Vestsahara
Fødevarekrise i flygtningelejre
FN’s Verdensfødevareprogram har brug for akut donorstøtte for fortsat at kunne brødføde over 100.000 flygtninge fra Vestsahara i flygtningelejre i Algeriet.
Fødevaremangel er for så vidt altid et problem i en flygtningelejr som den nær Tindouf i det vestlige Algeriet. Her lever over 175.000 saharawier i et goldt ørkenområde, i et mere end 50 år langt, ufrivilligt eksil fra deres hjemland Vestsahara – Afrikas sidste koloni.
En rapport fra FN’s Verdensfødevareprogram fra februar, om FN-organisationens arbejde i flygtningelejrene, beskrev fødevare- og ernæringsbehovet hos den saharawiske befolkning som presserende.
– Den løbende overvågning afslører begrænsede fremskridt og ofte tilbageskridt i ernæringen på tværs af de fem lejre, konkluderede man i rapporten.
Og da jeg var i lejrene i april, og talte med præsidenten for saharwiernes Røde Halvmåne, Bouhbini Yahya, fortalte han at tre ud af fire børn lider af kronisk anæmi (blodmangel). Samt at saharawierne sidste år kun fik omkring halvdelen af de penge, som man har brug for, for at sikre befolkningen i lejrene et ordentligt fødevareindtag.
Kritisk situation
Men når man læser FN’s Verdensfødevareprograms Country Brief for Algeriet for juli, kan man alligevel se at der lige nu er tale om en ekstraordinær kritisk situation.
– World Food programme står over for akutte finansieringsbegrænsninger, samt et forventet brud i [fødevare]pipelinen inden september 2026, som truer den fortsatte fødevarehjælp. Det er akut behov for donorstøtte for at opretholde kritisk fødevare- og ernæringsstøtte, skriver organisationen i sin Country Brief.
I den tilsvarende Country Brief for august, tilføjer FN’s Verdensfødevareprogram at man har brug for 12,3 millioner dollars, for at sikre fødevarehjælpen i de næste 6 måneder.
Og i en artikel fra slutningen af juni i den amerikanske nyhedsplatform, Medium, beskriver den 45-årige mor, Messaouda, hvordan den nuværende fødevarehjælp ikke altid dækker familierne i lejrenes behov, ligesom mængen af mad ikke rækker måneden ud.
I beskrivelsen af situation i flygtningelejrene, pointerer FN’s Verdensfødevareprogram hvordan de ”ligger i et barskt og isoleret ørkenmiljø, hvor mulighederne for selvforsyning er begrænsede, hvilket tvinger folk til at være afhængige af humanitær hjælp for at overleve”. Samt at flere end 6 ud af 10 af flygtningene er fødevareusikre.
I juli donerede World Food Programme flere end 133.000 madrationer til lejrene. Alligevel er 78 procent af flygtningene, ifølge organisationen, fødevareusikre eller risikerer at blive det.
78 procent af flygtningene er, ifølge World Food Programme, fødevareusikre eller risikerer at blive det. Foto: Peter Kenworthy.
Milliarder ikke nok
FN’s Verdensfødevareprogram, World Food Programme, er verdens største humanitære organisation.
Organisationen er til stede i mere end 120 lande, og i 2025 leverede man 2,3 millioner tons fødevarer og udbetalte 2,2 milliarder dollars i kontantbaserede overførelser og råvarekuponer.
Danmark donerede i 2025 lidt over 52 millioner dollars, ud af samlede donationer på 6,5 milliarder dollars til World Food Programme. USA, EU-Kommissionen og Tyskland var sidste års største donorer til organisationen, hvor de tre lande til sammen leverede omkring halvdelen af beløbet.
Men det er tydeligvis ikke nok. Og den stærkeste El Niño nogensinde målt risikerer, ifølge World Food Programme, at forårsage både tørke og oversvømmelser. Og dermed yderligere fødevareusikkerhed.
En ny analyse fra organisationen viser, at 274 millioner mennesker i 45 lande forventes at være akut fødevareusikre ved udgangen af 2027 – 49 millioner flere end i dag.
World Food Programmes aktiviteter er udelukkende finansieret af bidrag fra regeringer og institutioner som Verdensbanken og African Development Bank, samt virksomheder og enkeltpersoner.
