Vestsahara
Kunstner i flygtningelejr: ’Vi må pleje vores kreativitet’
Mohamed Sleiman laver kunst af vraggods i flygtningelejr i Algeriet. Samtidig lærer han lokale flygtningebørn og andre at finde glæde og praktisk anvendelse ved kunst og natur.
Han er uddannet lingvist i engelsk litteratur, saharawi og er født og opvokset i en flygtningelejr nær Tindouf i Algeriet.
Lejrene ligger i et goldt ørkenområde i den såkaldte Hammada eller ”Devil’s Garden”, hvor temperaturen kan komme over de 50 grader, hvor tilbagevendende, kraftige sandstorme til tider gør det noget nær umuligt at bevæge sig ud, og hvor kraftige regnfald fra tid til anden skaber oversvømmelser og store ødelæggelser.
Det var efter en sådan oversvømmelse i 2015, at Mohamed Sleiman – ligesom tusindvis af andre saharawier – mistede sit hjem i Smara-lejren. Smara er den største af de seks flygtningelejre, som ligger sydøst for Tindouf – ikke langt fra grænsen til Vestsahara, som hans forældre og titusindvis af andre saharawier flygtede til, da Marokkanske tropper invaderede og bombede deres hjemland.
Smara-lejren er den største af saharawi-flygtningelejrene nær Tindouf i Vestalgeriet. Foto: Peter Kenworthy.
Fra vragdele til kunst
Han begyndte efterfølgende at samle på træstykker, gamle bildele og andet vraggods, som oversvømmelsen havde spredt, og bruge det til at bygge sig et kunstværksted, samt lave kunst med.
– Billedkunst er min passion, det jeg mest af alt arbejder med. Ikke for at sælge det, men som en måde at bearbejde tilværelsen på. Det handler om kreative impulser, forklarer Mohamed Sleiman på formfuldendt engelsk.
Filosofien bag er at udforske styrende, underliggende mønstre og motiver, samt at fejre livets mangfoldighed.
Sleiman har også lavet flere dokumentarfilm: blandt andet om de millioner af landminer ved den bemandede vold, som marokkanerne har bygget på langs af hele Vestsahara; om hans nomadefars barndom i Vestsahara; samt om den fosfat, som den marokkanske besættelsesmagt udvinder og sælger, i strid med international lov.
Han har også udgivet en bog om sine oplevelser med kunst og kunstværkstedet, holdt workshops og udstillet sine kunstværker og installationer i en række lande.
Mohamed Sleimans MOTIF-kunstværksted er på sin vis i sig selv et stykke brugskunst. Foto: Peter Kenworthy.
Spreder glæden ved kunst
På hylderne i Mohamed Sleimans kalejdoskopiske MOTIF-kunstværksted hænger en masse kunstværker lavet i træ, eller malet på lærreder. Der står også lange rækker af bøger på arabisk og engelsk – alt fra Joseph Conrads ”Heart of Darkness”, Dickens’ ”Oliver Twist”, Emily Brontes ”Jane Eyre” og Tolkiens ”Lord of the Rings”, til bøger om Harry Potter og af C.S. Lewis, samt om politik, anatomi, ruiner og Da Vinci.
Men hvad hjælper kunst og kultur egentlig, når man som både individ og folk i årtier har boet ufrivilligt i en ørken?
– Jeg bliver ofte spurgt ”hvad nytter kunst, når man bor i en flygtningelejr”. Men jeg tror på, at det er særdeles vigtigt at vi tager hånd om, at vi plejer vores kreativitet. At lære, skabe, eksperimentere, vokse er meget vigtigt, pointerer han.
Han søger derfor at spreden glæden ved kunst og kreativitet, ved at invitere andre til at bruge hans værksted. Ligesom han har et samarbejde kørende med den lokale skole, hvorfra børnene kommer og skaber kunst med ham. Der hænger en del malerier i værkstedet, der viser at dette samarbejde bærer frugt.
– Børnene behøver ikke at skabe et ”perfekt” resultat, for at de får et udbytte af den kunstneriske proces. Men som kunstnere viser vi, hvordan kunst kan finde praktisk anvendelse i vores liv. Jeg prøver at bruge kreativitet til at forbedre vores liv her, fortæller han.
Der ligger masser af vraggods rundt omkring i flygtningelejrene, klar til at blive brugt af praktiske og kreative sjæle. Foto: Peter Kenworthy.
Forfædrenes traditioner og havens poesi
Meget af det, der skabes i Mohamed Sleimans kunstværksted har nemlig både et kulturbevarende, samt et mere modernistisk og praktisk formål.
Eksempelvis skal de kvadratiske mønstre, lavet af de ødelagte stykker træ, være med til at isolere kunstværkstedets vægge fra den bidende sol og de barske sandstorme udenfor. Men hans kunstværksted – hvis udformning er inspireret af saharawiernes traditionelle telte og genbrugstankegang – skal også være med til at videreføre hans nomadeforfædres håndværkstraditioner, i en globaliseret verden.
Samtidig forsøger Sleiman at udnytte naturen i et ørkenområde, hvor det ellers er gevaldigt svært at få noget til at vokse.
Lige udenfor studiet har han nemlig en række små haver, hvor han med sindrige – såkaldt sandoponiske, bæredygtige – vandingssystemer forsøger at få salat, urter og rødbeder til at gro. Med skiftende held.
Selvom det kræver kreativitet og hårdt arbejde, er Mohamed Sleiman lykkes med at få planter og træer til at gro i haverne der omkranser hans kunstværksted. Foto Peter Kenworthy.
Men haverne skal også ses som en sammenhængende, og vigtig, del af kunstværkstedets praksis, mener Mohamed Sleiman.
– Som kunstner er jeg bevidst om havens poesi – farverne, lugtene, pointerer han.
Peter Kenworthy fra Global Aktion var i flygtningelejrene i Tindouf mellem 6. april og 12. april, som delegeret og deltager til fejringen af 50-året for saharawiernes eksilstat, Saharawi Arab Democratic Republic.
