Vestsahara
FN på afveje: Fra afkolonisering til autonomi
FN’s Sikkerhedsråd opfordrer til forhandlinger om Afrikas sidste koloni Vestsahara, baseret på autonomiplan udarbejdet af kolonimagten Marokko.
Alle lande er i princippet lige, når det gælder international lov – men nogle lande er tilsyneladende mere lige end andre. Og når det gælder 50 års forsøg på afkolonisering af Vestsahara – der var en spansk koloni fra 1884 til 1975, hvor Marokko invaderede landet – gælder international lov tilsyneladende ikke rigtigt.
Den 31. oktober vedtog FN’s Sikkerhedsråd i hvert fald en amerikansk-udarbejdet resolution, der opfordrede til forhandlinger baseret på en autonomiplan, som Marokko forelagde for FN tilbage i 2007. Ifølge planen skal Vestsaharas befolkning fortsætte med at leve under marokkansk suverænitet, og selvom Vestsaharas oprindelige befolkning saharawierne vil få deres eget parlament og lokaladministration, fratager planen dem den ret til uafhængighed og selvbestemmelse, som FN-pagten beskriver.
Også selvom resolutionen støtter hvad den kalder ”en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel løsning på disputten, i overensstemmelse med FN-pagten”.
Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario udtalte i forbindelse med vedtagelsen af resolutionen, at man ikke vil deltage i forhandlinger, der ”legitimerer Marokkos ulovlige besættelse af Vestsahara”.
Trumpsk ”fred” på vej?
”Vi tror på, at fred i regionen er mulig i år, og vi vil gøre alt for at skabe fremskridt”, udtalte den amerikanske FN-ambassadør, Mike Waltz, ellers efter afstemningen i Sikkerhedsrådet. Tidligere på måneden havde den amerikanske særlige udsending, Steve Witkoff, udtalt at en amerikansk-faciliteret fredsaftale mellem Marokko og nabolandet Algeriet kunne komme i stand i de næste par måneder.
Den amerikanske præsident Donald Trump har tidligere anerkendt marokkansk suverænitet over Vestsahara, ligesom hans regering har ytret støtte til autonomiplanen, samt proklameret at ”USA mener at en uafhængig saharawisk stat ikke er en realistisk mulighed”.
I august udtalte den amerikanske udviklingsbank, at man var klar til at godkende investeringer fra amerikanske virksomheder i Vestsahara på op til 5 milliarder dollars, uden at spørge saharawierne – en krænkelse af princippet om retten til selvbestemmelse. Den amerikanske regering melder sig klar til at støtte amerikanske firmaer, der vil investere i kolonien.
Når man ser på, hvilken slags fred der – eventuelt – er på vej i Ukraine og Palæstina, kan man godt frygte for, hvad der bliver tilbage af saharawiernes ret til afkolonisering, eller deres naturresurser, hvis amerikanerne – med dansk støtte – kommer til at bestemme for meget.
Forpligtet til selvbestemmelse
Vestsahara har været på FN’s liste over ikke-selvstyrende områder med ret til selvstændighed siden 1963. Den Internationale Domstol konkluderede i 1975, inden Marokko invaderede landet, at man ikke har noget krav på Vestsahara.
Sikkerhedsrådet opfordrede Marokko til at stoppe deres invasion af Vestsahara samme år, ligesom rådet har forpligtet sig til at arbejde for selvbestemmelse for Vestsaharas befolkning. Sikkerhedsrådet har desuden gentagende gange opfordret til afholdelsen af en folkeafstemning om uafhængighed for Vestsahara, i henhold med international lov – en folkeafstemning som autonomiplanen giver ikke mulighed for, men som FN har lovet saharawierne.
Imens har den marokkanske kolonimagt, sammen med en lang række udenlandske firmaer, fortsat med at investere i og udnytte Vestsaharas resurser, i strid med international lov. Ligesom EU-kommissionen ignorerer en række retsafgørelser fra EU-domstolen, der annullerede en handelsaftale mellem EU og Marokko når det når det gælder Vestsahara, fordi det saharawiske folk ikke har givet deres samtykke.
Hvis vi ser Vestsahara som en slags lakmusprøve på menneskerettighederne og FN-systemet der administrerer dem, så har hverken international lov eller FN lykkedes på deres egne præmisser. Og selvom menneskerettighederne altid har været brugt selektivt, har piben i FN fået en anden lyd.
Sikkerhedsrådets resolution om Vestsahara er dog ikke kun et problem for saharawierne, men også for lande og mennesker over hele verden, for hvem ”magt er ret”-doktrinet ikke er fordelagtig. Det vil sige langt de fleste af os.
I dag er det saharawiernes rettigheder, der bliver knægtet. I morgen kan det være vores, Grønlændernes, Ukrainernes, Palæstinensernes eller andet lands borgere, hvor magtfulde lande som USA eller Rusland mener at have en geopolitisk eller økonomisk fordel.
