Vestsahara
Handelsmandat med store mangler
Når EU’s handelsaftaler med Marokko igen skal forhandles, står unionen over for et velkendt juridisk minefelt.
På ti år har EU-Kommissionen og Ministerrådet tabt samtlige 11 retssager ved EU-Domstolen, fordi aftalerne ulovligt har omfattet det besatte Vestsahara. I sin seneste dom fra 4. oktober 2024 slog Domstolen fast, at ingen aftale kan omfatte territoriet uden samtykke fra Vestsaharas folk – forstået som hele det saharawiske folk, inklusive diasporaen og flygtningene, og ikke blot den nuværende befolkning under marokkansk kontrol.
Alligevel peger et nyt samlenotat fra Udenrigsministeriet, dateret 20. august 2025, ifølge kritikere på en kurs, der risikerer at gentage de samme fejl. Notatet anerkender ganske vist dommens hovedkonklusioner: at de nuværende tillægsprotokoller bortfalder til oktober, at varer fra Vestsahara skal mærkes korrekt, og at en ny aftale skal være i tråd med folkeretten. Men på centrale punkter er forslaget til mandat mangelfuldt og særdeles uklart.
Ved alle 11 domme siger Domstolen klart: Vestsahara er et separat og adskilt territorium, som Marokko hverken har et politisk eller administrativt mandat over. Det betyder, at EU og Marokko ikke kan indgå aftaler, der omfatter Vestsahara, da de ikke har mandat til dette.
Polisario ikke nævnt
Den mest markante mangel er fraværet af Polisario, den FN-anerkendte repræsentant for Vestsaharas folk, som EU-Domstolen eksplicit har givet ret til at føre sager mod EU. Uden Polisarios inddragelse er det uklart, hvordan EU skal indhente det nødvendige samtykke, der er et krav i dommen. Erfaringerne fra tidligere aftaler, hvor kun marokkanske repræsentanter blev hørt, har vist sig både juridisk og politisk uholdbare. Der er juridisk forskel på folket og befolkningen.
En aftale, der ikke inkluderer uafhængighedsbevægelsen Polisario, vil komme i konflikt med kravet om samtykke. Polisario er den eneste internationalt anerkendte repræsentant for folket i Vestsahara.
Sagen kan sammenlignes med Danmarks forhold til Grønland. Det er det grønlandske folk, der bestemmer Grønlands fremtid og tilhørsforhold eller selvstændighed – ikke den danske befolkning.
Samtykke reduceres til ”fordele”
Domstolen krævede enten eksplicit eller i særlige tilfælde indirekte samtykke. Men Udenrigsministeriets notat fokuserer primært på at sikre, at saharawierne får visse økonomiske fordele gennem en kontrolmekanisme, der skal oprettes. Dermed risikerer man at undergrave dommens kerne: retten til selvbestemmelse kan ikke byttes væk mod udviklingsprojekter eller investeringer, der på sigt vil kunne forbedre livet for saharawierne.
Det argument har Kommissionen brugt mange gange, og det er ligeledes afvist af Domstolen, der ikke mener, at det kan udgøre samtykke.
Uklar kontrolmekanisme og mærkningsordning
Notatet præciserer heller ikke, hvem der skal indgå i den af Kommissionen foreslåede kontrolmekanisme, eller hvordan Vestsaharas folk reelt skal repræsenteres. Hvis mekanismen alene defineres af EU og Marokko, vurderer kritikere, vil den mangle legitimitet og sandsynligvis igen blive underkendt af Domstolen.
I notatet fra Udenrigsministeriet omtales ligeledes, at produkter fra Vestsahara skal mærkes som fra Vestsahara – ikke fra Marokko. Dette er også et krav fra Domstolen. Men igen er det totalt uklart, hvordan man vil få marokkanske producenter i det besatte Vestsahara til at skrive en nationalitet på, som de ikke anerkender.
Risiko for 12. nederlag
Dermed kan EU stå over for endnu et retligt nederlag. ”For tolvte gang forsøger Kommissionen at springe over, hvor gærdet er lavest,” lyder det i analysen fra Global Aktion. Organisationen advarer om, at en ny aftale på det foreliggende grundlag ikke blot vil skabe juridisk usikkerhed for virksomheder og diplomati, men også skade EU’s internationale troværdighed.
Krav om kursændring
Global Aktion anbefaler, at Folketingets partier afviser at give regeringen mandat til at forhandle, før der er klare svar på, hvordan Vestsaharas folk – gennem Polisario – skal inddrages. Kun gennem en gennemsigtig konsultationsproces kan EU leve op til sine egne retlige forpligtelser.
Indtil nu er stillingen ifølge Domstolens afgørelser 11-0 til Polisario. Global Aktion anbefaler at undgå yderligere retslige nederlag, da dette kan få konsekvenser for europæiske virksomheder. De første retssager er allerede startet, og med EU-Domstolens domme i hånden vil Polisario højst sandsynligt vinde disse sager om økonomisk kompensation for plyndringen af deres lands ressourcer.
