Madsuverænitet

Kenyanske bønder vinder ret til fødevaresuverænitet tilbage

Ældgammel frødelings-praksis er ikke en forbrydelse, vurderer kenyansk højesteret

I en sejr for fødevaresuverænitet og klimaretfærdighed, har Kenyas højesteret dømt til fordel for 15 småbønder, ved at erklære dele af en frø- og plantesortslov – den såkaldte Seeds and Plant Varieties Act fra 2012 – forfatningsstridig.

Dommen afkriminaliserer reelt set en ældgammel praksis, hvor man gemmer, deler og udveksler hjemmehørende frø, samt bekræfter at Farmer-Managed Seed Systems (FMSS) er en beskyttet rettighed, og ikke en kriminel aktivitet”, skriver Greenpace, som støttede bøndernes retssag, i en pressemeddelelse.

Højesteret har slået et slag mod de store virksomheders erobring af vores fødevaresystem. Det er ikke længere en forbrydelse i Kenya, at brødføde sit lokalsamfund med klima-robuste, lokalt tilpassede frø”, tilføjer Elizabeth Atieno fra Greenpeace Africa.

De kenyanske farmere har, i henhold til lovben, risikeret fængselsstraffe på op mod 2 år samt store bøder, for at sælge eller dele uregistrerede frø.

Min bedstefar gemte frø, og nu har jeg rettens ord for, at jeg kan gøre det samme for mine børnebørn, uden frygt for politiet eller at komme i fængsel”, udtaler småbonden Samuel Wathome, der var en af sagsøgerne i sagen, sammen med Kenyan Peasants League og 14 andre småbønder.