Krig og fred
Krigens love er ved at bryde sammen – civile betaler prisen
Mere end 100.000 civile blev dræbt om året i 2024 og 2025, siger ny rapport
Den internationale humanitære folkeret, som skal beskytte civile mod krigens værste overgreb, er tæt på at bryde sammen. Det viser en ny omfattende rapport, der dokumenterer mere end 100.000 dræbte civile – og en udbredt praksis med tortur, seksualiseret vold og målrettede angreb på civile – i væbnede konflikter verden over.
Rapporten War Watch, udarbejdet af Geneva Academy of International Humanitarian Law and Human Rights, gennemgår 23 væbnede konflikter fra juli 2024 til udgangen af 2025. Og rapporten konkluderer at der i perioden har været begået en lang række krigsforbrydelser, ofte uden konsekvenser og mens det internationale samfund ser passivt til.
– I den ene nationale eller internationale konflikt efter den anden er en ting konstant; at civile bliver regelmæssigt, og nogle gange systematisk, mål for væbnede styrker, konkluderer Geneva Academy of International Humanitarian Law and Human Rights i rapporten.
Den humanitære folkeret – herunder Genèvekonventionerne fra 1949 – blev ikke mindst udviklet for at beskytte civile mod overgreb. Men rapporten peger på et stadigt større gab mellem staternes juridiske forpligtelser og den virkelighed, som udspiller sig i nutidens krige. Resultatet er systematisk straffrihed.
Over 100.000 civile dræbte
Geneva Academy of International Humanitarian Law and Human Rights understreger i rapporten, at man ikke kender det præcise antal civile dræbte i 2024 og 2025, men at tallet med sikkerhed overstiger 100.000 i hvert af de to år. Samtidig er de bestræbelserne på at retsforfølge krigsforbrydelser utilstrækkelige og politisk selektive.
Folkemordet i Gaza fremhæves som et af de mest dødelige eksempler. Her har Israel gennemført massive luftangreb og landoffensiver i det palæstinensiske område siden Hamas’ angreb den 7. oktober 2023. Og ifølge rapporten er Gazas befolkning reduceret med omkring 254.000 mennesker, sammenlignet med før krigen. Trods en våbenhvile indgået i oktober 2025 er drabene på civile fortsat.
Seksualiseret og kønsbaseret vold er ifølge War Watch et gennemgående træk i næsten alle konflikter. I Den Demokratiske Republik Congo beskrives situationen som en decideret “voldsepidemi”, hvor næsten alle parter i konflikten begår overgreb.
Forpligtet til at håndhæve folkeretten
Rapportens forfattere minder om, at alle stater er forpligtet til både at respektere og håndhæve den humanitære folkeret “under alle omstændigheder”. Ligesom man mener at bekæmpelse af den udbredte straffrihed for alvorlige krænkelser af international lov i langt højere grad bør være en politisk prioritet.
Alligevel tillader verdenssamfundet at krigsforbrydelser begås i stor skala – ofte med politisk og militær støtte fra magtfulde stater. Hermed undermineres offentlighedens tillid til retsstatsprincippet. Og Danmark har i denne sammnhæng bestemt også et ansvar.
– Selvom Danmark faktisk yder et ret stort bidrag til internationale domstole, så er det trist at man efterlever dommene fra disse domstole selektivt, udtaler politik og kampagnemedarbejder i Global Aktion, Morten Nielsen.
Forbyd våbensalg
Geneva Academy of International Humanitarian Law and Human Rights opfordrer i rapporten til et globalt forbud mod våbensalg, når der er risiko for, at våbnene vil blive brugt til alvorlige brud på krigens regler. Rapporten peger også på nødvendigheden af at begrænse brugen af upræcise bomber og langtrækkende artilleri, samt som udgangspunkt at forbyde brugen af droner og kunstig intelligens i krigsførelse.
Endelig understreges behovet for reel og systematisk retsforfølgelse af krigsforbrydelser og for tilstrækkelig politisk og økonomisk støtte til Den Internationale Straffedomstol i Haag og nationale krigsforbryderdomstole. I dag står flere stormagter – herunder USA, Rusland, Kina og Indien – uden for domstolens jurisdiktion, hvilket er med til at underminere ideen om international retfærdighed.
Rapportens budskab er klart: Hvis straffrihed for krigsforbrydelser fortsat accepteres, risikerer krigens love helt at miste deres betydning. At forsvare international ret handler nemlig ikke kun om jura – men også om politisk vilje, global solidaritet og modstand mod en verdensorden, hvor civile liv igen og igen ofres uden konsekvenser.