Swaziland

Vinter-revolutionen i Swaziland

Efter et år med blodig uro og oprør står Swaziland ved en korsvej mellem demokrati eller et forsat mere aggressivt kongedømme. Læs Global Aktions analyse af situationen i Afrikas sidste enevældige monarki.

Efter det sociale oprør i juni 2021, er der nu alvorlig risiko for at Swaziland – Afrikas sidste absolutte monarki – vil synke ned i borgerkrig. Bevæbnede civile angriber politiet, militær og virksomheder ejet af kongen, Mswati III. Samtidig har Kongen beordret at huse og biler tilhørende aktivister, der kæmper for afskaffelse af enevælden skal brændes af. Det har bl.a. ramt koordinatoren for Global Aktions partner i Swaziland, som fik sin bil antændt af civile politifolk. 

Den fortsatte optrapning af konflikten, kommer bl.a. fordi at støtten til demoktatibevæhelsen i landet er udeblevet, og at nabolande, EU og USA met er interesseret i en løsning, der reelt fortsætter kongens magt over politik og økonomi. 

Da de fattige gjorde oprør

Propaganda og virkelighed har de sidste par år kollideret i Swaziland. Regimets påstand om at Swaziland er et fredeligt lille land, hvor befolkningen lever i harmoni, har en stærk kultur og elsker deres konge er udfordret. Den påstand mødte virkeligheden i juni 2021, hvor dem der normalt blev opfattet som de mest loyale, nemlig den fattigste del af befolkningen på landet, startede et socialt oprør. Et oprør udløst af COVID-nedlukning, sult og fattigdom af unge uden en fremtid. I løbet af de første måneder af oprøret, indsatte Kongen militæret til at hjælpe politiet, for at slå oprøret ned.

Frem for at presse for demokratiske reformer, har såvel EU som USA valgt at støtte regimet med millioner

Mere end 100 dræbte og over 1000 sårede var resultatet efter den første måned. Men oprøret er fortsat i gang, og det samme er regimets mere og mere brutale undertrykkelse af befolkningen, aktivister og ledere i demokratibevægelsen. Det smukke glansbillede af det lille fredelige kongedømme er krakeleret totalt. 

I mere end 50 år har Swaziland været et enevælde. Kong Mswati III udnævner regeringen, over halvdelen af senatets medlemmer, og 20 af 50 medlemmer af parlamentet. Han udnævner alle dommerne, er øverstbefalende for hær, politi og fængselsvæsen. Han ejer og kontrollerer al jord, og har ejerskab i alle større investeringer. Politiske partier er forbudt, og Kongen kontroller alle medier, aviser, radio og TV. I Swaziland er befolkningen ikke borgere, men undersåtter. På trods af ovenstående har det været småt med pres på regimet og kongen i Swaziland. Frem for at presse for demokratiske reformer, har såvel EU som USA valgt at støtte regimet med millioner. Så samtidig med at kongen, for statskassens midler, køber et nyt privatfly med al den luksus der kan købes for penge, brugte EU og USA deres skatteydere penge på at redde mennesker i Swaziland for sultedøden. Men som en rapport fra Global Aktion beskriver, er de helt store penge dog gået til sukkerindustrien, og mere eller mindre forsvundet ned i kongens dybe lommer.

Sydafrika og SADC

Nabolandet Sydafrika spiller en central rolle i opretholdelsen af regimet i Swaziland. Ud over at man giver milliarder af Rand i økonomisk støtte, har Sydafrika eksporteret våben til regimet i Swaziland. Regeringspartiet i Sydafrika, ANC, har via partiets investeringsfond, indgået et økonomisk samarbejde med Swazilands konges fond om et fælles projekt i en ny guldmine. 

Sydafrika er for tiden formand for SADC, samarbejdsorganet for landene i det sydlige Afrika. I den sammenhæng har Sydafrika været nødt til at forholde sig til den voldsomme udvikling i Swaziland. Dette var ikke en let beslutning for Sydafrika eller SADC, der i årtier har taget regimet i Zimbabwes parti. På samme måde har SADC, foreslået at der afholdes en national dialog.

Global Aktions partnerne i Swaziland, spiller en central rolle i den folkelige mobilisering, for demokratiske og sociale og økonomiske reformer

En plan som endnu ikke er blevet en realitet, da Kongen ikke har ønsket at deltage i møder med de øvrige statsledere fra SADC og hvordan en sådan dialog kan se ud. Men vi ved allerede nu hvad SADC vil, for deres køreplan er sivet ud til offentligheden. Planen viser at en dialog og de løsninger der skal finde, skal være indenfor den nuværende udemokratiske forfatning, skal ledes af de udemokratiske institutioner udpeget af Kongen og ikke mindst ikke skal medføre ændringer i hvordan Swaziland som stat styres. Det er klart uacceptabelt for den demokratiske opposition, men de er ikke i en situation hvor de kan sige nej, og derfor er de de facto tvunget ind i en dialog, der primært er en monolog fra kongen. Det er derfor tvivlsomt om en sådan national dialog overhoved vil medføre de ændringer der skal til for at der kan skabes et demokratisk samfund. Og som det ser ud nu ligeledes tvivlsomt om der overhoved bliver en dialog. 

De sociale bevægelser

Global Aktions partnerne i Swaziland, spiller en central rolle i den folkelige mobilisering, for demokratiske og sociale og økonomiske reformer, der skal gøre op med den store fattigdom, de kvinde diskuterede love, styrke uddannelse og sundhedssektoren og mindste den enorme ulighed og voldsomme arbejdsløshed der præger landet. Netop disse krav er totalt overset af SADC og den lokale middelklasse i Swaziland, der har fokus på økonomi og vækst, stabilitet og fred. 

Hvor Swazilands krise ender, om det er i borgerkrig eller i en demokratisk stat, eller noget midt imellem, er ikke til at vide. Men en ting er klar, de fleste swazi’er ønsker dybtgående sociale, økonomiske og politiske forandringer og afskaffelse af enevælden og det erstattet af et demokratisk system. .