Vestsahara
Endelig afkolonisering af Afrika: Mindre snak, mere handling
Saharawiernes præsident vil have afrikansk union til at handle på afkoloniseringsagenda, sagde han på afrikansk topmøde.
I slutningen af august holdt Den Afrikanske Union et ekstraordinært topmøde om konfliktløsning, i Angola. Her diskuterede unionens medlemslandes ledere, hvordan man mere effektivt kan håndtere kriser, samt forhindre eskalering af konflikter.
Nogle af kontinentets kriser har varet i årtier, og det er op til os at løse dem, sagde Den Afrikanske Unions formand, Évariste Ndayishimiye, på topmødet.
En af konflikterne på det afrikanske kontinent burde – i princippet – være forholdsvis let at løse, nemlig afkoloniseringen af Afrikas sidste koloni, Vestsahara, som Marokko har holdt koloniseret siden 1975 (og som forinden var en spansk koloni).
En konflikt som i mange år var i en slags ”limbo”, fra våbenhvilen mellem Marokko og Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario i 1991. Her lovede FN og Marokko saharawierne (Vestsaharas oprindelige befolkning) en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, som aldrig er blevet afholdt.
Men Vestsahara-konflikten blev i 2020 erstattet af egentlige krigshandlinger – eller hvad FN kalder ”lavintensitetsfjendtligheder”. Alt dette i en situation hvor kolonimagten Marokko importerer et stigende antal våben, og nu er Afrikas største våbenimportør.
Ansvar for afkolonisering
Og afkoloniseringen af Vestsahara var netop hvad præsidenten for Vestsaharas eksilstat, Sahara Arab Democratic Republic, Brahim Ghali, opfordrede Den Afrikanske Union til af sikre.
– Det er vigtigt at Den Afrikanske Union påtager sig sit ansvar over for saharawierne, da dette er et spørgsmål om afkolonisering der er indbefattet i organisationens agenda, og fortsætter med at bidrage – sammen med FN – til at sætte det saharawiske folk i stand til at fuldføre afkoloniseringsprocessen, pointerede Ghali i en pressemeddelelse.
Ghali pointerede samtidig på mødet, at målet må være at bygge et afrikansk system, der kan virke forebyggende på de grundlæggende årsager til konflikterne på kontinentet. Men også at implementere og aktivere eksisterende mekanismer, og sikre de nødvendige ressourcer og beføjelser til at gribe effektivt og rettidigt ind i konflikterne.
Med andre ord mindre snak, mere handling. Ikke mindst når nu afkolonisering var og er en særdeles vigtig dagsorden for Den Afrikanske Union, ligesom det var for organisations foreløber, Organisation of African Unity.
I unionens strategiplan, Agenda 2063, har man således et mål om at ”alle rester af kolonialisme vil være væk, og alle afrikanske territorier under besættelse vil være fuldt ud befriede”. Ligesom unionen i strategiplanen specifikt bekræfter Vestsaharas folks ret til selvbestemmelse.
Voksende støtte
Saharawi Arab Democratic Republic er fuldgyldigt medlem af Den Afrikanske Union, og har været det siden 1982.
I maj vandt et saharawisk medlem af det panafrikanske parlament, Saeed Brahim Joumani, en embedsposition som rapportør for et præsidium, der skal føre tilsyn med valget af den nordafrikanske repræsentant til formandskabet for Det Panafrikanske Parlament, i et kampvalg over en marokkanske kandidat.
Dette viste, ifølge Saeed Brahim Joumani, en voksende støtte til Den Saharawiske Republik i Den Afrikanske Union.
– Vi har set betydelige fremskridt i Det Panafrikanske Parlament, hvilket giver os en vigtig platform til at udbrede det saharawiske folks sag overfor de valgte repræsentanter fra 55 afrikanske nationer, fortalte han dengang til Global Aktion.
Saharawi Arab Democratic Republic har fem medlemmer af Det Panafrikanske Parlament.
