Konference om Vestsahara
Afrikas sidste koloni har brug for samspil og solidaritet i rovdyrenes tidsalder
Vestsahara-konference på Christiansborg havde fokus på problemer og løsninger i den langstrakte konflikt.
FN-Forbundet havde inviteret til en konference om Afrikas sidste koloni, Vestsahara, tirsdag i Proviantsalen på Christiansborg, sammen med Global Aktion og Det Udenrigspolitiske Selskab.
Og selvom Vestsahara ikke ret ofte finder vej til de danske mainstreammedier, var interessen stor for et program, der bød på indlæg fra alt fra tidligere finans- og udenrigsminister, samt formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft, tidligere chef for FN’s fredsbevarende mission i Vestsahara, Kurt Mosgaard, Polisarios FN-ambassadør, Sidi Mohamed Omar og folketingsmedlem Trine Pertou Mach, til eksperter i international lov og ret, samt repræsentanter fra en række organisationer, der arbejder med Vestsahara.
Der var således en lang venteliste til arrangementet, og dem der ikke nåede at bestille plads, måtte se med på en livestream via Zoom eller Facebook.
Magt-er-ret frem for international lov
Enhedslisten-mf’eren, Trine Pertou Mach, bød velkommen til konferencen, hvor hun lagde ude med at fortælle, at selvom den marokkanske besættelse af Vestsahara var brutal, og havde klare lighedstræk med Palæstina-konflikten, var Vestsahara mere eller mindre glemt.
Professor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Astrid Kjeldgaard-Pedersen, slog fast at Den Internationale Domstol allerede i 1975 afviste at Marokko havde krav på Vestsahara. Men også at verden tydeligvis har et problem med håndhævelsen af international lov.
Mogens Lykketoft mente på samme vis, at verden var i gang med at udvikle sig til en slags ”rovdyrenes tidsalder”, hvor vi bevæger os væk fra principperne om international lov.
Finn Reske Nielsen (FN-Forbundet), Mogens Lykketoft og Erik Hagen (Western Sahara Resource Watch) tager imod spørgsmål fra salen. Foto: Peter Kenworthy.
– Vi ved alle sammen, hvad er er ret og hvad er er magt for tiden, tilføjede den tidligere formand for FN’s Generalforsamling.
Polisarios FN-ambassadør, Sidi Mohamed Omar, var enig. FN navigerer lige nu i en verden, der bevæger sig fra en regelbaseret orden til ”magt-er-ret”, pointerede han. Retten til uafhængighed og selvbestemmelse burde således være Danmarks ledetråd i FN’s Sikkerhedsråd, i EU, samt i de bilaterale aftaler mellem Danmark og Marokko, tilføjede Trine Pertou Mach.
Og den tidligere chef for FN’s fredsbevarende mission i Vestsahara, Minurso, Kurt Mosgaard, fortalte, at selvom Vestsahara-konflikten lige nu af FN betragtes som en lavintensitets-konflikt, er der stadig mennesker der bliver dræbt, efter at våbenhvilen fra 1991 mellem Polisario og Marokko blev erstattet af egentlige krigshandlinger i 2020.
Kurt Mosgaard, fortalgte fortalte om sin tid som chef for Minurso, samt om hvordan mennesker i dag bliver dræbt, efter at våbenhvilen fra 1991 er blevet erstattet af egentlige krigshandlinger mellem Marokko og Polisario. Foto: Peter Kenworthy.
Afpresning og bevidst fejlfortolkning
Fred og folkeret stemmer dog ikke altid overens med politiske og økonomiske interesser.
Resurser og geopolitik spiller en stor rolle i Vestsahara-konflikten, og EU spiller en fremtrædende – men negativ – rolle, fremhævede Erik Hagen fra ngo’en Western Sahara Resource Watch, fra Proviantsalens talerstol.
Ikke mindst når Marokko har held med at afpresse EU med trusler om flygtningestrømme. Og når EU-Kommissionen samtidig bliver ved med at forsøge at få landet en ny fiskeriaftale med Marokko, der inkluderer vandene ud for Vestsahara, selv om EU-Domstolen gentagende gange har pointeret, at aftalen er i strid med international lov.
– EU-Kommissionen fejlfortolker bevidst disse afgørelser […] Vi har derfor brug for at den danske regering danner sit egen juridiske billede af situationen, mente Hagen.
For Danmark spiller ikke nogen positiv rolle for tiden, når det gælder besættelsen af Vestsahara, tilføjede Global Aktions Morten Nielsen. Tværtimod.
– I realiteten er vi en del af ”den mørke side”. Hvis vi vil have en regelbaseret verdensorden, må vi lade vores handlinger følge vores ord. Vi kan ikke blive ved med at lade være med at følge dommene fra den højeste domstol i EU, fortalte han tilhørerne i den tætpakkede sal.
I realiteten er vi en del af ”den mørke side” i konflikten, sagde Global Aktions Morten Nielsen (i midten). Foto: Peter Kenworthy.
