Marokko
Valg præget af politiske spændinger, protester og kolonisering
Marokkanerne går til valg den 23 september for at vælge 395 medlemmer til landets parlament - et valg som også afholdes i det besatte Vestsahara.
Parlamentsvalget i Marokko er, ifølge Aljazeera, præget af spændinger i koalitionsregeringen som følge af beskyldninger, partiskift og lækkede optagelser, allerede inden det var blevet skudt i gang.
Ligesom valget kommer i slipstrømmen på sidste års såkaldte Gen-Z-protester, hvor især unge marokkanere demonstrerede for forbedringer i uddannelse og sundhedspleje, mod den tårnhøje ungdomsarbejdsløshed, samt regeringens fokus og forbrug på internationale sportsbegivenheder som VM i 2030.
Der stemmes også til det marokkanske valg i Vestsahara, der er besat af Marokko. Vestsahara betragtes som et af de mest ufrie lande eller territorier i verden af Freedom House, med en frihedsscore der er dårligere end Hvideruslands, Afghanistans og Saudi Arabiens.
Men Marokko er altså heller ikke særligt frit eller demokratisk.
I sin seneste State of the World’s Human Rights-rapport, skriver Amnesty International at ”Marokkanske myndigheder intensiverer deres undertrykkelse af ytringsfrihed og fredelig dissens”, ligesom V-Dem Institute beskriver Marokko som en ”closed autocracy” i sin seneste demokratirapport.
Uafhængige journalister og medier er, ifølge Reporters Without Borders, under konstant pres, ligesom den marokkanske medielandskabs diversitet, ifølge organisationen, blot er ”en facade”. Og Freedom House pointerer at Marokkos Kong Mohammed VI reelt bestemmer over sine undersåtter ”gennem en kombination af betydelige formelle beføjelser, uformelle indflydelseslinjer i stat og samfund samt ejerskab af afgørende økonomiske ressourcer”.
Den marokkanske konge, Mohammed VI, nominerede således efter valget i 2021 milliardæren Aziz Akhannouch til premierminister. Herefter dannede Akhannouch en regering, som marokkanerne hurtigt mistede tiltroen til.
