Klima
Fødevaresuverænitet som politisk alternativ til kapitalisme og klimaforandringer
Politisk uddannelse, sammenhold og agroøkologi er vejen frem, skriver den internationale bondebevægelse La Via Campesina i sin årsrapport.
Småbønder i Det Globale Syd betaler en særdeles høj pris for en klimakrise, som de ikke selv har været med til at skabe. En krise, der medfører tørke, oversvømmelser og fejlslagne høster for mange af de omkring 200 millioner bønder, jordløse arbejdere og oprindelige folk i 81 lande, som den internationale bondebevægelse, La Via Campesina, repræsenterer.
– Efterhånden som klimaforandringerne i højere og højere grad forværrer de eksisterende globale uligheder og uretfærdigheder, bliver det stadig vanskeligere at bygge en fælles fremtid for menneskeheden, skriver La Via Campesina, i sin årsrapport, der blev udgivet onsdag.
Bondebevægelsen fordømmer i rapporten hvad de kalder ”falske løsninger”, som CO2-markeder, biodiversitetskompensation, genteknologi og såkaldt klima-intelligent landbrug.
I stedet fremhæver La Via Campesina politisk uddannelse, organisation på græsrodsniveau og strategier der er forankret i lokalsamfundene, samt agroøkologi (der blandt andet bygger på bæredygtighed, lokal viden, naturlig diversitet og polykulturel dyrkning), som løsninger der kan holde liv i kampen mod klimaforandringer og klimauretfærdighed.
Enhed i mangfoldighed
Samtidig konkluderer La Via Campesina at 2026 skal være et år i fødevaresuverænitetens og sammenholdets tegn. Og at dette skal ske i form af en stærk alliance mellem bonde-, sociale- og oprindelige folks bevægelser, arbejdere i både landdistrikter og byer, samt unge, kvinder og andre grupper.
– Vi skal kæmpe imod en krise, der er både miljømæssig og geopolitisk, og som er en stor belastning for vores befolkninger. Denne krise er præget af krige, sanktioner, blokader, gæld og konflikter om energi, mineraler og fødevarer, skriver bondebevægelsen i en pressemeddelelse.
At ændre de ulige magtforhold omkring jord, vand, frø og fødevareproduktion er en central del af kampen imod ulighed, uretfærdighed og klimakrisen – herunder kampen for en ny international handelsmodel, baseret på fødevaresuverænitet, mener man.
– Fødevaresuverænitet bliver kun en realitet, hvis vi styrker den internationale suverænitet, kæder territoriale kampe sammen med regionale dagsordener og opbygger en folkelig magt, der er i stand til at stoppe kapitalismens vold og bane vejen for konkrete alternativer. Det er kun sammen – i enhed og mangfoldighed – at vi kan skabe en organiseret kraft der er i stand til at ændre at dette, tilføjer La Via Campesina i pressemeddelelsen.
I rapporten fremhæves Kenya Peasants Leagues sejre i Kenyas højesteret, som vigtige sejre i denne kamp. Her vandt man retten til at bruge traditionel frødelings-praksis tilbage, samt sikrede opretholdelsen af et forbud mod GMO-import.
Alles kamp mod uret
Den menneskeskabte klimakrise er ikke mindst forårsaget af vores krig mod naturen (og dermed mod os selv). Vi kan ikke løse den, uden samtidig at kæmpe for at gøre op med vores uholdbare syn på den, samt med en verdensøkonomi der på utopisk vis er gjort afhængig af vækst.
Og denne kamp, som La Via Campesina lægger op til i deres årsrapport, er en som vi i Det Globale Nord med stigende hast bliver nødt til at kæmpe sammen med de mange millioner mennesker, som bondebevægelsen repræsenterer.
For det er bestemt ikke kun småbønder i det sydlige Afrika der i stigende grad rammes af klimakrisen, selvom det er mennesker i Det Globale Syd det rammes hårdest, selvom de har mindst ansvar for klimakrisen. For rekordvarme, tørke og sommerens mange skovbrande i Europa er kun et forvarsel og en forsmag på flere og mere voldsomme hedebølger.
I juni og juli oplevede Vesteuropa den varmeste juni-juli-periode nogensinde med hedebølger, tørke og omfattende naturbrande. Danmark satte ny varmerekord med 37 grader. Og 2026 som helhed bliver sandsynligvis også rekordvarm – sandsynligvis over de 1,5 grader, som verdens lande med Parisaftalen lovede at holde os under.
For World Metrological Organization forventer at årets kraftige El Niño intensiveres i de kommende måneder. Et vejrfænomen, der ifølge FN vil skabe yderligere fødevareusikkerhed, og risikere at presse yderligere omkring 50 millioner mennesker ud i akut sult, inden udgangen af året.
Samtidig hænger Danmarks 2030-klimamål, ifølge Klimarådet og den grønne tænketank, CONCITO, i en meget tynd tråd.
