Vestsahara

Folkeretten skal ikke kun gælde i Ukraine

Folkeretten er blevet allemandseje efter Putins invasion, men hvordan opfatter vi folkeretten, når man ser uden for Europas grænser.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine er Genevekonventionen og folkeretten hevet frem fra den nederste skuffe af politikere og virksomheder i Danmark. Folkeretten skulle sikres, Putin skulle rammes økonomisk så hans brutale krigsmaskine måske kunne stoppes. Ukraines suverænitet over deres territorium skulle respekteres, og FNs sikkerhedsråd var også hurtigt ude med en fordømmelse. Det er et positivt nybrud. For det har desværre ikke været kutyme de sidste mange år, at virksomheder og politikere har ageret på konventionerne. Tværtimod har der været en stemning af at konventioner kan gradbøjes og diskuteres.

Fx appellerer Danmark igen og igen en ellers klar EU-dom om det besatte Vestsahara, hvor det for nyligt er blevet afdækket, at flere danske virksomheder, herunder konsulent giganten COWI er involveret i aktiviteter, der bryder med folkeretten. COWI er i gang med at bygge en enormt fosfatfabrik og dertil hørende havn til udskibning af såvel gødning som rå-fosfat, selvom det står sort på hvidt, at man ikke må udnytte ressourcer i et land, hvor der er uafklaret territorial status –  som i Vestsahara. Det har 5 domme fra EU-domstolen bekræftet. Alligevel fortsætter COWI med udbygningen og med at bryde folkeretten.

Så mens vi med rette sætter Carlsberg og ECCO på hjul og stejle i medierne for deres fortsatte tilstedeværelse i Rusland, fortsætter andre virksomheder uden at blinke med folkeretlige brud. 

Folkeretten, der sikrer befolkningers selvbestemmelse over deres territorium, skal overholdes alle steder, uanset om konflikten er ny eller gammel. Danske virksomheders direkte involvering i plyndringen af et besat land er uacceptabelt og fortjener offentlig udskamning, som vi har set i Rusland. 

Konsekvenserne af besættelsen er ikke små for lokalbefolkningen. Størstedelen bor i flygtningelejre i Algeriet. Flere af dem i årtier. Dem der fortsat er tilbage i de besatte territorium, udsættes for massive menneskerettighedsbrud.i  NGO’en Freedom Houses rapporter figurerer det besatte Vestsahara på linje med Nordkorea og Sudan. Den besatte befolkning har ingen selvbestemmelse over deres territorium og dets ressourcer på trods af folkerettens bestemmelser. At Marokko bryder folkeretten er ikke en nyhed. Alle er enige om det er tilfældet. FN, Den internationale Domstol i Haag, EU domstolen, Jeppe Kofod og EU. Alligevel kigger vi væk når der er penge og diplomatiske forbindelser på spil.

COWI har svaret på henvendelser om deres aktiviteter i Vestsahara, men ikke på spørgsmålet om deres arbejde i et koloniseret og besat område. At virksomheder som COWI overhovedet er i Vestsahara, er udelukkende fordi regeringer over årene ikke har smækket med døren og fulgt konventionerne. Det har ført til en situation, hvor aben skubbes videre, mens plyndringen af ressourcer fortsætter. Når udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler, at han vil have en fredelig løsning på konflikten, men ikke griber ind overfor dem der gør besættelsen af området til en god forretning for besættelsesmagten, så forstærker man kun konflikten. Det er svært at se en fredelig politisk løsning, hvis virksomheder, banker og pensionsselskaber har bundet milliarder i investeringer i det besatte Vestsahara. For jo flere investeringer, der er involveret, jo flere penge, er der også at miste, hvilket vi netop også har set ved egne øjne de sidste par uger, hvor både Carlsberg og ECCO har haft rigtig svært ved at gøre det rigtige og trække sig ud af Rusland. 

Så måske er en af lektierne fra Ruslands invasion, at folkeretten ikke bare skal bruges, der hvor det er politisk og økonomisk opportunt, men bruges som en fundament til at sikre befolkninger mod besættelsesmagter. I Ukraine. I Palæstina. I Vestsahara.