Demonstration:
Nej til våben fra Israel!
Kom til demonstration mod regeringens plan om at indkøbe israelske våben fra Elbit Systems.
Den danske regering afskaffer Store Bededag for at finansiere militæret og våbenkøb fra det israelske firma Elbit Systems for 1,74 mia. kr.
Det vil vi ikke finde os i og indkalder derfor til demonstration foran Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 9, 1060 København.
Elbit’s produktion og eksport er et direkte resultat af den israelske besættelse som Israels største våbenfirma og storleverandør til det israelske militær.
Elbit leverer over 80 % af Israels droner og reklamerer med, at dets våben er ‘afprøvet i virkeligheden’ (battle proven), altså testet på palæstinensere i Gaza.
Firmaet leverer også overvågningsudstyr til at bevogte apartheidmuren på Vestbredden, som i 2004 blev erklæret ulovlig af Den Internationale Domstol i Haag.
I 2014 leverede Elbit Hermes 900 droner til den 51 dage lange israelske massakre “Operation Protective Edge” i Gaza, hvor israelske styrker dræbte 2200 palæstinensere, herunder 551 børn. Ifølge bl.a. Amnesty International er Israel skyldig i krigsforbrydelser. 50 palæstinensere, herunder 11 børn, er blevet dræbt af det israelske militær på årets første 45 dage (14. februar 2023).
Vi nægter at arbejde mere for at finansiere Israels apartheid!
Vi vil ikke finde os i regeringens forsøg på at investere vores skattekroner i krig, besættelse og oprustning!
Program offentliggøres løbende på Facebook: https://www.facebook.com/events/5887691811279726