
Vestsahara:
Ingen nedskæringer af MINURSO
Arbejdet fortsætter som hidtil og fortsat uden fokus på menneskerettighedskrænkelser
I begyndelsen af maj, vedtog FN sit budget for 2025/26 på 5,5 milliarder dollars for sine 11 fredsbevarende indsatser rundt om i verden, og besluttede at budgettet blev reduceret med 2,2 procent.
Trods rygter om voldsomme nedskæringer på budgettet for MINURSO, den fredsbevarende styrke i Vestsahara, skete dette ikke. Budgettet for det kommende år er på knap 72 mio. dollars og stiger med 4,4 procent. Stigningen skyldes højere personalomkostninger, færre vakante stillinger og at missionen finder sted i et særdeles udfordrende geografisk miljø – observationerne finder sted i et meget øde og bart ørkenområde, der gør vedligeholdelse og reparation af materiel dyrt.
Missionen fortsætter som hidtil, men uden at kunne monitorere krænkelser af menneskerettigheder og uden at være i nærheden af at gennemføre den del af sit formål, der drejer sig om at afholde en folkeafstemning om Vestsaharas fremtid. Det har været en del af formålet, siden MINURSO blev etableret i 1991.
De tillidsskabende foranstaltninger, som bestod af familiebesøg fra lejrene til de besatte områder, som blev gennemført i en årrække er ophørt, og bliver ikke genoptaget i indeværende budgetperiode, men der arbejdes med at få fjernet de flere millioner landminer, der gør området farligt at færdes i.
Vestsahara FN-ambassadør, Sidi Omar, roser i den forbindelse med budgettet MINURSOs tilstedeværelse og indsats, fortæller, at mange medlemmer af Sikkerhedsrådet fremhævede MINURSOs stabiliserende rolle i området.
Hvad gør Danmark?
Inden vedtagelsen af budgettet holdt Sikkerhedsrådet et lukke møde om Vestsahara, og Global Aktion har forsøgt at få indblik i, hvad der blev drøftet og besluttet på mødet. Danmark har siden nytår været medlem af Sikkerhedsrådet.
Morten Nielsen, politik- og kampagnemedarbejder i Global Aktion, har kontaktet både Udenrigsministeriet og den danske FN-ambassadør Christina Markus Lassen og spurgt om den danske holdning til spørgsmålene om Vestsahara.
Sidste år udtrykte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen efter et møde med Marokkos udenrigsminister, sympati for Marokkos såkaldte autonomiplan, der vil omgå FN’s løfte om en folkeafstemning. Men udenrigsministeren understregede samtidig, at Danmark fortsat støtter FN’s bestræbelser. Det har bare ikke være muligt at få svar på, hvordan Danmark understøtter disse bestræbelser.
Morten Nielsen skrev bl.a. til ambassadøren, at Global Aktion er bekymret over Danmarks stillingtagen i FN’s Sikkerhedsråd, til den igangværende konflikt og besættelsen af Vestsahara. Territoriet er i øjeblikket besat af Marokko i strid med folkeretten.
”Som bekendt er folkeretten utvetydig omkring folkets ret til selvbestemmelse – et kerneprincip i FN’s pagt. Dette princip indebærer, at et territoriums folk skal have frihed til selvstændigt at bestemme og til at vælge sin territoriale og politiske status og økonomiske udvikling. Det er et princip, Danmark traditionelt har forsvaret, blandt andet i vores forhold til Grønland og i vores holdning til Ruslands folkeretslige anneksion af Ukraine,” skriver han og tilføjer:
”Det er derfor bekymrende, hvis Danmark ikke tager et tydeligt standpunkt i Sikkerhedsrådet for at støtte en international retsorden baseret på FN’s pagt og folkerettens konventioner. Disse udgør det skrøbelige fundament for menneskehedens forsøg på at skabe rammer for anstændig behandling af mennesker. Det kan ikke være en Dansk opgave yderligere at undergrave international lov. Hvis man mener alvorligt at man vil en regelbaseret verdensorden, er Sikkerhedsrådet en særdeles vigtig kampplads for det princip”.
Den danske regering har det seneste år, udtrykt sympati for Marokkos såkaldte autonomiplan for Vestsahara. Morten Nielsen nævner, at dette er uacceptabelt, da planen ikke er i overensstemmelse med folkeretten og flere EU-domstolsafgørelser, der fastslår, at Vestsahara ikke er en integreret del af Marokko, og at Marokko ikke har suverænitet over området. EU-domstolen har også bekræftet, at Marokko ikke har ret til at udnytte Vestsaharas ressourcer, og dermed ikke har suverænitet over Vestsahara, skrev Morten Nielsen og understregede, at en varig løsning må baseres på FN’s principper.
Venter på svar fra UM
I sit brev til Udenrigsministeriet spørger Morten Nielsen, om Danmark støttede de foreslåede nedskæringer af FN’s tilstedeværelse i Vestsahara og om ikke Danmarks støtte til Marokkos autonomiplan, skaber en konflikt med EU-domstolens afgørelser, der netop ikke anerkender marokkansk suverænitet over Vestsahara?
– Hvordan kan man fra dansk side sige, at man kæmper for en regelbaseret verdensorden og respekt for menneskerettighederne, og samtidig se stort på FN’s charter og internationale domstoles domme?, spørger han og vil desuden gerne vide, om Danmark vil undgå at anerkende marokkansk suverænitet for området, før en proces afviklet af FN har fundet en løsning og om Danmark vil tydeliggøre, hvordan samarbejdet med Marokko kan undgå at underminerer EU-domstolen domme?
Udenrigsministeriet har lovet svar på spørgsmålene, men har endnu ikke givet dem.