Vestsahara
Ressourcetyveri destabiliserer fredsproces
Western Sahara Resource Watch opfordrer FN til at adressere den stigende udnyttelse af Vestsaharas naturressourcer.
I et brev til FN’s generalsekretær og medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, beskriver Western Sahara Resource Watch hvordan kolonimagten i Afrikas sidste koloni Vestsahara, Marokko, har forandret det økonomiske og fysiske landskab i kolonien.
Blandt andet i form af fiskeri, store landbrugsprojekter, fosfateksport, vedvarende energi og nye planer for grøn brint. Alle sammen ting der skaber infrastruktur, kommercielle interesser og økonomisk afhængighed i et territorium, som er på FN’s liste over ikke-selvstyrende områder, der er udarbejdet af FN’s Komité for Afkolonisering.
Brevet er sendt i forbindelse med generalsekretærens kommende rapport til Sikkerhedsrådet om Vestsahara, samt den årlige forlængelse af den fredsbevarende styrke i Vestsahara MINURSOs mandat i oktober.
– Dette rejser et fundamentalt spørgsmål for FN: hvordan kan den politiske proces forblive meningsfuld, hvis de økonomiske og fysiske realiteter [i det besatte Vestsahara] fortsat ændres på måder, der kan være vanskelige at vende, før befolkningen i territoriet har praktiseret deres ret til selvbestemmelse? Spørgsmålet om ressourcer bør derfor ikke behandles som en perifer del af fredsprocessen, pointerer Western Sahara Resource Watch i brevet.
Western Sahara Resource Watch har overvåget den økonomisk udnyttelse af Vestsahara i mere end to årtier.
Ressourcer for fred
Western Sahara Resource Watch opfordrer i brevet også til at FN sikrer en mere systematisk, uafhængig rapportering og monitorering af den marokkanske udnyttelse af Vestsaharas ressourcer, der inkluderer overvågning af den grelle menneskerettighedssituation i kolonien.
Ligesom man opfordrer FN til at være med til at sikre at den økonomiske udvikling af Vestsahara (der primært er fordelagtige for de marokkanske bosættere) ikke til stadighed bliver en erstatning for selvbestemmelse og uafhængighed.
– Vi er bekymrede over, at Trump-administrationens pres for at bruge Marokkos autonomiforslag som den eneste ramme, risikerer at indsnævre det politiske råderum der er tilgængeligt for befolkningen i Vestsahara, før de selv har bestemt deres fremtid, skriver Western Sahara Resource Watch i brevet.
Western Sahara Resource Watch foreslår i stedet at FN sikrer at indtægter fra udnyttelsen af Vestsaharas naturressourcer, placeres i en slags separat fond, indtil en politisk løsning på Vestsahara-konflikten er fundet, der er i overensstemmelse med international lov og Vestsaharas oprindelige befolknings ønsker.
Ligesom man opfordrer til at FN (gen)bekræfter, at hjørnestenen i FN-processen er en politisk løsning, der sikrer selvbestemmelse for Vestsaharas befolkning i overensstemmelse med FN-pagten og folkeretten.
Danmark dobbeltmoral er en del af problemet
Når det gælder Vestsahara, kan vi ikke pudse glorien herhjemme. Også her trækker Danmark i den forkerte retning.
Den 31. oktober 2025 stemte Danmark nemlig for den amerikansk-udarbejdede resolution i Sikkerhedsrådet, der opfordrede til forhandlinger baseret på den Marokkanske autonomiplan for Vestsahara, som blev forelagt for FN tilbage i 2007.
En plan der, hvis den implementeres, indebærer en permanent integration af Vestsahara i Marokko, ligesom den fratager saharawierne den ret til uafhængighed og selvbestemmelse, som FN-pagten beskriver.
Samtidig fortsætter dansk handel med Vestsahara, selv om det danske folketing for ti år siden enstemmigt stemte for et beslutningsforslag, der frarådede danske offentlige institutioner og firmaer at handle med/udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i det besatte Vestsahara.
Og så længe Marokko i stigende grad bakkes op og laver aftaler med USA, Israel, EU og Danmark med flere, ligesom et stigende antal lande anerkender marokkansk suverænitet over Vestsahara, eller betragter den marokkanske autonomiplan som troværdig, handler kolonimagten i stigende grad uden hæmninger.
Dette sås for nyligt under den såkaldte Ceuta-migrantkrise, hvor Marokko tillod tusindvis af mennesker at passere grænsen til den spanske territorium. Denne handling kunne let tolkes som endnu et forsøg fra marokkanske side på at bruge truslen om flygtningestrømme til at presse især EU – ikke mindst når det gælder spørgsmålet om landets kolonisering af Vestsahara.
