Baggrund for projekt om klima retfærdighed

Titel: Global Climate Justice Warriors

Formål og relevans

Til folketingsvalget i 2019 gik størstedelen af partierne til valg på en 70% nedsættelse af den danske CO2 udledning i forhold til niveauet i 1990. Enigheden var bred og alle partierne anerkendte den eksistentielle udfordring verdenssamfundet står overfor i de kommende år. Klimakrisen er global og vi skal derfor forpligte os på en klimaretfærdighedsdagsorden, hvor vores forståelse af konsekvenser og nødvendigheden for solidaritet og samarbejde rækker ud over Danmarks grænser. Det er det vi som civilsamfund skal engagere og påminde politikere om i de følgende år. En sådan påmindelse og engagement skal tage udgangspunkt i spørgsmål og debatter, der manglede under folketingsvalget i 2019: Hvilket samfund vil vi gerne have, når vi skal omlægge vores verden til at blive mere bæredygtig? Hvor skal ressourcerne komme fra, når vi i den rige del af verdens fx. skal have elbiler? Hvad betyder forbindelsen mellem Nord og Syd for håndteringen af klimakrisen? Eller skal der tænkes andre globale og sociale løsninger ind i omstillingsdebatten? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil stille i en landsdækkende kampagne, som skal engagere unge på skoler og ungsomaussannelser til aktivt at spørge ind til og handle i det samfund, vi alle er en del af. Vi vil dermed åbne for en debat, der ikke blot diskuterer reduceringen af CO2, men hvordan menneskerettigheder, sociale forhold og Det Globale Syd reagerer og oplever klimakrisen, og hvordan det hænger sammen med den politik og forbrug, der er skabt i Det Globale Nord. For imens der er megen snak om de nationale mål og planer for klimaet, er der i Danmarks forholdsvis lidt opmærksomhed på klimaudfordringerne i Det Globale Syd . Her vil vi bruge støtten fra engagementspuljen til at oplyse og aktivt engagere unge til at grave et spadestik dybere i spørgsmålet om global klimaretfærdighed, og herunder emner som ulighed, ressourcer og handelspolitik gennem oplæg på skoler og climate camps for unge aktivister der tilsammen skal styrke en lokaldemokratisk klimadebat med globalt perspektiv. Den nye viden og debat skal medføre lokal handling og direkte deltagelse i klimaaktiviteter.

Climate Justice Warrior-indsatsen har til formål at understøtte og udvikle den igangværende klimabevægelse, der allerede har haft succes med at inddrage klimaproblematikken i en dansk kontekst til også at omfatte det Globale Syd. Det skal tage udgangspunkt i en forståelse af, at vi lever i en global verden, hvor det man gør i Nord har konsekvenser for dem, som bor i Syd. Viden og stillingtagen til global klimaretfærdighed, skal løfte alle fire partnerens perspektiv på klimakrisen, og skabe en stærkere fælles forståelse for, hvordan vores handlinger påvirker fattige i Det Globale Syd.

Vi vil gøre brug af eksempler fra vores partnere i Det Globale Syd, og de gæster der inviteres derfra, skal ligeledes være unge.

Derfor ønsker vi aktiv deltagelse i klimakampen, da der i samfundet er et mulighedernes vindue for at imødegå klimakrisen, som lukker i, hvis ikke det brede civilsamfund siger markant fra. Vi anerkender, at vi ikke kan løse klimakrisen uden at adressere de globale forbindelser, under hvilken den er blevet til – på det grundlag skal vi udtænke de ønskede forandringer. Disse forandringer skal ske ved at opbygge handlefællesskaber, som kan fortsætte og være bæredygtige efter projektets afslutning med et styrket civilsamfund og erfaringer fra praktisk demokratisk mobilisering til gode. Derfor er det vores klare målsætning at initiativerne ikke stopper efter juli 2022, men fortsætter med at præge klimaaktivisme lokalt og globalt.