Skal beskytte saharawierne mens de kæmper for frihed
Imens lever de mere end 175.000 saharawier, der bor i i et goldt ørkeområde i flygtningelejre nær Tindouf i Algeriet, i limbo. Og de saharawier, der bor i det besatte Vestsahara, lever under et repressivt regime, understregede Sebastian Peter Haile Von Massow fra Københavns Universitet, der har skrevet PhD om Vestsahara.
Men hvad er løsningen på den gordiske knude, som Vestsahara-konflikten lige nu er, så længe Marokko kan slippe afsted med at se stort på menneskerettigheder og international lov?
FN-Forbundets formand, Finn Reske-Nielsen, sagde på konferencen, at han håbede at Danmark ville arbejde for at sikre at Minurso fik mulighed for at monitorere menneskerettighedssituationen i det besatte Vestsahara. Men også at det samtidig er vigtigt at holde fast i principperne om selvbestemmelse.
Mogens Lykketoft understregede at vi i første omgang – på den korte bane – må beskytte befolkningerne i steder som Vestsahara og Palæstina fra den vold og undertrykkelse, som de oplever her og nu.
– Men jeg tror at EU-Kommissionen og EU’s medlemslande håber, at den marokkanske autonomiplan [der reelt vil gøre at Vestsahara bibeholdes som en marokkansk koloni] føres ud i livet, så de kan lægge alt det her bag dem, tilføjede Lykketoft.
De saharawier, der bor i det besatte Vestsahara, lever under et repressivt regime, fortalte Sebastian Peter Haile Von Massow fra Københavns Universitet. Foto: Peter Kenworthy.
Prøver at normalisere besættelse
Uanset hvad kræver løsninger på konflikter en grad af samarbejdsvillighed fra parterne. Men den kræver også en accept af de internationale spilleregler fra en besættelsesmagt som Marokko.
Polisarios FN-ambassadør, Sidi Mohamed Omar, synes dog ikke at Marokko har vist nogen vilje til at løse konflikten, men tværtimod arbejder ihærdigt på at normalisere og befæste sin besættelse af Vestsahara. Han mente samtidig at den marokkanske autonomiplan ikke kan være en holdbart fundament, for en legitim og varig løsning, men tværtimod vil skabe en meget farlig præcedens for Afrika og resten af verden.
– Hvis vi skulle have holdt os til det muliges kunst, ville Sydafrika og Algeriet aldrig været blevet frit […] Marokko er et af verdens sidste tilbageværende enevældige monarkier. Et land hvor over 80.000 mennesker er flygtet fra de elendige forhold, som de lever under. Så når vi taler om autonomi i forbindelse med Vestsahara, burde vi også tale om autonomi for marokkanerne. Men selvom Marokko var et paradis på jord, ville vi stadig ikke være en del af landet, tilføjede han.
Hvis vi skulle have holdt os til det muliges kunst, ville Sydafrika og Algeriet aldrig været blevet frit, fortalte Polisarios FN-ambassadør, Sidi Mohamed Omar. Foto: Peter Kenworthy.
Cornelius Wiesener, der er adjunkt i Center for Ret og Sikkerhed på Københavns Universitet, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med juridiske udfordringer i forbindelse med besættelser, var enig. Hvis man skal fremhæve autonomiplanen, skal det ikke være den eneste løsning, mente han.
– Den bedste måde at løse konflikten på, for dem der går ind for uafhængighed for Vestsahara, er sandsynligvis at bede om en ny dom [fra Den Internationale Domstol]. Den gamle er over 50 år gammel, tilføjede Cornelius Wiesener.
Brug for opmærksomhed, samspil og international solidaritet
På Vestsahara-konferencen i Proviantsalen på Christiansborg, blev der også afspillet en video med beskeder fra en række unge saharawier, der bor i flygtningelejrene, som mange af dem flygtede til i 1975, da Marokko invaderede Vestsahara.
Vi har brug for international solidaritet samt større fokus på saharawiernes sag, hvis vi skal opnå den uafhængighed og selvbestemmelse, som vi har krav på, var nogle af pointerne. ”Vi unge saharawier har kun et mål”, pointerede Fatima, en ung kvinde iklædt en farverig melhfa: ”et frit Vestsahara”, svarede 20 andre unge saharawier i kor.
Publikum havde en hel del spørgsmål til oplægsholderne. Foto: Peter Kenworthy.
Og hvis vi vil have fokus på Vestsahara, og opbygge en stærk solidaritetsbevægelse, kræver det at unge danskere tager en tur til flygtningelejrene nær Tindouf, og tale med og diskutere med de unge saharawier, fremhævede det tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, Christian Juhl, der i dag er bestyrelsesmedlem i FN-Forbundet.
Hvilket de rent faktisk mulighed for i januar, hvor Global Aktion er i gang med at arrangere en studietur til lejrene.
– Vi har to ben. Det parlamentariske ben, og det udenomsparlamentariske ben. Og hvis disse to ben ikke går i samme retning, opnår vi ingen resultater med vores internationale solidaritet, svarede Christian Juhl på et af mange spørgsmål fra salen.
– Den politiske verden ændrer sig ikke, når der er stille udenfor parlamentsmurerne. Vi har brug for at aktivere især de unge. For vi har brug for folkemagt udenfor [Christiansborgs] vinduer, tilføjede Juhl.
