Vestsahara
Underernærede flygtninge
Rapport beskriver hvordan de saharawier der bor i Tindouf-flygtningelejrene får for lidt og for ensidig mad.
I 1975 flygtede tusindvis af saharawier fra deres hjemland Vestsahara til et goldt ørkenområde nær Tindouf i Algeriet, mens Marokko invaderede og koloniserede deres land. I dag bor der stadig over 170.000 saharwier i fem lejre – mange af dem er fødevareusikre og lider af anæmi.
En rapport fra World Food Programme (WFP), om FN-organisationens arbejde i flygtningelejrene, beskriver hvordan fødevare- og ernæringsbehov hos den saharawiske befolkning er presserende, underernæringsniveuaet viser bekymrende tendenser, ligesom flygtningene i lejrene er ”næsten fuldstændigt afhængige af international humanitær bistand”.
Samtidig er flygtningenes diet meget lidt alsidig. Tre fjerdedele af husholdningerne rapporterede i en ugelang undersøgelse at de ikke spiste frugt, over halvdelen indtog ingen mejeriprodukter i perioden, mens 46 procent ingen animalsk protein indtog.
– Den løbende overvågning afslører begrænsede fremskridt og ofte tilbageskridt i ernæringen på tværs af de fem lejre, konkluderer WFP i rapporten.
WFP leverede i 2025 mere end 22.000 tons fødevarer til 133.000 flygtninge i Tindouf-flygtningelejrene.