I mødet mellem mennesker skabes engagement og deltagelse. Det er en af grundpillerne i Global Aktions forståelse af aktiv samfundsdeltagelse, og det skal være en rød tråd for udførelsen af indsatsen. Med vores danske partnerskaber med Fridays For Future (FFF), Teachers For Future (TFF), Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB), og eksternt i Det Globale Syd med organisationer som JA!, CARES og AIDC kan vi etablere møder på kryds og tværs af partnerskaber og unge, og derigennem fremme engagement og deltagelse.
Det direkte møde mellem mennesker er dog kun engagerende, hvis en række faktorer er til stede. Disse, mener vi, består af oplevelsen af solidaritet, identifikation, ejerskab, fællesskab, realistiske mål og tryghed (se model).
De seneste år er den revitaliserede klimabevægelse netop drevet af disse faktorer, hvor der er skabt solidaritet og ejerskab på tværs af grænser. Det har bl.a resulteret i en global skolestrejke for klimaet d. 15. marts 2019, hvor mere end en million skoleelever strejkede i over 125 lande. Siden den dag, har verdenssamfundet pga. COVID-19 ændret sig drastisk, men klimaudfordringer står stadig tilbage som en eksistentiel trussel for menneskeheden og livet på planeten. Dette har gjort at klimabevægelsen (her henviser vi til den brede bevægelse og ikke en specifik organisation) den seneste tid har stået i skyggen af pandemien, hvilket vi med denne indsats ønsker at udfordre. Klimabevægelsen har med andre ord brug for et engagerende rygstød – lokalt og globalt. Sideløbende med klimastrejkerne har diskussioner, der relaterer sig til strukturelle kausale forhold fundet fodfæste i debatter på institutioner og ungdomsuddannelser, som fx. MeToo og Black Lives Matter. Dette åbner en mulighed for at styrke målgruppens engagement i spørgsmålet om klimaretfærdighed og de overnationale drivkræfter bag, som vil blive diskuteret på climate camps, workshops og i Climate Justice Warriors-grupper (herefter CJW-grupper). Det baner vej for en dybere diskussion om klimaretfærdighed blandt de CJW-grupper, som kan etablere og forstærke deltagelse og engagement blandt unge. Her anskuer vi, at klimadagsordenen er så vital for den nuværende ungdomsgeneration qua den fremtid, de løber i møde, at et yderligere fokus på Det Globale Syd vil styrke interessen i spørgsmål om uretfærdighed og åbne for videre deltagelse i debatten og civilsamfundet.

En vigtig forudsætning for bæredygtigheden er, at det er muligt at fastholde de unge i hele indsatsens periode.  Vi er bevidste om at unge i denne gruppe er i en periode i deres liv, hvor det kan være svært at fastholde dem. Der er derfor regnet med lidt flere deltagere end der er brug for, for at håndtere frafald. Desuden arbejder vi med en model (se figur 2) for ejerskab, fastholdelse og engagement, som skal fastholde deltagelse.

færdighed.

Om Global Aktion
Global Aktion har lang tids erfaring med udarbejdelse og facilitering af projekter i indland og udland, der netop tager udgangspunkt i frivillig- og organisatorisk drevet arbejde. Heri ligger der års erfaring med kampagnearbejde og Det Globale Syd, der som i denne indsats sigter efter at støtte aktiviteter i verden, og gennem disse sætte fokus på ulige og strukturelle forhold i Danmark og internationalt. Derfor kan man anskue Global Aktions virke som både projekt- og kampagneorganisation, hvor projekter er et middel til at få sat globale problemer på en national dagsorden. Den tilgang koblet sammen med mange års erfaring i globalt projektarbejde og dertil en organisationsform i Global Aktion, hvor sekretariatet understøtter de forskellige tiltag, styrker vores kapacitet til at udføre indsatser som disse. Man kan se sekretariatet som en ressourcebank, der kan hjælpe og vejlede gennem projektperioden. Noget, der også vil gøre sig gældende i denne indsats, hvor sekretariatet lægger 50.000 lønkroner i løbet af projektets tid. Det skaber et fundament, der er ressourcestærkt og som samtidigt sikrer, at der vil være et stort netværk af aktivister fra Global Aktion, som vil kunne hjælpe med udførelsen af projektet (se boks). Dette netværk er også understøttet af de 3 samarbejdsorganisationer, der ligeledes har en stor frivilligbase rundt omkring i landet. Sammen med disse organisationer/bevægelser, er der blevet lavet en grundlæggende afklaring af rollefordelingen, som vi vil uddybe senere. Herunder er der på Global Aktion samlet en gruppe på 12 aktivister, med god viden og erfaring i klimaspørgsmål og klimaretfærdighed. Indsatsen vil blive gennemført af denne gruppe af frivillige, samt med støtte fra vores sekretariat. På sekretariatet er der pt. 4 ansatte, 3 praktikanter og en studentermedhjælper, og Global Aktion har tilknyttet 150 aktivister på 17 arbejdsgrupper. Flere af arbejdsgrupperne arbejder med klimaretfærdighed, og deres ressourcer kan også bidrage til indsatsen, ligesom flere af sekretariatets ansatte blive tilknyttet.

