Civilsamfund under pres
Uganda kriminaliserer støtte fra udlandet
Ny lov om udenlandske interesser og ”fremmedagenter” vil ramme oppositionen, økonomien og danske partnerorganisationer i Uganda.
Ugandas præsident Yoweri Museveni underskrev den 5. maj 2026 en lov – the Protection of Sovereignty Bill – der gør det strafbart at handle på vegne af udenlandske interesser imod Ugandas egne interesser. Hvis man gør dette, risikerer man at blive idømt op til 20 års fængsel.
Ugandiske statsborgere, der bor i udlandet, klassificeres i loven som ”udlændinge”. Det samme gør internationale organisationer og ”enhver person, institution eller organ, som ministeren […] erklærer for at være udenlandsk”. Loven kræver at ”fremmedagenter”, der handler på vegne af udlændinge, skal registreres.
Ifølge lovteksten, er det meningen at loven skal beskytte landets nationale interesser, stabilitet og suverænitet mod udenlandsk indblanding, ved at regulere udenlandsk finansiering og indflydelse.
Kan bruges som våben
Loven kan dog også nemt bruges til at undertrykke oppositionspartier og en række andre aktører i landet, ligesom den risikerer at skade Ugandas økonomi.
Parliament Watch Uganda mener således at dens ”brede, vagt definerede klausuler […] kan bruges som våben mod alternative holdninger, uafhængige medier, civilsamfundet og forskningsinstitutioner”. Ugandas centralbankdirektør, Michael Atingi-Ego har udtalt at loven risikerer at gå ud over udenlandske investeringer i Uganda.
Og oppositionsbevægelsen Forum for Democratic Change havde, inden loven blev vedtaget, kraftigt opfordret til at man droppede den, samt pointeret det ironiske i, at den ugandiske regering selv er afhængig af støtte fra udlandet.
Vil ramme partnerskaber
Loven har fået en relativt begrænset omtale i de danske medier. Også selvom Uganda er programsamarbejdsland med Danmark, og Danmark giver både bistand til Uganda direkte, samt støtter bilateralt gennem internationale organisationer som FN og EU.
– Den manglende reaktion fra Danmark på udviklingen i Uganda – som har stået på i årtier – er skræmmende. For loven vil i høj grad ramme partnerskaber mellem danske og ugandiske organisationer i landet, som mange danske organisationer samarbejder med, udtaler udtaler politik- og kampagnemedarbejder i Global Aktion, Morten Nielsen.
– Men samarbejdet med lande som Uganda handler i vid udstrækning om at pleje danske interesser, herunder ikke mindst at stoppe flygtningestrømme, samt økonomiske interesser, og i mindre grad om civilsamfund, friheds- og menneskerettigheder, tilføjer han.
65 af Civilsamfund i Udviklings medlemsorganisationer oplyser at de arbejder i eller med Uganda. Dette gøre flere af de helt store danske ngo’er, såsom Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp, også.
Masser af penge
I Udenrigsministeriets Danmark-Uganda-strategiske ramme for 2023-2028, kan man læse at partnerskabet mellem de to lande skal ”understøtte et mere retfærdigt, bæredygtigt og velstående samfund med fokus på økonomisk vækst, grøn omstilling, inklusion, menneskerettigheder samt regional stabilitet”.
Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde for perioden 2023-2028 forventes at være på 650 millioner kroner, kan man læse i finansloven for 2026.
Her står der desuden at ”der lægges i 2026 op til et løft inden for indsatser bl.a. inden for anti-tortur, frie og uafhængige medier og menneskerettighedsforkæmpere”.
Står skidt til med frihed og menneskerettigheder
Det går nemlig ikke ret godt med frihed og menneskerettigheder i Uganda. Freedom House vurderer Uganda til at være ”not free”, i sin årlige Freedom in the World-undersøgelse og rapport, der måler graden af frihedsrettigheder og politisk frihed i verdens lande.
Freedom House konkluderer samtidig at Musewenis National Resistance Movement holder fast på magten ved at intimidere og retsforfølge oppositionsledere, samt chikanere Ugandas civilsamfund og medier.
I april blev aktivister fra XR Justice Movement Uganda for eksempel først løsladt, efter at have været varetægtsfængslet i ni måneder, for fredelige protester mod en kontroversiel pipeline. Aktivisterne mener, forståeligt nok, at civilsamfundets råderum i landet skrumper ind.
Yoweri Museveni har været præsident i landet i over 40 år, og han er i gang med at køre sin søn i stilling til at overtage magten efter ham.
Onsdag den 27. maj klokken 19-22 kan du møde tre unge ledere fra Forum for Democratic Change (FDC), og høre deres perspektiver på fremtiden i Uganda – blandt andet om demokratisering i Uganda er muligt gennem valgsystemet, eller om kampen skal føres på anden vis. Mødet finder sted i Global Aktions lokaler, i Kompagnistræde 32A, 1208 Kbh. K.
Foto: Parliament of the Republic of Uganda.
