Klima
Uambitiøse klimamål
Global Aktion og 26 andre grønne organisationer har sendt et åbent brev til klimaministeren
En ny klimalov skal tage ansvar for Danmarks samlede klimaaftryk. Derfor er et 2035-mål ikke nok, skriver Global Aktion og 26 andre grønne organisationer i et åbent brev til Klimaminister Lars Aagaard.
Klimakrisen kender ingen grænser, og når danske aktiviteter går ud over landegrænsen, skal vores klimaansvar gøre det samme. Men det er ikke tilfældet i den nuværende klimalov, der kun sætter begrænsninger for Danmarks territorielle udledninger, fortsætter brevet.
En mere effektfuld og ambitiøs klimalov bør tage udgangspunkt i at reducere alle de udledninger, som Danmark er ansvarlig for og har kontrol over. Det er helt i tråd med Klimarådet, der i deres statusrapport fra 2024 skriver, at der bør sættes mål og pejlemærker for vores betragtelige globale udledninger, fordi Danmark har gode muligheder for at påvirke udledningerne udenfor landets grænser.
Mens Danmarks territorielle udledninger i den seneste opgørelse er faldet til 38 millioner tons CO2e er vores globale udledninger på over 200 millioner tons.
Læs hele brevet her og vores bud på hvad man kan gøre 👇🏽