Hlominiska Phase Two: “Strengthening Democracy at its Roots”

Land: Swaziland

Partner: Foundation for Socio-economic Justice (FSEJ)

Bevilliget beløb: kr. 2,263,597.00

Projekt start: 7/1/2008 Projekt slut: 7/31/2011 (Afsluttet)

Projektet, som foregår sammen med Foundation for Socio-economic Justice(FSEJ), skal kapacitetsudvikle fem CBO’er, og styrke deres muligheder for at foretage fortalerarbejde i 27 lokalsamfund i Swaziland. Derudover vil projektet udbygge forståelsen for demokrati og sociale- og økonomiske rettigheder hos befolkningen i landområderne. Dette vil ske via uddannelse i bl.a. demokrati, menneskerettigheder, kvinders rettigheder, og ved at opbygge demokratiske strukturer i de fem CBO’er og bidrage til udviklingen af en intern demokratisk opbygning og forståelse i landet. Målgruppen er således fem CBO’er og befolkningen i 27 lokalsamfund. I alt er hele målgruppen 15.922 personer. Følgende er de tre projektmål: 1. Styrkelse af de fem CBO’er. 2. At medlemmerne af CBOerne og lokalbefolkningen i 27 lokalsamfund har opnået en større viden om demokrati, menneskerettigheder, kvinders rettigheder og andre sociale- og økonomiske rettigheder og formår at deltage og handle indenfor de demokratiske processer. 3. At Most Significant Change Method (MSC) og klassiske M&E metoder udvikles og implementeres hos partnere som M&E værktøj til at indsamle og behandle kvalitative indikatorer.

Overordnet mål:

At styrke og forene civilsamfundet i et bredt og selvstændigt netværk der tjener som fundament for en landsdækkende demokratisk bevægelse gennem empowerment af befolkningen i Swaziland til at deltage i demokratiske processer som fører til mindskning af fattigdom.

Umiddelbare mål:

1. At FSEJ og de 5 partnerorganisationer har udviklet organisatoriske og administrative færdigheder med henblik på at styrke og samle civilsamfundet såvel som at sikre at Swazilands befolkning deltager i offentlige debatter og tager ansvar for deres eget liv. De har derudover styrket deres tilgang til deres medlemmer og til samfundet, udvidet deres netværk og øgede niveauet af deltagelse i organisationerne

2. At 15.922 mennesker fra landet og byerne inklusiv FSEJ og dennes partnerorganisationer efter 36 måneder har opnået større viden om menneskerettigheder, ligestilling, demokratiske principper og er i stand til at influere og deltage i udviklingen af demokratiske strukturer ved at foretage lobby arbejde. Særligt kvinders deltagelse skal øges

3. At MSC er blevet udviklet og testet med henblik på at monitorere og evaluere organisationernes aktiviteter samtidig med klassiske M&E metoder anvendes

Målgruppe:

FSEJ og partnerorganisationer, marginaliseret folk på landet og i byerne inklusiv. Projektet vil promovere kvinder og deres aktive deltagelse ved altid at have mindst en kvinde som facilitator ved workshops og seminarer. Der gøres brug af dør til dør kampagne for bl.a. at sikre at kvinderne nås. En af FSEJ´s partnere har en stor procentdel af kvinder som medlemmer.

Indikatorer:

  1. Større organisatorisk kapacitet (FSEJ og partnerorganisationer), og større netværk mellem dem. Arbejdsplads for dem etableret. Slutstrategi udviklet.
  2. Flere folk viser aktiv interesse for FSEJ og partnerorganisationerne. Gennem offentlige møder, dør til dør kampagner og via borgeruddannelse har landbefolkningen modtaget information ang. demokratiske rettigheder og menneskerettigheder. Der er lokale samfund, som selv har taget aktion og konfronteret problemer i lokalsamfundet.
  3. MSC er testet og brugt i praksis. Vidensdeling mellem organisationerne finder sted. Klassisk M&E metoder anvendt.

 

TILBAGE TIL PROJEKTOVERSIGT