Om Teachers for Future
Teachers For Future er inspireret af bevægelsen Fridays For Future, og har som målsætning at styrke Fridays For Futures arbejde lokalt på skolerne og samtidigt sætte klima og miljø på pensumlisten i uddannelsesinstitutioner. Sigtet med dette samarbejde er derfor tredelt, da vi igennem TFF kontakter i Danmarks Lærerforening 1) kan samarbejde med undervisningsmaterialer qua deres pædagogiske erfaring, 2) komme i kontakt med lærere landet over, der ønsker at få klimaet på skoleskemaet og 3) styrke lærer/elev samarbejdet på den pågældende skole, der kan sætte skub i skoledemokratiet rundt omkring i landet.

Om Fridays for Future
Fridays for Future er en global elevbevægelse, hvis danske afdeling har formået at sætte klimaaktivisme på skoleskemaet. Det har resulteret i en lang række store demonstrationer i løbet af 2019, der har skubbet til den politiske dagsorden på klimaområdet. FFF er en elevorganisation, der er drevet og organiseret af skoleelever. Af den grund bliver FFFs rolle i engagementspuljen netværksbaseret, således at vi komplimenterer hinandens ressourcer. Global Aktion og DGSB står hhv. for organisering og vidensdeling, mens Fridays For Future står for netværk og lokalengagement på skolerne og institutioner. Denne rollefordeling kan også ses i modellen i afsnit 2.4.

Om Den Grønne Studenterbevægelse
Den Grønne Studenterbevægelse har i de seneste år markeret sig som en aktiv og engagementsopbyggende gruppe i Danmark, hvor de har fornyet klimaaktivismen, og har lige som Global Aktion, været initiativtager til det borgerforslag, der var grundlaget for klimaloven anno 2019. I denne indsats vil DGSB have en rolle som videns- og idémager blandt nye aktivister grundet organisationens erfaring indenfor mobilisering og kampagneorganisering. Heri ligger der et ansvarsområde som mobilisator af erfarne frivillige, der kan udføre nogle arbejdsopgaver i fase 1. Da DGSB er en landsdækkende organisation med frivillige i de fleste store byer, vil organisationen danne grundlag for etablering af de første CJW-grupper. Da vi ønsker at etablere grupper på tværs af aldersgrupper og uddannelsesbaggrunde, er DGSBs forankrede netværk et godt sted at starte.

Derudover er eksterne partnere, som JA! i Mozambique, der arbejder med gasindustriens betydning for lokalsamfundet, CARES i Mauritius, der fokuserer på ocean grabbing og social retfærdighed og AIDC, der sætter spot på mineudviklingens betydning for civilsamfundet i Sydafrika. Dette er blot nogle få grupper, som vi tænker er relevante for indsatsen. Se boks for flere potentielle partnere.

Koordinering af indsatsen?

