Storbritanniens Labour regering støtter Marokkansk suverænitet over Vestsahara for at få del i fodbold VM byggerier

Planen er ”den mest troværdige, levedygtige og pragmatiske grundlag for en varig løsning af konflikten”, sagde Lammy under turen. Her skrev den britiske udenrigsminister desuden under på en aftale mellem Storbritannien og Marokko, der omhandler infrastrukturprojekter i forbindelse med afholdelsen af VM i fodbold i 2030, der blandt andet skal spilles i Marokko.

Det lugter kraftigt af ”noget for noget”, hvilket britiske diplomater ifølge BBC også har anerkendt at der er tale om.

I en pressemeddelelse, om de nye økonomiske partnerskaber mellem Storbritannien og Marokko, skriver den britiske regering at aftalerne skubber Storbritannien helt frem i køen, når det gælder kontrakter om at bygge marokkansk infrastruktur til VM i 2030. Samt at de to lande også vil arbejde tættere sammen på områder som migration, terrorbekæmpelse og klima.

– Det er derfor jeg besøger landet – for at skabe nye forretningsforbindelser mellem Storbritannien og Marokko, udtaler Lammy i pressemeddelelsen.

I en anden pressemeddelelse skriver den britiske regering at Lammy og hans kollega, Marokkos udenrigsminister Nasser Bourita, desuden diskuterede hvad autonomi inden for den marokkanske stat kunne indebære.

Forkaster autonomiplan
I foråret ytrede Danmark, ligesom Storbritannien, støtte til den marokkanske autonomiplan.  Også selvom adskillige resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd har bekræftet at saharawierne har ret til selvbestemmelse og opfordret til afholdelsen af en folkeafstemning om uafhængighed for Vestsahara. Også USA og Frankrig, der ligesom Storbritannien er permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, har ytret støtte til autonomiplanen.

Marokkos nabo Algeriet har derimod beklaget Storbritanniens beslutning om at støtte autonomiplanen. Og Vestsaharas oprindelige befolkning saharawiernes eksilregering, Sahrawi Arab Democratic Republic (der har været medlem af den Afrikanske Union siden 1982) og Vestsaharas befrielsesbevægelse, Polisario (som FN betragter som Vestsaharas befolknings legitime repræsentant), har forkastet autonomiplanen gentagende gange.

Den marokkanske autonomiplan er fra 2007. Den foreslår blandt andet at Vestsaharas befolkning får deres eget parlament og lokaladministration, men at Vestsahara fortsat skal være under marokkansk suverænitet. Den fratager dermed Vestsaharas befolkning deres ret til selvbestemmelse og uafhængighed – et af de grundlæggende principper i FN-pagten.

Skifter holdning
Storbritanniens har ellers i årtier haft en anden holdning til spørgsmålet om Vestsahara, som Den Internationale Domstol tilbage i 1975 konkluderede at Marokko ikke havde krav på.

I 2023 spurgte David Lammy (der dengang var udenrigsordfører for et Labour-parti der var i opposition til den konservative regering) det britiske udenrigsministerium om hvad man gjorde for at sikre en fredelig løsning på Vestsahara-konflikten.

– Storbritannien støtter de FN-ledede bestræbelser på at sikre en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning der er baseret på kompromis, og som vil sikre selvbestemmelse for befolkningen i Vestsahara, svarede den daværende juniorudenrigsminister, David Rutley.

Kunne have været anderledes
Storbritanniens holdning til Vestsahara kunne let have været helt anderledes, og langt mere i tråd med international lov og saharawiernes ønsker. I 2015 blev Jeremy Corbyn nemlig valgt som ny Labour-leder.

Corbyn havde som menigt medlem af det britiske parlament besøgt både saharawiernes flygtningelejre i Algeriet og Vestsahara, og han tog første gang spørgsmålet om Vestsahara op i underhuset i 1984.

Han har desuden skrevet en række debatindlæg om Vestsahara. Han har kritiseret den illegale udplyndringaf Vestsaharas resurser og menneskerettighedskrænkelser i kolonien samt opfordret Gordon Browns daværende Labour-regering til at arbejde for at ”befri Afrikas sidste koloni”. Og han henvendte sig til FN’s generalforsamlings afkoloniseringsudvalg om Vestsahara, tilbage i 2009.

Bliver ved
Med Labours valgprogram til valget i 2019, som Labour endte med at tabe, lovede Corbyn desuden at hans parti ville anerkende Vestsaharas befolknings rettigheder.

Efter valget sørgede den nyvalgte Labourleder og nuværende premierminister Keir Starmer og hans midtersøgende fløj dog for, at Corbyn og flere af hans støtter blev uretmæssigt anklaget for antisemitisme og smidt ud af partiet.

Corbyn bliver dog ved med at tale saharwiernes sag. Under en debat i det britiske underhus sidste år, problematiserede han hvad han kaldte Marokkos ulovlige besættelse af Vestsahara.

– Jeg håber at den britiske regering vil anerkende hvor vigtig international lov er [i forhold til en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold], samt anerkende Vestsaharas befolknings ret til at bestemme over deres egen fremtid, tilføjede han.