Vestsahara
Ny dokumentation: Marokko torturerede saharawiske fanger
Gdeim Izik-retssag bar præg af tortur, tilståelsestvang og manglende efterforskning, konkluderer FN-komité.
FN’s torturkomité har igen konstateret, at Marokko har krænket saharawiske fanger, der var tilknyttet protesterne i Gdeim Izik-lejren i det besatte Vestsaharas rettigheder, kan man læse i en pressemeddelelse fra FN onsdag.
Torturkomitéen fastslår at en række undersøgelser viser et ”mønster af vilkårlige anholdelser, isolation, tortur eller anden mishandling under afhøringer, samt efterfølgende brug af tilståelser givet under pres i retssager”.
FN’s torturkomité havde gennemgået fire klager fra fanger, der blev arresteret efter at den marokkanske kolonimagt i Vestsahara med vold og magt indtog Gdeim Izik-lejren nær El Aaiun i 2010, og arresterede hundredvis af saharawier, der er Vestsaharas oprindelige befolkning.
Lejren bestod af mere end 20.000 saharawier, der fredeligt ville protestere mod den marokkanske kolonimagts diskrimination, samt dårlige sociale- og økonomiske forhold i det besatte Vestsahara.
Brændt med cigaretter
Man kan læse i FN’s torturkomités pressemeddelelse, at de fire fanger blev brutalt tævet, brændt med cigaretter, truet med voldtægt, hængt op i den såkaldte ”roast chicken”-position, udsat for gentagne slag mod fodsålerne, holdt i isolation, og nægtet mad og lægehjælp, samt ordentlig adgang til advokatbistand og familiebesøg.
Efter at være blevet tortureret, siger fangerne at de blev tvunget til at underskrive erklæringer, som de ikke havde læst, og som senere blev brugt som bevismateriale i retssagen mod dem.
– Desværre er der ikke tale om isolerede tilfælde. Der er et gennemgående problem med Marokkos håndtering af Gdeim Izik-sagerne, udtaler næstformanden for udvalget, Peter Vedel Kessing, der samtidig pointerer at udvalget tidligere har truffet afgørelse i seks lignende sager.
FN’s torturkomité konkluderer, at Marokko har overtrådt sine forpligtelser i henhold til FN’s torturkonvention.
Masser af dokumentation
De fire saharawier blev, sammen med andre landsmænd i første omgang dømt ved en militærdomstol i 2013. To fik livstid og to fik 25 års fængsel (i 2017 blev sagen bragt for en civil domstol).
FN’s torturkomité opfordrer Marokko til at gennemgå sagerne igen og, hvis det er relevant omstøde dommene.
Det er dog bestemt ikke første gang, at den chokerende behandling af Gdeim Izik-fanger, eller de uretfærdige retssager mod dem, er blevet dokumenteret.
Amnesty International har kaldt retssagerne mod de 23 dømte Gdeim Izik-fanger for ”groft uretfærdige”, og kritiseret de marokkanske myndigheder for ikke at have undersøgt anklagerne om tortur ordentligt. I 2015 dokumenterede Amnesty desuden 173 tilfælde af tortur og anden mishandling af fanger i Marokko og Vestsahara, der skulle have fundet sted mellem 2010 og 2014.
Den norske internationale observatør, daværende jurastuderende Tone Sørfonn Moe, pointerede i en observatørrapport, hvordan kolonimagten Marokko ingen juridisk jurisdiktion havde, for at føre en retssag mod dem. At der var utallige alvorlige brud på god retsorden og international lov under retssagen, samt at der var tydelige tegn på, at Gdeim Izik-fangerne havde været udsat for tortur.
Tilbage i 2017, fortalte en af fangerne, Sidahmed Lemjayed under retssagen, hvordan han var blevet tortureret af marokkansk politi under sine forhør. Han viste dommeren sine ar efter torturen, nægtede sig skyldig, men blev alligevel idømt livsvarigt fængsel.
Vedvarende ussel behandling
I en anden rapport, baseret på besøg og telefonsamtaler med fangerne og deres familier, beskriver Tone Sørfonn Moe, hvordan sultestrejker på grund af isolationsfængsling, chikane, tortur, manglende lægebesøg og medicin er hverdag for Gdeim Izik-fangerne.
FN’s tidligere specialrapportør for tortur, Juan Mendez, har på samme vis rapporteret om ”troværdige vidnesbyrd”, der beskriver hvordan saharawier er blevet udsat for tortur og anden mishandling, uhumske forhold, samt mangelfuld mad og lægebehandling i fængsler i Marokko og Vestsahara.
Ligesom FN’s Working Group on Arbitrary Detention under et besøg i 2013 observerede dårlig helbredstilstand hos Gdeim Izik-fanger, der sidder i det berygtede Salé 1-fængsel.
Og Amnesty International i 2022 beskrev, hvordan en af Gdeim Izik-fangerne var blevet holdt isolationsfængslet i årevis, nægtet besøg fra sin familie og advokat samt medicinsk behandling, samt var blevet tævet gentagende gange af fængselsvagterne.
De fleste politiske fanger fra Vestsahara sidder fængslet i Marokko, ikke i deres hjemland Vestsahara, hvilket er i strid med artikel 76 af den 4. Genevekonvention og FN’s minimumstandarder for behandling af fanger.
Global Aktion (der dengang hed Afrika Kontakt) startede i 2013 en kampagne, der satte fokus på Gdeim Izik-fangerne – i særdeleshed Sidahmed Lemjayed – samt opfordrede Marokko til at frigive dem.
