Vestsahara:

”Det undrer mig, at verden aldrig har vendt sig mod Marokko”

Ukraine fyldte i en periode det hele i Sikkerhedsrådet, men nu er der igen plads til andre emner, siger Vestsaharas FN-ambassadør Sidi Omar. Han undrer sig dog over den store forskel på interessen for Ukraine og Vestsahara

-Dobbeltmoral, erklærer Sidi Omar, Vestsaharas ambassadør i FN, da Global Aktion møder ham i FN-bygningen i New York for at høre, hvordan krigen i Ukraine påvirker stemningen i FN og fjernet opmærksomheden fra andre af verdens konflikter.

Bemærkningen om dobbeltmoral hænger sammen med, at der hverken er opmærksomhed eller sanktioner mod Marokko på grund af besættelsen af Vestsahara.

Sidi Omar understreger, at i foråret tog krigen i Ukraine al opmærksomhed i Sikkerhedsrådet, men nu er har tingene normaliseret sig, og i FN er der nu plads til andre presserende dagsordener.

-Jeg forstår godt, at det ikke er sådan i Europa. I er jo tæt på, så det er forståeligt, at for jer er krigen i Ukraine fortsat den vigtigste dagsorden, siger Sidi Omar. Han var Vestsaharas første repræsentant i Danmark og har siden arbejdet i flere europæiske lande og har en doktorgrad i fredsstudier fra universitetet i Castellón i Spanien.

Et af de spørgsmål, der optager Sidi Omar er, hvordan Rusland vil stemme, når MINURSOs (FN’s fredsbevarende styrke for Vestsahara) mandat skal fornyes i oktober.

-Hidtil har Rusland afholdt sig fra at stemme, og spørgsmålet er, om det fortsat vil være tilfældet, siger han og tilføjer, at ifølge FN’s Charter er besættelsen af Vestsahara ulovlig i forhold til international lov. Vestsahara er offer for det hele: besættelse, forsøg på annektering, ulovlig udnyttelse af naturressourcer, menneskerettighedskrænkelser.

-Derfor undrer det os, at det internationale samfund aldrig har vendt sig mod Marokko. Vi så gerne, at verden var konsistent i disse spørgsmål, tilføjer han.

Stadig håb

Sidi Omar understreger, at saharawierne fortsat tror på en fredelig løsning og selvstændighed for Vestsahara.

-Vi tror ikke på mirakler, men vi fortsætter kampen, siger han og tilføjer, at problemet er, at ingen i Marokko vil tale med Polisario. Kong Muhammed VI sidder suverænt på magten og han og dem, der omgiver ham, vil ikke forhandle med Polisario, for de hævder, at konflikten er løst.

-Forhandlinger er vejen frem, og selv om der har været samtaler mellem os og Marokko, har der aldrig været tale om reelle forhandlinger, siger han og lover, at efter en folkeafstemning og selvstændighed vil Vestsahara være Marokko en god nabo.

-Vi vil garantere dobbelt statsborgerskab og vil sikre mindretalsrettigheder til de marokkanere, der bliver boende i Vestsahara, lover han.

-Vi er villige til at diskutere alt med Marokko, men Marokkos politik er, at man ønsker status quo, for nu forhindrer ingen, at Marokko tager vores fisk og andre råvarer, og styret i Marokko forventer sikkert, at vi på et tidspunkt bliver trætte. Men det sker ikke, og saharawierne i det besatte område demonstrerer og gør oprør, understreger han.

Sidi Omar er skuffet over EU’s ageren i forhold til Vestsahara og bl.a. lader Marokko udnytte fisk fra havet ud for Vestsahara, selv om EU-Domstolen flere gange har erklæret udnyttelsen af Vestsaharas ressourcer ulovlig så længe landets status er uafklaret.

-Som minimum forventer vi, at Danmark og andre europæiske lande vil støtte os i det spørgsmål, for efter selvstændigheden kan EU også lave aftaler med os, lover han.

Brud med 40 års politik

En af forårets begivenheder i relation til Vestsahara var, at den spanske premierminister Pedro Sanchez i et brev til Marokkos konge, Muhammed VI, støttede Marokkos meget omtalte autonomiplan, som er den eneste løsning, Marokko vil tale om, men som ikke er acceptabel for saharawierne, for den giver ikke selvstændighed og sikrer hverken politiske rettigheder eller menneskerettigheder.

-Vi var ikke specielt overraskede, for Pedro Sanchez har altid støttet Marokko, for der er personlige relationer mellem ham og kongen, og problemstillingen med de to spanske enklaver Ceuta og Mellia er en del af problemet. Det samme er det faktum, at Marokko sender masser af flygtninge til Spanien. Det er en gammel problemstilling, siger Sidi Omar, der lægger vægt på, at det ikke er regeringen eller socialistpartiet, der har støtte Marokko – udelukkende premierministeren. Hverken hans eget parti eller støttepartiet Podemos har støttet Pedro Sanchez, men tværtimod udtrykt modvilje mod hans udmelding.

Hidtil havde Spanien som gammel kolonimagt forholdt sig neutralt i konflikten.

-Med dette bryder Spanien 40 års neutralitet, og det koster landet troværdighed, siger Sidi Omar. Men han frygter også, at det kan have en afsmittende effekt på andre europæiske lande og gøre en løsning endnu mere kompliceret.

På et punkt undrer han sig dog over Pedro Sanchez’ holdning, for han ødelægger fuldkommen sit forhold til Algeriet – på et tidspunkt, hvor Spanien er afhængig af gas fra Algeriet.

-Det er klart, at Pedro Sanchez får Marokko til at føle sig komfortabel i forhold til Europa, siger han. I den sammenhæng nævner Sidi Omar også, at præsident Trump kort før han gik af – som en del af en aftale med Israel – erklærede, at Vestsahara er en del af Marokko. En erklæring som præsident Biden endnu ikke har taget afstand fra.

Nægtet at møde menneskerettighedsgrupper

Endnu har FN’s generalsekretærs personlige udsending, den svensk-italienske diplomat Steffan de Mistura, der blev udnævnt i oktober 2021, ikke spillet nogen stor rolle, og det er Sidi Omars håb, at forhandlingerne med Marokko med hans hjælp kan blive genoptaget. Det er den eneste løsning.

-Men det kræver stærk støtte og pres fra Sikkerhedsrådet, fremhæver Sidi Omar.

Foreløbig har Steffan de Mistura været på rundrejse til Vestsahara, Marokko og nabolandene, men Marokko ville ikke tillade, at han mødte saharawiorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere i det besatte område.