Global Aktion:

Klimalovbruddet viser at magten ikke længere ligger hos regeringen

Med regeringens forestående klimalovbrud er det tydeligt, at magten i det repræsentative demokrati er flyttet fra regeringen til brancheorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og store virksomheder som SAS og Maersk. Magtskiftet kan bedst ses i statsministerens kalender, hvor hele klimabevægelsen er komplet fraværende i modsætning til de tunge industrier, der alle er blevet inviteret indenfor og endda fået titel af klimapartnerskaber.

Regeringens argumenter for klimapartnerskaberne, er, at omstillingen kræver samarbejde på tværs af virksomheder og interesser. Men dette samarbejde har indtil videre mere været en ensidig monolog, hvor virksomhederne har kunne diktere deres behov over for regeringen, som bagefter har opfyldt behovet med en taksigelse for samarbejdet. Dette kunne fx. ses i sagen om Aalborg Portland –  Danmarks største enkeltudleder af drivhusgasser – der selv får lov til at bestemme Co2 reduktionen – og straffen hvis reduktionen ikke mødes. 

Klimapartnerskaberne viser også et andet element i magtskiftet, da parterne fik måneder til at udarbejde forslag og initiativer, som regeringen kunne bygge et klimaprogram op på, mens den selvsamme klimabevægelse som åbnede regeringsdøren for Socialdemokratiet og gav den et stærkt klima mandat, fik lov til at læse med fra sidelinien. Ingen invitationer, ingen møder, ingen plads i Statsministerens kalender. 

Der står ikke mange ord i grundloven om, at udvalgte virksomheder skal kunne tilgå og foreslå lovforslag før andre, selvom klimapartnerskaberne præcist foregår sådan. Det er med andre ord lobbyarbejde udenfor lobbyen, men helt inde i statsministerkontoret.

Denne tilgang er i modstrid med det mest basale i det repræsentative demokrati, hvor grundlaget for den demokratiske praksis, er, at de valgte lever op til det ansvar de er blevet givet af vælgerne, ikke virksomhederne. Med det forestående lovbrud viser regeringen derfor, at de ikke agter at leve op til det ansvar. 

I en tid hvor hastigheden på omstillingen skal sættes kraftigt i vejret efter årtiers nølen, er regeringens despekt for det repræsentative demokrati og for vælgernes interesser gift for både klimaet og civilsamfundet. Blot det faktum, at regeringen bryder deres egne vedtagne love, og lader de største udledere komme i forkøbet siger meget om ambitionen på klimaområdet. 

Det er som om regeringen med klimapartnerskaberne i virkeligheden siger: Jo mere Co2 du udleder, jo mere magt skal du få.