Vestsahara
Genforhandling af EU’s handelsaftale
EU vil lovliggøre handelsaftale med Marokko – men fortsætter ulovlighederne Et centralt punkt i EU-Domstolens dom, der gjorde EU’s handelsaftale med Marokko ulovlig, var, at saharawierne ikke havde givet samtykke. Men det indgår heller ikke i Kommissionens nye forslag.
Polisario, der er eneste legitime repræsentant for saharawierne i Vestsahara, skal inddrages, hvis EU’s handelsaftale med Marokko skal gøres lovlig. Det siger flere politikere og ngo’er, mens EU’s Ministerråd arbejder på at lovliggøre aftalen, som EU-Domstolen en halv snes gange – senest den 4. oktober 2024 – har kendt ulovlig.
Desværre tyder det på, at heller ikke ’lovliggørelsen’ af den ulovlige handelsaftale er i overensstemmelse med international ret, for et meget centralt element i domstolsafgørelsen er, at Polisario er den eneste legitime repræsentant for saharawierne, og organisationen skal give samtykke til handelsaftalen.
Kommissionen skriver selv i sit forslag til Ministerrådet, at det i EU-Domstolens dom fra 4. oktober 2024 blev stadfæstet, at det folkeretslige krav om samtykke fra saharawierne ikke var opfyldt i de gamle aftaler. De er derfor annulleret fra 4. oktober 2025 og skal erstattes af en ny aftale, og i sin indstilling til Europaudvalget skriver den danske regering:
”Kommissionenss forslag om åbning af forhandlinger med Marokko har til formål at bringe aftalen i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelse, EU-retten og folkeretten og i regi heraf bevare eksisterende handelsforhold og dermed fortsat muliggøre import af produkter fra Vestsahara til de samme præferentielle toldsatser, som gælder for Marokko.
Samtykke er ændret til en uklar kontrol- mekanisme
Regeringen støtter forslaget fra Kommissionen. Det er regeringens holdning, at aftaler mellem EU og Marokko skal respektere folkeretten og EU-retten, herunder EU-Domstolens retspraksis.”
Forslag om kontrolmekanisme
Alligevel har hverken Kommissionen eller den danske regering, der for tiden er formand for EU, forslag til, hvordan saharawierne skal inddrages i forvaltningen af landbrugsprodukter eller fisk fra deres eget land – kun at produkterne skal mærkes med oprindelse fra Vestsahara.
Kommissionen foreslår, at der etableres en kontrolmekanisme, der skal verificere, at Vestsaharas folk får fordele af handelsaftalerne. Men der er hverken konkrete planer eller forslag til, hvordan denne kontrolmekanisme skal etableres, heller ingen planer om kontakt til Polisario, der repræsenterer saharawierne, selv om organisationen har repræsentationer i flere europæiske lande – herunder i Bruxelles.
Polisario udelukket
Global Aktion kritiserer i en henvendelse til Europaudvalget netop, at Polisario overhovedet ikke er nævnt i forslaget, og peger på, at uden inddragelse af Polisario er det uklart, hvordan EU kan opfylde kravet om samtykke fra Vestsaharas folk. Global Aktion nævner også, at EU-Kommissionen tidligere kun har lavet aftaler med den marokkanske besættelsesmagt.
EU-Domstolen kræver samtykke fra saharawierne, men det er reduceret til en kontrolmekanisme, og det undergraver dommens centrale budskab om retten til selvbestemmelse.
Søren Søndergaard, Enhedslisten, der er medlem af Europaudvalget, siger, at han håber, at Danmark trods alt vil stille sig på den danske retsordens side, som vi gør i forhold til Ukraine, og sikre, at den nye handelsaftale bliver lovlig og i overensstemmelse med både EU-dommen og FN’s holdning.
Derfor har jeg selv stillet en række spørgsmål til regeringen.
Jeg har bl.a. spurgt, hvordan og hvornår de omtalte kontrolmekanismer skal implementeres, fortæller han, og tilføjer, at han også har spurgt, hvem der har givet Marokko ret til at sælge fiskerirettigheder i havet ud for Vestsahara, samt hvordan regeringen forestiller sig, at en mærkningsordning for varer fra Vestsahara kan kontrolleres, når kun marokkanere har adgang til området. (Udenlandske politikere, ngo’er og presse bliver jævnligt udvist fra Vestsahara, ligesom FN-repræsentanter har problemer med fri adgang. Red.)
Regeringen har endnu ikke svaret på spørgsmålene, og hvis vi ikke får tilfredsstillende svar på dem, må vi jo tage ministeren i samråd, tilføjer han og konstaterer, at det er problematisk, hvis der bliver sået tvivl om Danmarks holdning til international lov.
Søren Søndergaard tilføjer også, at der skal laves aftaler med Polisario. Alt andet er uholdbart.
Også Sascha Faxe, Alternativet, har stillet spørgsmål til regeringen om, hvordan den vil sikre, at Polisario bliver inddraget i forhandlingerne, og hvad det vil betyde for Danmarks troværdighed, hvis der bliver lavet en aftale, som endnu engang bliver underkendt af EU-Domstolen.
Må ikke stride mod domme
Også Christian Friis Bach fra Venstre og medlem af Europaudvalget lover, at han vil arbejde for, at handelsaftalen bliver bragt i overensstemmelse med EU-Domstolens mange domme.
Vi i Venstre vil spørge ind til sagen i Europaudvalget, for det er vigtigt at sikre, at aftalen ikke strider mod dommen. Det vil jeg engagere mig i, lover han og tilføjer, at han mener, der i Kommissionens forslag til Ministerrådet er et skridt, der peger i den rigtige retning.
Se hele EU-dommenes lange forløb her:
https://wsrw.org/en/the-chronology-of-the-eu-court-cases
BOKS
Marokko besatte i efteråret 1975 nabolandet Vestsahara, mens der var en proces i gang, der skulle frigøre landet fra den gamle kolonimagt, Spanien – på samme måde som andre afrikanske lande blev selvstændige. Men mens Spaniens diktator, Francisco Franco, var døende, opstod der et magttomrum i Spanien, og det benyttede Marokko sig af til at besætte nabolandet. En besættelse, der nu har varet 50 år og har sendt størstedelen af saharawierne i flygtningelejre i Algeriet, mens Marokko fylder landet op med marokkanske bosættere.
Siden 1973 kæmpede saharawierne under ledelse af uafhængighedsbevægelsen mod den spanske kolonimagt, og frem til 1991 førte Polisario guerillakrig mod Marokko, men saharawierne har aldrig udført terrorhandlinger for at gøre opmærksom på deres sag, men har udelukkende arbejdet politisk og diplomatisk og er repræsenteret i FN.
Siden 1991 har der været våbenhvile mellem Polisario og Marokko, og FN har fredsbevarende tropper, der sikrer, at den bliver overholdt, og FN arbejder på en permanent fredsløsning, der bl.a. omfatter en folkeafstemning om landets fremtid. Marokko har i alle årene obstrueret planerne om en folkeafstemning.
I de seneste måneder har der været enkelte væbnede sammenstød mellem Marokko og Polisario, og der er frygt for, at krigen kan bryde ud igen.
