Patenter og vacciner

Opstartsmøde tirsdag den 21. september kl. 17 på Global Aktion

Der er brug for en global bevægelse mod vaccine apartheid.

COVID-19 pandemien, har med al tydelighed vist at vores verden er ulige. Mens alle der gerne vil, nu er vaccineret i den rige lande, har kun få procenter i de fattigste lande blevet vaccineret. Årsagen er bl.a. patenterne på vacciner, der gør det umuligt at producere billige vacciner.  I verdenshandelsorganisationen, WTO, er den danske regering med til at blokere for at fattige lande kan få adgang til billige vacciner. Vi skal have gjort op med denne apartheid politik gennemført af de rige lande og medicinindustrien.

Global Aktion er gået aktivt ind i den globale bevægelse mod profit på pandemier. Læs mere her: https://noprofitonpandemic.eu/da/

 

Mødet er til dig der gerne vil være aktivist i forhold den globale pandemi, patenter og vacciner. Vi starter med et kort oplæg om patenter og vacciner. Derefter lidt om hvad det betyder at være aktivist i Global Aktion. Derefter vender vi de ideer der er til aktiviteter som vi som gruppe kan udvikle sammen.

Vi regner med at denne gruppe vil være aktiv i minimum et år, med mulighed for at arbejdet forsætter, hvis der er interesse for det hos de aktive i gruppen.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og sammen med kollektivet i gruppen for at kunne være med i Global Aktion. Du er sammen med de øvrige gruppemedlemmer med til at planlægge og gennemføre alle aktiviteterne. I kan som gruppe trække på Global Aktions øvrige grupper og aktivister, samt de ansatte på sekretariatet. Grupperne har adgang til vores lokaler på Nørrebro, og kan bruge de mødelokaler der er der. Sammen med sekretariatet udarbejdes et budget for gruppens aktiviteter.

Tilmelding sker på info@globalaktion.dk – skriv patenter i emnelinjen