Klimakamp
Betaler højeste klimapris: Småbønder har brug for hjælp nu
Afrikanske småbønder betaler for en klimakrise, de ikke har skabt. De har akut brug for genopbygningshjælp og støtte til deres græsrodsbevægelser, siger jordløse bønder fra Sydafrika.
Mens vi i den rige verden triller tommelfingre eller grønvasker, midt i en tiltagende presserende klimakrise, betaler landdistrikter og bondesamfund i Det Globale Syd en høj og stigende pris for de menneskeskabte klimaforandringer. Et nyligt eksempel er de voldsomme regnskyl og pludselige oversvømmelser, der har hærget det sydlige Afrika.
Voldsomme storme og kraftig regn har ført til ødelæggende oversvømmelser i Mozambique, Sydafrika og Zimbabwe. Og oversvømmelserne har ødelagt kritisk infrastruktur og landbrugsjord, fjernet mange menneskers levebrød og kostet menneskeliv, skriver La Via Campesina i en pressemeddelelse.
Og endnu engang betaler landdistrikterne og bondesamfundene – som har bidraget mindst til klimakrisen – den højeste pris for dens konsekvenser, tilføjer den internationale bondebevægelse, der repræsenterer over 200 millioner småbønder, landløse, oprindelige folk med mere, på verdensplan.
Brug for støtte
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, krævede for nyligt langt mere støtte til de lande, der er mest ramt af klimakatastrofen, og understregede igen behovet for betydelige reduktioner i CO2-emissioner i dette årti.
Themba Chauke fra Landless People’s Movement i Sydafrika mener, at småbondesamfund som hans – i Giyani i Sydafrikas Limpopo-provins – betaler den højeste pris for en klimakrise, de ikke har været med til at skabe. Og han er enig i, at de har brug for akut støtte.
– På kort sigt opfordrer vi til at man prioriterer støtte til de landdistrikter og bondefamilier, der er hårdest ramt af klimakrisen. Denne støtte skal blandt andet omfatte mad, husly, medicinske forsyninger og genopbygningshjælp til vores lokalsamfund. Uden en sådan solidaritet vil de, der bidrog mindst til denne krise, fortsat bære de største omkostninger, siger Themba Chauke.
På længere sigt, skal der så direkte økonomisk støtte til græsrodsbevægelser, bondebevægelser og landdistrikter til, for at styrke den lokale modstandsdygtighed.
– En sådan støtte skal investeres i agroøkologiske landbrugspraksisser, traditionelle såsædspraksisser og en tilpasning styret af lokalsamfundet, der alt sammen skal fremme fødevaresuverænitet og sikre vores fremtid, tilføjer Themba Chauke.
Dommedag på vej
Ifølge Carbon Brief, har det ekstremt kraftige regnfald i det sydlige Afrika ført til oversvømmelser, som har dræbt over 200 mennesker og efterladt adskillige tusinder uden tag over hovedet. Perioder med intens nedbør i det sydlige Afrika er blevet 40 procent mere alvorlige, siden industrialiseringen, tilføjer man.
Ny forskning viser samtidig, at klimaforandringerne i de næste 25 år kan føre til mere end en halv million yderligere malariadødsfald i Afrika.
Klimakrisen er dog langtfra kun et problem for fattige mennesker i de varme lande. Et nyt studie fra DMI og DTU at de menneskeskabte klimaforandringer også har stor og stigende effekt her. Blandt meget andet har klimaforandringerne øget risikoen for ekstremregn i Danmark, der har et af verdens højeste CO2-udledninger per capita.
– Studiet bekræfter, at klimaforandringer ikke kun er noget, der rammer os om 50 eller 100 år. Klimaforandringer har allerede øget temperaturen i atmosfæren og dermed også mængden af fugt og energi, der er brændstoffet til kraftig regn, udtaler klimaforsker Matthew Newell, der har udført studiet.
På verdensplan står Bulletin of the Atomic Scientists’ Science and Security Boards ”Dommedagsur” desuden nu på 85 sekunder i midnat – det tætteste på uret nogensinde har været på en midnats-”apokalypse”, afstedkommet af blandt andet atomvåben, AI – og ikke mindst klimakrisen.
