Regressiv magt
Civilsamfundet er under pres – også i FN
ECOSOC’s NGO-komité blev igen kapret af lande der selv undertrykker det civile rum.
Langt de fleste af de nyligt valgte medlemmer af FN’s økonomiske og sociale råd, ECOSOC’s NGO-komité, undertrykker eller har helt lukket ned for deres civile rum.
Og det organ, der kontrollerer civilsamfundets adgang til FN, er dermed fortsat domineret af stater, der er fast besluttet på at holde civilsamfundet ude, skriver Civicus Lens, der er en analyseplatform, der udgives af den global civilsamfundsalliance, Civicus.
Asien er således – fra 2027 og fire år frem – repræsenteret af Kina, Indien, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Latin- og Mellemamerika af Cuba, Mexico, Nicaragua og Peru. Afrika af Cameroun, Elfenbenskysten, Sudan og Tunesien. Og Europa af Israel og Tyrkiet.
Lande hvor civilsamfundet, ifølge forskningsværktøjet Civicus Monitor, er mere eller mindre lukket, undertrykt eller blokeret, samt, ifølge Human Rights Watch, i stigende grad under angreb.
Komiteen har 19 geografisk repræsentative medlemmer. Ud over ovenstående lande, blev også Sydafrika, Ukraine, Storbritannien og USA valgt ind i den nye komité – lande som heller ikke bør have ren samvittighed, når det gælder det civile rum. Samt Estland, som er det eneste af landene i komitéen fra 2027, som Civicus Monitor vurderer som værende åbent i forhold til deres civilsamfund.
Har den modsatte effekt
ECOSOC opfordrer på sin hjemmeside, civilsamfundet til at ”lade din stemme blive hørt” og ”forstærke civilsamfundets stemme i FN”, ved at søge om FN-status. Ligesom man i en rapport fra NGO-komitéen fra februar kan læse, at ”civilsamfundets stemme og partnerskab med FN er vigtigere end nogensinde før”. Ikke mindst fordi civilsamfundet bidrager ”med uvurderlig viden, ekspertise, innovation og praktiske løsninger, der er afgørende for at kunne håndtere nuværende komplekse globale udfordringer”.
Men ifølge Civicus Lens, har NGO-komitéen – som ofte omtales som ’anti-NGO-komitéen’ – tit den modsatte effekt.
– Stater, der undertrykker civilsamfundet i deres egne lande, gør det samme på den internationale arena, hvor de går de efter organisationer, der arbejder med emner, som de anser for kontroversielle eller i strid med deres interesser, skriver Civicus Lens.
Dette gør staterne, ifølge analyseplatformen, blandt andet ved at obstruere og forhale hundredvis af civilsamfundsorganisationers mulighed for at blive FN-akkrediterede, ved at stille gentagne, detaljeorienterede spørgsmål, samt kræve kompleks dokumentation med kort varsel, for at forhale og udsætte organisationernes ansøgninger.
– Et slående eksempel på, hvordan forsinkelser opstår, er International Dalit Solidarity Network, som Indien stillede en række hindringer i vejen for, som resulterede i at organisationens ansøgning blev udskudt i 15 år, pointerer Civicus Lens. International Dalit Solidarity Network – der blandt andet arbejder for at eliminere kastediskrimination, og har kontor i København – fik til sidst konsultativ status i 2022.
Undertrykkende bølge
Det er således tydeligt, at civilsamfundet generelt og i stigende grad er presset og møder modstand.
For nyligt beskrev Global Aktion, hvordan aktivister fra XR Justice Movement Uganda havde været varetægtsfængslet i ni måneder for fredelige protester mod TotalEnergies’ kontroversielle pipeline, og hvordan aktivisterne mener, at fredelige protester bliver kriminaliseret og civilsamfundets råderum skrumper ind i landet. Og det er en tendens, der ses mange steder.
– Det er desværre en bølge, der går hen over verden, hvor politikere og magthavere forsøger at indskrænke civilsamfundets råderum. Hele håbet om at demokratiet er en farbar vej for udviklingen af samfundet, bryder sammen, hvis de organiserede stemmer i samfundet bliver undertrykt, udtaler politik og kampagnemedarbejder i Global Aktion, Morten Nielsen.
– Og det er ikke kun et problem i det globale syd. Også i Danmark er der politiske partier, der ønsker at indskrænke Palæstina-solidaritetens muligheder for at demonstrere i gaderne, tilføjer Morten Nielsen.
ECOSOC’s NGO-komité har ansvaret for akkrediteringen af ngo’er i FN, og har ansvaret for en regelmæssig overvågning af forholdet mellem ngo’er og FN.
ECOSOC er det centrale forum for diskussion af internationale økonomiske og sociale spørgsmål, der samtidig formulerer politiske anbefalinger rettet mod FN’s medlemslande og FN-systemet. I denne sammenhæng skal ECOSOC sikre, at ngo’ernes og civilsamfundets stemmer høres, og tusinder af ngo’er fra hele verden har derfor rådgivende status i ECOSOC.
