Solidaritet med det palæstinensiske folk

Retten til at forsvare sig!

Solidaritet er i vores DNA og er den lim der skaber stærke bevægelser.

Foto: Sesil Knage

Store dele af de danske politikere, herunder dele af venstrefløjen, stiller helt urimelige krav til den palæstinensiske modstandskamp. De kræver, at palæstinenserne holder sig til at demonstrere fredeligt mod den voldelige besættelsesmagt. De kræver, at palæstinenserne accepterer at leve i en undertrykkende apartheidstat, uden at sige fra. Men den palæstinensiske modstandskamp fortjener fortsat venstrefløjens fulde opbakning. Senest har regeringen igangsat en undersøgelse af alle de palæstinensiske civilsamfundsorganisationer, der har været støttet af danske skattekroner, for at si dem fra, der er kritiske over for Israel. Det kræver ikke meget fantasi for at forestille sig, at der nok ikke er mange, der kan leve op til det krav i de besatte områder.

Siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober er venstrefløjens solidaritet med kampen for et frit Palæstina fra flere sider blevet erstattet af et krav om fordømmelse af Hamas og henvisninger til Israels ret til at forsvare sig selv. Men har palæstinenserne ikke den samme ret?

Det burde ikke være nødvendigt at understrege, men solidaritet med kampen for et frit Palæstina er ikke ensbetydende med støtte til Hamas. Desværre bliver de to ting i disse dage blandet sammen af både medier og politikere. 

Var vores solidaritet med de afrikanske folk og deres kamp mod koloniseringen ikke også en accept af den væbnede modstandskamp? Bogstaveligt talt, millioner af mennesker døde i disse frihedskampe. Står palæstinenserne et andet sted end det sydafrikanske, algeriske eller zimbabwiske folk gjorde, da der ikke fandtes politiske processer der ville kunne give dem deres frihed?

Hamas’ angreb på civile den 7. oktober kan ikke forsvares, men vi begår en fejl, hvis vi ikke forstår baggrunden for det, der skete. Angrebet skete nemlig som et udtryk for den ekstreme desperation, mange i Gaza føler. Hamas er ikke vores venner. De er en religiøs ekstremistisk bevægelse, og der eksisterer ikke noget værdifællesskab med den danske venstrefløj.  

Vi i Global Aktion vil gerne komme med en direkte opfordring til alle dem, som er engageret i den parlamentariske venstrefløj i Danmark: Vi må ikke give køb på solidariteten med Palæstinas frihedskampe af frygt for beskyldninger om støtte til Hamas. I stedet skal vi udfordre sammenblandingen af den korrupte bevægelse og den legitime frihedskamp. Det er at romantisere palæstinensernes frihedskamp, hvis man tror, at den kan ske fredeligt.

I stedet for at sidde på vores hænder i frygt, skal vi handle og fjerne al militær støtte til Israel. Målet må være at apartheidstaten Israel isoleres. Vi skal bremse våbenhandlen med Elbit og blokere for Termas salg af våben til Israel. Vi skal holde os fra at kræve rene hænder fra folk og bevægelser, der handler i desperation uden håb for fremtiden. Vi skal som venstrefløj rette vores kritik og vrede mod dem, der har skabt denne helt urimelige situation for det palæstinensiske folk og deres fremtidige muligheder for at leve i fred. Vi skal skabe håb og muligheder for det palæstinensiske folk. Vi skal øge presset på den danske regering og EU, ved at fortsætte den brede mobilisering som blandt andet organisationer som Internationalt Forum og andre har ført an i.