Vestsahara
Farefulde forhandlinger: Kan forværre Vestsahara-konflikt
Lukkede forhandlinger mellem Polisario og Marokko skal fremme en politisk løsning på Vestsahara-konflikten – men ensidig tilgang kan få den til at blusse op.
I begyndelsen af 2026 har FN og USA faciliteret lukkede forhandlinger om Vestsahara-konflikten mellem Marokko, Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario samt nabolandene Algeriet og Mauritanien.
Forhandlingerne, der foregik i Madrid og blev styret af amerikanske embedsmænd, skal fremme en politisk løsning, baseret på FN’s Sikkerhedsråds resolution 2797, vedtaget i sikkerhedsrådet i oktober, der skal opnå en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel løsning på konflikten, ”i overensstemmelse med FN-pagten”.
En amerikansk udarbejdet resolution, der dog samtidig – med dansk støtte og efterfølgende EU-opbakning – opfordrer til forhandlinger baseret på en kortfattet marokkansk autonomiplan, som Marokko forelagde for FN tilbage i 2007. Ifølge planen skal Vestsaharas befolkning fortsætte med at leve under marokkansk suverænitet, og dermed fratager den saharawierne den ret til uafhængighed og selvbestemmelse, som FN-pagten beskriver.
Planen indebærer en permanent integration af Vestsahara i Marokko, og resolutionen udgør en uacceptabel afvigelse fra principperne i pagten, ligesom den reelt legitimerer Marokkos ulovlige militære besættelse af Vestsahara, skrev Polisario i en pressemeddelelse efter resolutionen blev vedtaget.
Kan forværre konflikten
Marokko har sidenhen forfattet en ny, udvidet autonomiplan, der ikke afviger afgørende fra den gamle, og som marokkanerne hævder er udgangspunktet for fremtidige forhandlinger. Den marokkanske konge vil ifølge den nye plan skulle udpege regeringslederen for Vestsahara, ligesom Marokko vil bestemme over alt fra flag og valuta til forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik, mens den eneste folkeafstemning bliver om hvorvidt den marokkanske befolkning godkender autonomiplanen eller ej.
Samtidig holder Polisario fast i, at Vestsahara-konflikten er et spørgsmål om afkolonisering, samt at en løsning på konflikten skal være i overensstemmelse med principperne i FN-Pagten og garantere det saharawiske folks ret til selvbestemmelse og uafhængighed.
Polisario advarede desuden om ”ensidige” løsninger på konflikten, der legitimerer besættelsen, fremmer kortsigtede politiske interesser og risikerer at forværre konflikten.
I 2020 brød parterne den våbenhvile som havde varet siden 1991. Siden har konflikten været karakteriseret af hvad FN har kaldt ”lavintensitetsfjendtligheder”, hvor partnerne blandt andet har bombaderet hinanden med jævne mellemrum.