Hvem er småfiskerne?
Mange millioner mennesker lever af kystnært fiskeri fra småbåde. De kaldes også småfiskere.
Småfiskere er mennesker, der skaber levebrød og fødevaresikkerhed for dem selv, deres familie og lokalsamfund igennem fiskeri eller ved efterbehandling af fangsten. For småfiskerne udgør fiskeriet deres livsgrundlag – det er ikke blot en profession, men snarere en livsform, der har stor betydning for kultur og identitet.
Småfiskerne spiller derfor en vigtig rolle for lokalsamfundet. De bidrager ikke kun til fødevaresikkerheden, dvs. adgangen til mad, idet de leverer sunde og friske fisk til det lokale marked i overensstemmelse med lokale priser, men sikrer faktisk også fødevaresuverænitet i lokalsamfundene. Fødevaresuverænitet betyder, at befolkningen selv har demokratisk kontrol over produktion og forarbejdning af, samt handel med og konsumering af mad. Når småfiskere sælger fisk på det lokale marked, forankrer det sig videre i den lokale økonomi. I stordriftsfiskeriet fiskes der derimod ofte med henblik på eksport til udlandet og økonomisk profit for virksomheden, og lokalsamfundet går dermed glip af egne naturressourcer og den økonomiske gevinst.
I småfiskeriet ejes produktionsmidlerne af producenterne selv, og fiskerne kan altså beholde de fisk, som de selv og familien har brug for, og selv tjene på et eventuelt overskud. Dette sikrer fiskernes selvstændighed. I stordriftsfiskeriet fratages denne selvstændighed, idet produktionsmidler og fiskerettigheder ejes af virksomheder. Småfiskerne går fra at være selvstændige til at være ansatte, og deres lønninger reguleres ud fra priserne på det globale marked. Der er hermed ingen garanti for, at lønningerne er tilpasset priserne på det lokale marked – med andre ord opstår der en risiko for, at småfiskerne i praksis er underbetalte. Dertil kommer, at der ofte er tale om problematiske arbejdsforhold i stordriftsindustrien
Småfiskernes metoder er desuden ofte mere skånsomme over for miljøet og havets biodiversitet, fordi småfiskerne ikke fanger mere, end de selv kan spise og sælge på det lokale marked. Undersøgelser viser, at lokalt fiskeri generelt er mere effektivt og skaber mindre ressourcespild end industrielt fiskeri, fordi småfiskere fanger flere fisk pr. liter brændstof og skrotter færre fisk end industrielle både. Småfiskerne er også bedre til at fiske forskellige arter, frem for at overfiske én bestemt fiskebestand, og fisker i overensstemmelse med sæsonskift. Stordriftsfiskeriet indebærer derimod ofte overfiskeri, bifangst, forurening, og ødelæggelse af havbunden. Fordi stordriftsfiskeriet orienterer sig mod eksport, bliver målet at fange så meget som man kan sælge, dvs. så meget som muligt, til tider kun af nogle bestemte, efterspurgte arter – frem for blot at fange så meget, som man kan spise.
Der er altså mange gode grunde til at lade småfiskere fortsætte med at fiske i overensstemmelse med naturen og det lokale forbrug. Småfiskerne ved bedst, hvilke fiskerimodeller, der tjener dem selv, samfundet og naturen. Derfor vælger de i stigende grad at slutte sig sammen i både mindre, nationale bevægelser som Afrika Kontakts partner Coastal Links i Sydafrika, såvel som det internationale netværk af småfiskere World Forum of Fisher Peoples. De kræver og kæmper for en menneskerettighedsbaseret tilgang til fiskeriet, der prioriterer fødevaresuverænitet, miljømæssig ansvarlighed og social retfærdighed højere end profit og eksport.
Array
