Global Aktion søger en studentermedhjælper til politik og kampagne 

Global Aktion søger en studentermedhjælper til politik og kampagne 

Vi søger efter en studentermedhjælper 13 ½  timer om ugen. Har du erfaring fra politisk arbejde og kunne du tænke dig at få endnu mere erfaring og samtidig arbejde et sted hvor vi står ved vores holdninger.

Med start den 8. august eller snarest muligt derefter, søger Global Aktion en studentermedhjælper, der der kan hjælpe med nedenstående opgaver:  

* Indgå i arbejdet med at styrke Global Aktions på sociale medier

* Skrive artikler om forskellige politiske emner

* Skrivning og afsendelse af nyhedsbreve

* Indgå i kampagne- og politikarbejdet

* Produktion af mindre videoer og podcasts

* Korrekturlæsning 

* Medlemsregistrering og administration

Vi søger en der er:

* Velorganiseret, politisk tænkende og struktureret med sit arbejde

* Har et godt dansk på skrift og i tale. Skal kunne læse og skrive engelsk

* Har erfaring fra frivilligt politisk arbejde

* At du klart kan stå inde for Global Aktions politiske ståsted.

Vi håber at kunne finde en der kan afsætte de næste 2 år i jobbet.

Global Aktion er en politisk forening, og det sætter sit præg på vores daglige arbejde. Vi er pt fem ansatte på sekretariatet og ca. 50 aktivister fordelt på 15 arbejdsgrupper.

Global Aktion har som formål at bekæmpe de globale strukturer der skaber øget global ulighed samt understøtte og arbejde i solidaritet med sociale folkelige bevægelser i det Globale Syd, og understøtte deres kampe for social, økonomisk og politisk retfærdighed. 

Deadline for ansøgninger er den 12 juni, og sendes til info@globalaktion.dk. Jobsamtaler finder sted i midten af juni.

Lønnen er fastsat efter overenskomst mellem staten og HK og er på 125,63 kr. pr. time. 

Ønsker du at få flere oplysninger, kan du kontakte Morten Nielsen, på 25396557 eller morten@globalaktion.dk 

Læs mere om Global Aktion på www.globalaktion.dk