
Rud Pedersen
12 spørgsmål, men ingen svar
I begyndelsen af april sendte NGO’er i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, der arbejder med oplysning om konflikten i Vestsahara, et brev til Rud Pedersen, hvor de understregede deres bekymring over Rud Pedersens arbejde for den marokkanske arbejdsgiver - og erhvervsorganisation, CGEM.
I brevet skriver de bl.a., at kontrakten primært er finansieret af Azara-gruppen, et fransk-marokkansk konglomerat, der især dyrker landbrug i Vestsahara, og som er et af de firmaer, der er omfattet af EU-dommen, der gør import af varer fra Vestsahara ulovlig, fordi saharawierne ikke er inddraget i aftalen mellem EU og Marokko.
NGO’erne beder om svar på 12 spørgsmål om samarbejdet mellem Rud Pedersen og den marokkanske erhvervsorganisation, herunder:
- Hvor længe kontrakten varer?
- Hvor meget firmaet bliver betalt?
- Om det arbejder for andre virksomheder i det besatte Vestsahara?
- Om Rud Pedersen er klar over, at Azara-gruppen krænker saharawiernes rettigheder?
Endvidere vil NGO’erne gerne vide, hvilke institutioner, regeringer og beslutningstagere Rud Pedersen vil forsøge at påvirke, herunder om firmaet har kontakt til nordiske politikere med relation til Marokko, og om der er åbenhed om, hvilke firmaer i det besatte område der profiterer af aktiviteter uden samtykke fra befolkningen (saharawierne).
De spørger også, om Rud Pedersen har etiske retningslinjer, der forhindrer dem i at påtage sig opgaver, der strider mod international ret, og om firmaet vil overveje at arbejde for russiske interesser i det østlige Ukraine på samme måde.
Brevskriverne slutter med at nævne, at Rud Pedersen for nylig har ansat den marokkanske udenrigsministers datter, og spørger, om de vil ansætte andre familiemedlemmer til udenrigsministre i andre besættelsesmagter.
Rud Pedersen har som sagt ikke svaret på henvendelsen – heller ikke, da dette nyhedsbrev henvendte sig.
Mediet Danwatch har fundet frem til, at kontrakten mellem Rud Pedersen og den marokkanske CGEM er på mellem 100.000 og 200.000 euro.
Kan være alvorligt for Rud Pedersen
Danwatch, der har afsløret Rud Pedersens arbejde for Marokko, har spurgt eksperten Wiebke Marie Junk, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet med speciale i lobbyisme, om konsekvenserne. Hun svarer:
»Potentielt kan det ramme Rud Pedersen der, hvor det gør allermest ondt.«
Dansk Journalistforbund, der har medlemmer ansat i kommunikationsfirmaer og konsulenthuse, har netop nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde kommunikationsetiske retningslinjer. Arbejdet er dog i så tidlig en fase, at det er usikkert, om Rud Pedersens arbejde for Marokko vil blive omfattet.
Bør også nægtes adgang til EU-Parlamentet
Nyhedsbrevet Altinget følger også sagen, og fortæller at tomatavlere i Vestsahara er blandt grundene til, at 11 EU-parlamentarikere nu kræver, at den skandinaviske lobbyvirksomhed Rud Pedersens ansatte skal formenes adgang til Parlamentet, når det følsomme spørgsmål om EU’s handelsforhold til Marokko er på bordet.
Det fremgår af et brev, som de har sendt til Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola.
Rud Pedersen har erhvervsorganisationen CGEM på kundelisten, der repræsenterer nogle af Marokkos største virksomheder. Virksomheder, der har kommercielle interesser i det omstridte Vestsahara, som i årtier har kæmpet med Marokko om kontrollen over territoriet.
EU-parlamentariker, Per Clausen, er en af initiativtagerne til henvendelsen til Parlamentets formand. Han forklarer, at EU-Domstolen sidste år afgjorde, at det var et brud på Vestsaharas befolknings rettigheder, at EU havde indgået handelsaftaler om fiskeri og landbrug med Marokko, som også omfattede varer fra det omstridte område.
De aftaler skal nu genforhandles, hvilket en organisation som CGEM har store interesser i.
Derfor mener EU-parlamentarikerne, der alle tilhører Europa-Parlamentets venstrefløjsgruppe, The Left, ikke, at Rud Pedersens lobbyister skal kunne færdes i Parlamentet, når sagen bliver behandlet “så længe de reelt set repræsenterer et lands udnyttelse af naturresurserne i et ulovligt besat område eller land”, som der står i brevet.