Frihed?
USA er blevet the land of the not-so-free
Den amerikanske ngo Freedom House har dog svært ved for alvor at kritisere Trumps USA, og i organisationens årlige frihedsrapport vurderes landet stadig at være ”frit”.
I Freedom Houses nye årlige Freedom in the World-rapport fra marts 2026, der indeholder vurderinger og understøttende beskrivende tekster om over 200 lande og territorier, beskriver organisationen hvordan graden af global frihed er faldet for 20. år i træk i 2025.
Freedom House har en vision om at ”alle er frie”, og en mission om at ”udbrede og forsvare frihed over hele verden”. Og den amerikanske statsfinansierede ngo, der blev grundlagt tilbage i 1941, er ikke ked at at kritisere eksempelvis de russisk-besatte dele af Ukraine, Rusland, Gaza, Vestsahara, Saudi Arabien og Iran for mangel på frihed og demokratiske underskud.
Men hvad med USA, hvor Freedom House selv hører hjemme?
Rystet amerikansk demokrati
I januar 2021 havde Freedom House opfordret Donald Trump til at forlade sit præsidentembede ”øjeblikkeligt”, på grund af ”de skamfulde begivenheder 6. januar”, der ifølge ngo’en ”har rystet det amerikanske demokratis kerne”. I oktober 2024 skrev man om demokratisk tilbagegang i USA. Og en måned senere opfordrede ngo’en den nyvalgte præsident Trump til at sætte menneskerettigheder i centrum, samt ”tage skridt til at styrke demokratiet”.
Som vi alle ved, skete det stik modsatte, hvilket organisationer som Amnesty International, Human Rigths Watch, Reporters Without Borders, International Federation of Journalists, Bright Line Watch, Transparency International, Human Rights First og Civicus Lens løbende har dokumenteret.
Freedom House har da også, efter Trump blev genindsat i Det Hvide Hus, kritiseret ting som indsættelsen af militæret i Los Angeles, myndighedernes behandling og deportering af indvandrere, manglende fokus på menneskerettigheder, æreskrænkende retorik, manglende juridisk uafhængighed samt indefrysningen af bistand, som også har ramt Freedom House selv hårdt på pengepungen.
Kolde fødder?
Men måske var Trumps-administrationens bøllemetoder begyndt at virke, i hvert fald når det gælder det store udland. Freedom House kommenterede i hvert fald kun indirekte og vagt på USA’s kidnapning af Venezuelas præsident Maduro:
”Freedom House opfordrer demokratiske regeringer og internationale institutioner til at handle hurtigst muligt for at skabe betingelserne for en fredelig og legitim overgang til demokrati i Venezuela, i overensstemmelse med det venezuelanske folks grundlæggende rettigheder, værdighed og suverænitet. Landets demokratiske opposition skal inddrages fuldt ud i alle overgangsprocesser”, udtalte Freedom Houses præsidenter 6. januar.
Der var dog ingen kritik fra Freedom House af at Trumps administration har handlet i klar strid med international lov, ved at angribe landet og kidnappe Maduro. En kritik som Global Aktion ikke var sene til at komme med, og som en række ngo’er som Amnesty International også har fremført.
Ligesom organisationen har forholdt sig bemærkelsesværdigt tavs, når det gjaldt den uprovokerede og folkeretsstridige amerikansk/israelske krig mod Iran.
Freedom House kritiserede heller ikke at USA har trukket sig ud af klimakonventionen og en lang række andre internationale organisationer, der arbejder med klima, demokrati og menneskerettigheder.
Partisk og truende – men stadig fri
I Freedoms Houses årlige Freedom in the World-rapport, er USA dog trods alt et af de lande der har oplevet det største fald i Freedom Houses frihedsscore igennem de senere år og årtier – fra 93 ud af 100 i 2006 til 84 i 2024 og 81 i 2026.
I rapporten kan man læse at tilbagegangen blandt andet er sket på grund af en kombination af langsigtede mønstre og nylige udviklinger – herunder en partisk kongres, eskalering i den udøvende magts ensidige magtanvendelse samt præsidentembedets interessekonflikter og svækkelse af antikorruptionsbeskyttelse.
– 2025 var et transformativt år for amerikansk udenrigspolitik, da den nye præsidentadministration pludseligt skar i finansieringen til udviklingsbistand samt til internationale organisationer […], truede allieredes suverænitet og deltog i juridisk tvetydige og ensidige militære aktioner i udlandet […] I USA bidrog en eskalering i både lovgivningsmæssig dysfunktion og den udøvende magts dominans til et voksende pres på ytringsfriheden, tilføjer Freedom House i rapporten.
Ligeledes kan man i rapportens tilhørende landsspecifikke overblik over amerikansk frihed læse, at ”politisk polarisering, penges voksende rolle i politik samt diskrimination, blandt andet har bidraget til nye krænkelser af grundlæggende rettigheder og i væsentlig grad hæmmet de føderale institutioners evne til at udfylde deres kerneopgaver”.
Alt i alt skulle man tro at dette burde have medført et større fald eller en lavere score end 81 – hvilket er den samme score som Sydafrika og Surinam. Også når nu Polen og Kroatien ligger på 82 og Bulgarien scorer 74 og Ungarn 65 (sidstnævnte vurderes som ”partly free”, mens resten af de førnævnte lande – inklusive USA – vurderes til at være ”free”).
Ingen evaluering af menneskerettigheder
USA deltog i øvrigt ikke i landets såkaldte UN Universal Periodic Review i november, en proces hvor alle FN’s medlemslandes overholdelse af menneskerettighederne evalueres.
USA er, ifølge Human Rights Watch, det første land der har undladt at blive evalueret siden man oprettede processen i 2006.
– USA’s beslutning om at trække sig fra denne afgørende proces er særligt bekymrende set i lyset af den forværrede menneskerettighedssituation i landet. Siden begyndelsen af sin embedsperiode har Trumps administration implementeret politikker, der udgør betydelige risici for menneskerettighederne for mennesker i USA og resten af verden, pointerede Human Rights Watch, tilbage i november.
