Genmanipulation
Nye genteknikker godkendt af EU: Klimahåb eller farligt eksperiment?
Forskere og grønne organisationer advarer mod stigende monopolisering, utilsigtede bivirkninger, manglende mærkning og kontaminerede økologiske afgrøder.
Kort før jul blev der i EU-regi givet grønt lys til at lempe reglerne for brugen af nye genmanipulerende teknikker – de såkaldte NGT’er – i planteavl.
Det mener nogle forskere kan gøre det muligt at udvikle afgrøder, der fx er tørkeresistente. Men mens regeringen og dele af forskningsverdenen taler om nødvendige klimaløsninger, advarer både forskere og grønne organisationer mod konsekvenserne.
Kritisk forsker: Risikoen bliver undervurderet
Lektor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet, Michael Søgaard Jørgensen, er ifølge DR Nyheder skeptisk over for de store forventninger til NGT-teknologierne. Ifølge ham er der to grundlæggende problemer.
For det første kan man ikke garantere, at indgreb i planters DNA ikke får utilsigtede bivirkninger.
– Man kan komme til at ødelægge andre egenskaber ved planten. Det kan være smag, næringsindhold eller robusthed på andre parametre, siger han.
For det andet kritiserer han, at EU-aftalen lægger op til markant svagere regulering end den, der gælder for GMO’er i dag.
– Hvis der er uenighed om, hvorvidt NGT er risikofyldt, burde man i det mindste holde fast i krav om risikovurdering, sporbarhed og mærkning. Det gør man ikke nu, siger han.
Hvad er NGT?
NGT står for nye genomiske teknikker og dækker over genteknologier udviklet efter 2001. Den mest kendte er CRISPR/Cas, som gør det muligt at ændre meget præcise dele af en organismes DNA.
I modsætning til klassisk GMO indsættes der ikke nødvendigvis fremmede gener – i stedet kan man fremkalde mutationer, som også kan opstå naturligt.
Ifølge forskere, blandt andet på DTU, rummer teknologien et stort potentiale for at udvikle afgrøder, der kan klare tørke, sygdomme og klimaforandringer bedre.
Organisationer: Mærkning er helt afgørende
Blandt grønne organisationer i Danmark er kritikken markant. Hos NOAH frygter man, at forbrugernes ret til at vælge bliver sat ud af kraft.
– Når der ikke er krav om mærkning, fratager man forbrugerne muligheden for at sige nej. Det er et grundlæggende demokratisk problem, siger NOAH i en skriftlig kommentar.
Også Økologisk Landsforening er bekymrede. De peger på, at økologiske producenter risikerer at blive ramt, hvis NGT-planter spredes uden klare sporbarhedskrav.
– Økologien bygger på gennemsigtighed og tillid. Uden sporbarhed bliver det ekstremt svært at sikre, at økologiske afgrøder ikke kontamineres, lyder det fra foreningen.
Hos Greenpeace Danmark advarer man samtidig mod, at teknologien præsenteres som en hurtig klimaløsning.
– Klimakrisen kræver grundlæggende ændringer i landbruget, ikke teknologiske fix, der fastholder et industrielt landbrug med højt inputforbrug, skriver organisationen.
I Global Aktion ser man – ligesom andre organisationer – med frygt på udviklingen, men peger også på, at disse teknikker udvikles af store transnationale frøproducenter, der allerede i dag har monopolagtige ejerskaber over en række afgrøder.
For fattige småbønder i det globale syd vil dette være stærkt undergravende, da de er afhængige af lokale, opformerede frø, der er udviklet til netop deres lokalområde.
Landbruget og industrien bakker op
På den anden side af debatten står landbrugs- og erhvervsorganisationer. Landbrug & Fødevarer har længe presset på for at lempe reglerne.
– NGT er et vigtigt værktøj, hvis dansk og europæisk landbrug skal forblive konkurrencedygtigt og samtidig reducere pesticidforbrug og klimaaftryk, lyder det fra organisationen, som understreger, at teknologien er sikker og veldokumenteret.
Også biotekindustrien og dele af forskningsmiljøet har fremhævet, at NGT kan være en del af løsningen på fremtidens fødevareudfordringer.
Manglende mærkning vækker bekymring
En af de mest omdiskuterede konsekvenser af EU-beslutningen er, at fødevarer udviklet med visse NGT-teknikker ikke skal mærkes.
– Det betyder, at man som forbruger i praksis ikke har mulighed for at sige: “Det her vil jeg ikke støtte,” siger Michael Søgaard Jørgensen til DR.
Han peger på, at genmodificerede fødevarer hidtil har været næsten fraværende i danske supermarkeder, blandt andet fordi detailhandlen frygtede forbrugerboykot. Den barriere risikerer nu at forsvinde.
Dansk pres i EU – og globale konsekvenser
Beslutningen faldt, mens Danmark havde EU-formandskabet i anden halvdel af 2025. Ifølge Michael Søgaard Jørgensen har Danmark spillet en aktiv rolle.
– Vi har en stærk biotekindustri og et stærkt forskningsmiljø, som har presset på for at få det her igennem.
Han advarer samtidig mod globale konsekvenser.
– Frøindustrien risikerer at sætte sig tungt på teknologien. Småbønder – for eksempel på bjergskråningerne ved Kilimanjaro – vil næppe have råd til at købe patenterede frø udviklet med NGT.
