
Testamente og arv
Du har mulighed for at begunstige Global Aktion i dit testamente. På grund af lovgivningen kan der være flere økonomiske fordele ved at lade Global Aktion blive tilgodeset i dit testamente.
For de fleste er det svært at tale om, hvad der skal ske med deres arv, når de ikke er her mere. Andre mennesker sætter stor pris på at vide, at der er orden på deres arv. Sådan er vi så forskellige. Hvis du gennem livet har støttet politisk aktivisme og har fundet glæde ved det, er der nogle ting, du bør vide om netop arv og testamente. Vidste du fx., at det kan være en direkte fordel for dine arvinger, hvis du testamenterer til f.eks. Global Aktion?
- Paragraf 30-løsningen
Hvis du efterlader dig arvinger, der skal betale tillægsboafgift, kan du med fordel benytte dig af den såkaldte 30%-løsning. Med den løsning vil dine arvinger få et større beløb i arv, og du vil efterlade en del af din arv til for eksempel Global Aktion.
- Arveloven opdeler arvinger i tre grupper:
Ægtefælle og livsarvinger (dvs. børn og børns efterkommere). Tilsammen er de dine tvangsarvinger. Tvangsarven udgør 25%.
- Forældre, søskende og søskendes efterkommere
Bedsteforældre og bedsteforældres efterkommere
Arvinger betaler boafgift (tidligere kaldet arveafgift) alt efter deres relation til dig, efter bundfradraget (328.000 kr i 2024) er trukket fra:
- Ægtefælle, registreret partner og almennyttige foreninger: 0% boafgift
- Livsarvinger, forældre, eller samlevende med fælles bopæl i mindst to år: 15% boafgift
- Alle andre, fx søskende, niecer, nevøer og testamentearvinger: 15% boafgift + 25% tillægsboafgift af det resterende beløb, i alt 36,25%
Hvis du efterlader dig arvinger, der skal betale tillægsboafgift, kan du med fordel benytte dig af den såkaldte 30%-løsning. Med den løsning vil dine arvinger få et større beløb i arv, og du vil efterlade en del af din arv til den almennyttige forening.
Ordningen fungerer således: I testamentet tildeles foreningen 30% af formuen på betingelse af, at foreningen betaler bo- og tillægsboafgift for de øvrige arvinger, som så modtager 70% i nettoarv uden at skulle betale afgift. Foreningen modtager de 30%, hvorfra trækkes de 36,25%. Hvis boets nettoformue er 1.000.000kr vil arvingerne altså modtage 700.000 i nettoarv, og den almennyttige forening vil modtage 300.000 minus en samlet boafgift på 219.000kr, i alt 80.900kr, som det ses i eksemplet.
Denne 30%-løsning giver primært mening, hvis arven er på minimum 500.000kr, og dine arvinger betaler tillægsboafgift. Men hvis arven er på over 2.500.000kr, og dine arvinger betaler 15% i boafgift, vil det også kunne betale sig. . Nnnmmbm nuGlobal Aktion står på SKATs liste over foreninger, der er fritaget for arveafgift. Skat.dk: C.A.4.3.5.9 Liste over godkendte foreningerhttps://info.skat.dk/data.aspx?oid=2061734 og er dermed godkendt som velgørende forening. Se følgende fra Skat.dk “Godkendelse efter LL § 8 A
De foreninger, der er markeret med ¹), er godkendt i henhold til LL § 8 A, stk. 2, som berettigede til i 2025 at modtage gaver mv. med fradragsret for giveren. Fradraget kan højst udgøre 18.300 kr. i 2024. I 2025 udgør det maksimale fradrag 19.500 kr.
Optagelse på listen som godkendt almennyttig forening mv. efter LL § 8 A, stk. 2, medfører desuden, at foreningen bliver fritaget for at betale boafgift af arv mv., som tilfalder den pågældende forening mv. efter BAL § 3, stk. 1, litra g.
Hos Dokument 24 kan du få oprettet testamenter til fordel for godgørende foreninger gratis.
Læs mere her: https://dokument24.dk/.
Gå direkte til oprettelse af testamente her: https://dokument24.dk/testamente.
Hvem er Global Aktion:
Global Aktion er en dansk solidaritetsbevægelse med rødder i kampen mod apartheid, racisme, undertrykkelse og kolonialisme. Vi tilslutter os og støtter aktivt de progressive bevægelsers kampe både i Danmark/Global North og i det Globale Syd.
Vi binder disse kampe sammen og ser ikke noget problem i at vise, hvem der har skylden, og hvilke strukturer der skaber fattigdom, ulighed og undertrykkelse. Vi fokuserer på sociale bevægelser og social retfærdighed. Vi har fokus på at styrke sociale bevægelsers evner til at organisere og mobilisere deres medlemmer på et demokratisk og ikke-voldeligt grundlag. Vi har en feministisk og antiracistisk tilgang.
Vi ser årsagen til klimakrisen i det kapitalistiske vækstparadigme og kæmper for klimaretfærdighed. Vi arbejder for at stoppe de store transnationale virksomheders straffrihed.
Vi kæmper for at stoppe ressource grabning og tyveri af Det Globale Syds ressourcer, og kæmper for demokratisk kontrol med disse. Will arbejder for at styrke modstanden mod de strukturelle årsager til fattigdom, ved at styrke mobiliseringen af sociale bevægelser og deres evne til at udvikle alternativer.
Vi arbejder for at styrke sociale bevægelsers modstandskraft og de kampe, de tager for at sikre sociale og økonomiske rettigheder.
Vi indgår i alliancer og netværk med andre for at øge presset for at bringe uretfærdigheden til ophør.
Vi er aktivister og arbejder for menneskers aktive deltagelse i at forbedre deres og andres liv, i stærke kollektive fællesskaber. Vi forbinder de globale kampe med de lokale kampe.
Derfor siger vi mennesker og miljø før profit.
Vi skal huske at fejre vores sejre.
Vores partnerskaber og GA’s rolle.
Vores partnerskaber er baseret på solidaritet, gensidighed, mod og respekt.
Vi støtter de sociale bevægelsers kampe i det globale syd, og finder ressourcerne til at styrke disse bevægelser og deres kampe. Vi mobiliserer solidarisk for at øge presset på virksomheder, politikere og andre magthavere.
Vi støtter lokale kampe, og gør dem synlige og forstående
Vi bygger stærke forbindelser mellem kampe i nord og syd.
Vi arbejder og skaber alliancer i nord, der kan tage kampen op her, og som styrker kampene i syd.
Vi har mod til at udfordre det system, der skaber fattigdom og ulighed.
Vi engagerer os og mobiliserer for at skræmme lokale kampe i Danmark og EU.
Vi bekæmper global ulighed og dens årsager.
Vi fokuserer på klimakrisen og dens årsager.
Vi kæmper for demokratisk kontrol over vores naturressourcer.
Vi fokuserer på magtforhold, fra det personlige til det globale.
Vi er alle aktivister