som Danmark angiveligt havde gjort flere år forinden. Vi blev advaret om, at det ikke var en mulighed, men fik ikke at vide hvorfor. En vis magtfuld gruppe ugandere har haft en dårlig smag i munden hos Danmark og EU i det hele taget siden dengang. At investere penge i et system, der er designet til at absorbere europæiske penge for at fylde lommerne på en mafiastat, der ledes af en enkelt familie, er regressivt på alle måder.

I øvrigt ledes DGF, som er EU’s vigtigste finansieringsmekanisme for regeringsførelse m.m. i Uganda, nu af Nicole Bjerler. Under besættelsen af FN for fem år siden stod hun i spidsen for FN i Uganda og demonstrerede sin totale uduelighed og manglende vilje (eller evne) til at holde Musevenis diktatur ansvarligt for nogen af dets grusomheder. Hun gik skridtet videre og arbejdede sammen med sikkerhedsfolk om aktivt at undertrykke

mediefriheden og retten til hygiejne, vand, mad og husly. Alle de grundlæggende rettigheder, som især FN selv står inde for. Der skal være både interne og eksterne undersøgelser af hendes mulige misbrug af embede og kvalifikationer til at regere og administrere finansiering fra demokratiske EU-stater i det, der er et fundamentalt udemokratisk Uganda.”

Du kan læse mere om den nye homofobiske lovgiving her https://www.bbc.com/news/world-africa-65034343

og om politiske aktivisters vilkår i dagbladet Information: Nyombi Morris kæmper mod olierørledning i Uganda: »Det er farligt for mig at råbe alt for højt«

https://www.information.dk/udland/2023/03/nyombi-morris-kaemper-olieroerledning-uganda-farligt-raabe-hoejt

 

Array