Vestsahara
Polisario udfordrer igen EU ved domstol: Vil have ny aftale med Marokko kendt ugyldig
EU-domstolene har gentagne gange givet saharawierne medhold og underkendt linjen fra Bruxelles.
Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario har formelt indbragt en ny sag for EU-domstolen mod den forordning, der giver juridisk grundlag for den nye handelsaftale mellem Den Europæiske Union og Marokko. Det juridiske modsvar har til formål at få aftalen kendt ugyldig. En aftale, som Bruxelles og Rabat betegner som strategisk, men som ifølge saharawierne udgør et brud på både folkeretten og tidligere domme fra EU’s domstole. Aftalen møder desuden modstand blandt europæiske landmænd, der ser den som endnu et eksempel på marokkansk dumping og illoyal konkurrence på grøntsags- og frugtmarkedet.
Ifølge kilder i den saharawiske bevægelse blev søgsmålet indgivet den 27. december 2025. Dermed bliver de planer, som Polisarios særlige rådgiver for naturressourcer og juridiske spørgsmål, Oubbi Buchraya, tidligere har fremlagt, bekræftet. Dengang forklarede han, at bevægelsen først ville anfægte aftalens midlertidige anvendelse og siden – når aftalen er endeligt ratificeret af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet – indgive en ny klage mod den endelige aftale. I henhold til domstolens procedurer vil den endelige sag i så fald erstatte denne.
Klagen retter sig mod en EU-forordning, der allerede er trådt i kraft med midlertidig virkning. Forordningen indfører et mærkningssystem, som ifølge Polisario omgår EU-Domstolens krav om tydelig mærkning af produkter som værende fra Vestsahara. Ifølge bevægelsen indebærer dette en grundlæggende omkalfatring af relationerne mellem Bruxelles og Rabat, idet det besatte Vestsahara reelt indlemmes i aftalens anvendelsesområde. Det sker i strid med domme fra 2024, hvor EU’s retsinstanser slog fast, at enhver aftale, der omfatter Vestsahara, kræver det saharawiske folks udtrykkelige samtykke.
I sin klage til retten argumenterer Polisario for, at forordningen er vedtaget uden samtykke fra den saharawiske befolkning og i klar modstrid med fast retspraksis, som anerkender Vestsahara som et særskilt og adskilt territorium fra Kongeriget Marokko. Ifølge denne praksis kan området ikke indgå i EU–Marokko-aftaler uden accept fra de legitime repræsentanter.
En vedvarende juridisk offensiv
Polisarios retlige strategi er ikke ny. Siden 2024 – efter at EU-Domstolen annullerede landbrugs- og fiskeriaftalerne med Marokko, netop på grund af manglende samtykke fra saharawierne – har bevægelsen gentagne gange advaret om, at også opdaterede aftaler ville blive udfordret, hvis de fortsat muliggjorde præferenceadgang for produkter fra Vestsahara til EU-markedet.
I en erklæring fra begyndelsen fra december gentog Polisario sin “absolutte” afvisning af alle aftaler mellem EU og Marokko, der involverer Vestsahara, herunder også inden for landbrug og fiskeri.
EU-Kommissionen har forsvaret aftalen med Marokko som nødvendig for at stabilisere de økonomiske og geopolitiske relationer i det sydlige Middelhavsområde. Denne linje har dog mødt voksende kritik i Europa-Parlamentet, hvor mange medlemmer beskylder Kommissionens formand for i praksis at belønne den ulovlige besættelse af Vestsahara.
Marokko fastholder, at aftalerne med EU er i overensstemmelse med folkeretten, og at mærkningen af produkter understøtter landets suverænitet over hele Vestsahara. Dette synspunkt er blevet afvist af både EU’s domstole, Polisario og flere grupper i Europa-Parlamentet.
Juridiske konsekvenser
Indgivelsen af klagen til domstolen den 27. december indleder et nyt kapitel i en langvarig juridisk konflikt, som i de senere år har præget forholdet mellem Bruxelles og Rabat. EU-Domstolen skal nu vurdere, om den nye forordning respekterer gældende retsprincipper og tidligere domme. Processen kan strække sig over flere måneder og kan – hvis forordningen annulleres – føre til en revision eller ophævelse af aftalen i dens nuværende form.
Men når man tænker på, at EU-Kommissionen har tabt ti lignende sager uden reelt at rette ind, må Polisario tænke på hvordan deres strategi med at bruge domstole, faktisk kan udløse den anerkendelse af dem som de legitime repræsentanter for det saharawiske folk.
For Polisario er retssagen samtidig et centralt element i bevægelsens politiske strategi, netop som regimet under kong Mohammed VI intensiverer investeringer i de besatte områder. Bevægelsen fastholder, at enhver aftale, der omfatter Vestsahara uden folkets samtykke, ikke blot er ulovlig, men også bidrager til at fastholde besættelsen og øge udnyttelsen af territoriets ressourcer på bekostning af det saharawiske folk.
