Vendepunkt eller snakkeklub?
Politikere nølede på ’opmuntrende’ klimakonference
Næsten 60 lande støttede frivillig køreplan for udfasning af kul, olie og gas i Santa Marta. Men manglende forhandlinger og bindinger fører os nærmere tipping points, mener aktivist der deltog i konferencen.
Mellem den 24. og 29. april, deltog 57 lande samt politikere, forskere, ngo’er, fagforeninger, repræsentanter for den private sektor og aktivister i en alternativ klimakonference, der blev afholdt i Santa Marta i Colombia. Konferencen var et forsøg på at få skabt et momentum for udfasningen af fossile brændstoffer, samt få Parisaftalens mål tilbage på sporet og verden ind i klimakampen igen.
En slags ”coalition of the willing”, hvor klimabenægtere, olieselskaber samt verdens største udledere af drivhusgasser – som Kina, Indien, USA og Rusland – ikke var med. Men hvor forskere forsøgte at vise vejen for udfasningen af fossile brændstoffer.
Konferencen var blandt andet foranlediget af en frustration over manglende handling på klimakrisen, på baggrund af FN’s årlige klimatopmøders udvandede beslutninger. Herunder ikke mindst en forståelse af, at en vigtig del af løsningen på klimakrisen er at udfase brugen af fossile brændstoffer.
Ingen nye mål
I en pressemeddelelse, beskrev de to værtslande, Colombia og Holland, hvordan målet med konferencen ikke var at udvikle nye mål, men at fremme og fremskynde implementeringen af de allerede aftalte mål. Samt at overgangen væk fra fossile brændstoffer handler om mere end at erstatte én energikilde med en anden.
– At overvinde strukturel afhængighed, gældsbegrænsninger, samt sikre stabil adgang til energi og støtte diversificerede, robuste økonomier kræver en bredsigtet økonomisk transformation. Dette skal planlægges sammen med arbejdstagere og lokalsamfund og sikre en overgang, der er retfærdig, rettighedsbaseret og leverer håndgribelige fordele for marginaliserede grupper, pointerede man i pressemeddelelsen.
– Deltagerne anerkendte, at et brændstofskifte og at arbejde hen imod et fremtidssikret elnet er centralt for overgangen væk fra fossile brændstoffer, tilføjede de to værtslande.
I pressemeddelelsen kan man desuden læse at konferencens ”key outcomes” blandt andet var bekendtgørelsen af en ny konference om udfasningen af fossile brændstoffer, der skal afholdes næste år, oprettelsen af en koordinationsgruppe, en række projekt-arbejdsspor og et videnskabeligt panel, samt at man vil overdrage konferencerapporten til COP30-præsidentskabet.
Altså umiddelbart mest af alt flotte ord og hensigtserklæringer, flere møder og mere snak, uden nogen garanti for handling.
Alligevel kaldte The Guardian konferencen et ”historisk gennembrud”, Amnesty International mente at den skaber et historisk politisk momentum og Center for International Environmental Law kaldte konferencen for ”et vendepunkt”. Ligesom man i det ansete videnskabelige tidsskrift, Nature, omtalte den som værende ”skelsættende”.
Ingen forhandlinger eller bindinger
Charlotte Valløe, der er aktivist i Fossilfri Fremtid og medlem af Global Aktions forretningsudvalg, deltog i klimakonferencen i Santa Marta.
Hun fortæller at hun på konferencen talte med oprindelige folk og afro-efterkommere, NGO’er, fagbevægelsen og de andre civilsamfundsorganisationer, ligesom hun var med til at aflevere krav til parlamentarikerne på konferencen samt deltog i en klimamarch.
Charlotte Vallø var dog skuffet over, at EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen – som var initiativtager til Beyond Oil and Gas-alliancen – havde meldt afbud og at Danmark kun havde sendt sin klimaambassadør til konferencen.
– Mange politikere udtrykte at de var lettede over, at der ikke var tale om egentlige forhandlinger eller bindinger. Og det betyder, at deres nølen fører os nærmere tipping points uden at de handler, fortæller hun.
Samtidig mener Charlotte Valløe at det var positivt, at en voksende koalition af lande støtter idéen om en bindende traktat, der skal føre til en udfasning af kul, olie og gas.
– Det er opmuntrende, at der endelig tales om at sætte en stopper for de fossile brændstoffers æra. Men Holland, der var medvært er ikke enig i den konklusion. Hvad det kommer til at betyde for EU’s holdning er endnu usikkert, pointerer hun.
I Holland er man i gang med at intensivere sin offshore gasboring og i forvejen betydelige naturgasproduktion i Nordsøen, og der blev for nyligt fundet nyt gas ud for Colombias kyst, i et partnerskab mellem de brasilianske og colombianske statsdrevne energiselskaber. Så mere skelsættende var konferencen – og målet om at komme ”væk fra fossile brændstoffer” – altså heller ikke, for de to værtslande.
Systemforandring og solidaritet
Der er ellers ingen tvivl om at verden er bagud på point, når det gælder klimaet, og at det kræver handling nu, hvis vi skal undgå en decideret klimakatastrofe.
Flere og flere mennesker og lande oplever ekstremvejr og fødevareusikkerhed, på grund af de menneskeskabte klimaforandringer – og dette tal vil næsten tredobles, hvis vi rammer den 2 graders stigning som vi er hastigt på vej mod. Det er især mennesker i fattige lande, der har mindst ansvar for klimakrisen, der rammes.
Forskere forudser desuden at AMOC (et system af havstrømme, der inkluderer golfstrømmen, og som transporterer varmt vand til Nordatlanten) vil være svækket med 50 procent i slutningen af det 21. århundrede. Hvis AMOC kollapser risikerer Danmark at få Alaska-lignende vintertemperaturer ned til minus 35 grader, ligesom det generelt vil have katastrofe konsekvenser for Europa, Afrika og det amerikanske kontinent.
Og i en ny rapport fra EU’s klimatjeneste, Copernicus, og WMO, kan man læse at Europa allerede er hårdt ramt af klimaforandringerne. Herunder at 2025 bød på ekstreme hedebølger, smeltende gletsjere og et stigende antal skovbrande. Ifølge Copernicus stiger temperaturen i Europa desuden dobbelt så hurtigt som den globale gennemsnit.
I Global Aktion mener vi, at klimahandling i en dansk kontekst handler om at vi skal reducere vores udledninger her og nu – inklusive en reel udfasning af fossile brændstoffer.
Men også at det handler om et større forståelses- og paradigmeskifte, der bygger på systemforandring og solidaritet – herunder en ordentlig klimakompensation til lande i Det Globale Syd. Samt en grundlæggende forståelse af, at vi mennesker er en del af naturen, og ikke hævet over den.
Vi mener desuden at en reel løsning på klimakrisen kræver en forståelse af at den menneskeskabte klimakrise ikke kan løses, uden at vi løser uligheds- og fattigdomskrisen, samtidig med at vi gør op med en verdensøkonomi, der er gjort afhængig af en uholdbar og ikke-bæredygtig vækstfilosofi.
