Colombia
Præsident fremlægger beviser for omfattende valgsvindel mens Colombia går et usikkert magtskifte i møde
Colombias afgående venstreorienterede præsident, Gustavo Petro, hævder at der var omfattende valgsvindel ved præsidentvalget tidligere på sommeren, hvor den højreorienterede Abelardo de la Espriella blev erklæret som vinder af den officielle valgkommission.
Af Joakim Gundel
Ifølge Gustavo Petro vandt venstrefløjens kandidat Iván Cepeda reelt valget, men resultatet blev manipuleret gennem en organiseret operation, hvor der blandt andet blev brugt Israelsk software.
Petro siger, at næsten to millioner stemmer blev påvirket af operationen på 1.665 valgsteder, især i byerne Antioquia, hovedstaden Bogotá og Norte de Santander. Han mener desuden, at vagtfunktionærer kontrollerede afstemningen, mens valgobservatører fra Cepedas Pacto Histórico-parti var blevet fjernet fra valgstederne.
Ved en to timer lang præsentation, fremlagde Petro sammen med dataanalytikere og juridiske eksperter materiale, som efter deres vurdering dokumenterer alvorlige uregelmæssigheder.
De hævder blandt andet, at de fleste officielle E14-ark (fysiske stemme- og optællingsark) manglede den digitale hash-signatur, som normalt sikrer dokumenternes integritet. Ifølge juristen William Villanueva blev arkene scannet og efterfølgende genbehandlet, så metadata om filernes oprindelse og ændringer forsvandt. Analytikerne oplyste desuden, at dokumenter mærket “fortrolig” og “ikke digitaliseret” senere blev offentliggjort med ændret indhold.
Undersøgelsen blev ifølge Petro gennemført af omkring 75.000 “digitale vidner”. De hævder at have fundet 95 kommuner, hvor antallet af registrerede vælgere oversteg indbyggertallet. I disse kommuner opnåede De la Espriella ifølge analysen over 70 procent af stemmerne.
Analytikerne pegede også på statistiske mønstre, som de vurderer er usandsynlige. På 1.350 valgsteder vandt De la Espriella konsekvent den første halvdel, mens Cepeda vandt den anden. Petro kaldte mønstret “statistisk usandsynlig” og antydede, at automatiseret software kan have påvirket resultatet.
Materialet indgår nu i en retssag med krav om at annullere valget og gennemføre en fuldstændig omtælling. Cepeda opfordrer myndighederne til en upartisk undersøgelse. Petro kræver fuld offentlig gennemsigtighed og en reform af valgsystemet.
Han beskriver den kommende regering som illegitim og opfordrede til fredelige demonstrationer den 7. august for at forsvare forfatningen og de sociale reformer. Samtidig opfordrede han politiet, især i Valle del Cauca, til ikke at anvende magt mod fredelige demonstranter.
Petro advarede desuden om efterretninger, der ifølge ham viser, at narkokriminelle grupper råder over store mængder sprængstoffer i Cali og kan planlægge terrorangreb for at skabe grundlag for en undtagelsestilstand, som den kommende regering kan bruge til at suspendere sociale reformer ved dekret.
Han opfordrede samtidig erhvervslivet til national dialog og afviser beskyldninger om personlig korruption. Ifølge Petro forlader han embedet med færre værdier end ved sin tiltræden og uden større formue eller aktiver.
Den valgte præsident Abelardo de la Espriella afviser alle anklager om valgsvindel og kalder venstrefløjens mobilisering et forsøg på at destabilisere demokratiet. Han lover at sikre at valgresultatet respekteres “med forfatningens og lovens kraft” og han sammenligner venstrefløjens strategi med tidligere retorik fra FARC (en revolutionær, kommunistisk, væbnet oprørsgruppe, der nedlagde sine våben i 2017, og blev omdannet til et lovligt politisk parti).
De la Espriella tiltræder med løfter om en markant hårdere sikkerhedspolitik. Han vil afslutte fredsforhandlingerne med væbnede grupper og indlede en mere offensiv militær strategi. Under valgkampen lovede han at “afskaffe” de væbnede grupper inden for en måned, men flere analytikere vurderer målet som urealistisk, da militæret allerede er presset af operationer mod oprørsgrupperne EMC, ELN og EMBF. Han har desuden varslet en ny udgave af Plan Patriota, den militæroffensiv som Álvaro Uribe (højreorienteret colombiansk præsident mellem 2002 og 2010) indledte i 2003.
Tilhængere mener, at planen bidrog til FARC’s senere fredsforhandlinger, mens kritikere peger på omfattende menneskerettighedskrænkelser, samarbejde med paramilitære grupper og såkaldte “false positives”. Ifølge eksperter vil en moderne version møde langt større udfordringer, fordi nutidens væbnede grupper opererer mere decentraliseret, anvender droner og avanceret kommunikation samt i højere grad skjuler sig blandt civilbefolkningen.
Fredag den 7. august ventes derfor at blive en kritisk dag, særligt efter klokken 15, hvor Abelardo de la Espriella overtager kommandoen over de væbnede styrker som ny præsident. Magtskiftet finder denne gang sted på et universitet i Cali, der er kendt for at være forbundet med narkokarteller, og ikke i Bogotá, hvor præsidentindsættelser traditionelt afholdes. Beslutningen er blevet mødt med kritik fra dele af Pacto Históricos tilhængere, som opfatter den som en politisk provokation.
Samtidig har Petro opfordret sine tilhængere til at afholde fredelige demonstrationer, mens De la Espriella har advaret mod enhver form for civil ulydighed. Kombinationen af store demonstrationer, et usædvanligt indsættelsessted og et stærkt polariseret politisk klima har fået flere iagttagere til at advare om en forhøjet risiko for sammenstød.
Tilhængere af Petro frygter, at eventuelle uroligheder kan blive brugt som begrundelse for skærpede sikkerhedsforanstaltninger rettet mod hans og Iván Cepedas politiske bevægelse. Hvis situationen udvikler sig voldeligt, kan Colombia igen opleve en politisk og social uro, der minder om protesterne i 2021, som blev et afgørende vendepunkt forud for Gustavo Petros valgsejr året efter.