De fire organisationer nedsætter som det første en koordineringsgruppe, der får det overordnede ansvar for at identificere de klimaaktivister og uddannelsesinstitutioner, der skal deltage i indsatsen. Som ansøgende organisation har Global Aktion derefter ansvaret for koordineringen af indsatsen gennem udvalgte ansvarsposter og rollefordeling. Der ansættes i fællesskab med de andre organisationer to studentermedhjælpere, der bliver lokaliseret i hhv. København og Aarhus. Disse to studentermedhjælperes primære rolle er at monitorere og igangsætte de forskellige aktiviteter rundt omkring i landet gennem fysiske og online møder. Her bliver koordinering- og kommunikationsværktøjet Discord (gratis), som allerede bruges i store dele af klimabevægelsen. Dette specifikke program gør digital kommunikation overskueligt og gennemsigtigt, og letter arbejdet for både aktivister og de studentermedhjælpere, der skal monitorere den lokale aktivisme. Programmet sikrer derudover en løbende bevisførsel for de aktiviteter, der arrangeres i de forskellige CJW-grupper. Studentermedhjælperne får derudover også ansvar for at planlægge og facilitere i gns. 2 månedlige møder med samarbejdsorganisationer og de lokale CJW-grupper, for til dels at opsummere på aktiviteter og til dels evaluere og koordinere efterfølgende indsatser.
GA vil fungere som en koordinerende kæde, som vil løbe fra de lokale CJW-gruppers aktiviteter, gennem studentermedhjælperne og hen til koordinationsgruppen, hvor der vil blive løbende rapporteret og evalueret. Dette skal sikre indsatsens kvalitet og vidensdeling samt en rød tråd fra ansøgning til fase 1,2,3 og 4 (se 3.1). Fordelingen skal sikre, at hvert led i kæden gør det, aftalen forpligter dem til, således at aktivisterne ikke brænder ud på administrative opgaver, og sekretariatet ikke får til opgave at lave aktivisme.
Denne fordeling tjener til, at der er et samlende koordineringsudvalg med aktivister fra de ansøgende organisationer, ansatte der kan holde hoved og hale i de forskellige aktiviteter i landet, aktivister der kan bruge deres viden og tid effektivt og et sekretariat, der kan varetage administrative og finansielle poster. På den måde er der sikret en bæredygtig og ansvarlig koordination processen igennem.

Beskriv alle organisationer/aktørers bidrag, roller og ansvarsområder.

Global Aktion er bevillingshavende og ansøgende organisation, der dermed er ansvarlig for det finansielle overblik og koordinering. Som bevillingsmodtager er det derfor også Global Aktion, der godkender og distribuerer midlerne fra engagementspuljen til aktiviteterne. Når det er sagt, er målsætningen at have en flad struktur, hvilket betyder at Global Aktion er på lige fod med de andre organisationer i planlægning, idéudvikling og koordinering.

Organisation:
Global Aktion
DGSB
FFF
TFF
Rolle

Ansøgende og lead  organisation
Samarbejdende organisation
Samarbejdende organisation
Samarbejdende organisation
Ansvar:
Identificere mulige deltagere i de 7 CJW-Grupper og syddeltagere.

Kvalitetssikring, monitorering og overblik over indsatsen undervejs, samt ansættelse og koordinering af studentermedhjælpere i samarbejde med koordinationsgruppen.

Budget og regnskabsansvar.

Ansvar overfor CISU.

Ansættelses ansvar.
Identificere mulige deltagere i de 7 CJW-Grupper.

Planlægning og udvælgelse af ressourcepersoner fra DGSB og  medarrangør af Climate camps.

Identificere mulige deltagere i de 7 CJW-Grupper.

Planlægning og udvælgelse af elever og aktivister på skoler og institutioner.
Identificere mulige deltagere i de CJW-Grupper.

Planlægning og udvælgelse af skoler, samt de lærere der indgår i samarbejdet.
Vil udgøre pædagogisk erfaring og faglig kvalitet.

Bidrag
Global Aktion er den koordinerende organisation, som vil bistå hele processen med rådgivning, aktivister og understøttende arbejde, der vil opstå i løbet af indsatsen.
Derudover besidder GA også viden og netværk indenfor en national og global klimadebat og vil være initiativtager til at koble Det Globale Syd med en dansk klimakontekst.

Stiller arbejdsplads til rådighed for de to studentermedhjælpere.
DGSB bidrager med viden og netværk inden for den nationale klimadebat, og har et stort antal aktivister på landsplan, som vil kunne understøtte de lokale CJW-grupper, aktionsdagen og Climate Camps.
Fridays For Future har et stort netværk af elever på skoler, som skal være indgangsvinklen til at få lokale CJW-grupper op at køre på uddannelsesinstitutionerne.
Teachers For Future bidrager med understøttende pædagogisk arbejde og et stort netværk på uddannelsesinstitutioner med grøn profil.

Målgruppen

Indsatsens målgruppe er unge i alderen 13-20 år, der enten går i folkeskole eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Med ungdomsuddannelse forstår vi alle typer gymnasier og tekniske skoler. Vi vil både arbejde med unge, der har stor erfaring med aktivisme, og unge, der endnu ikke har været i berøring med aktivisme. Vi fokuserer på syv udvalgte byer (København, Aarhus, Aalborg, Silkeborg, Svendborg, Roskilde/eller Slagelse og Esbjerg/eller Vejle). Det skal sikre højere national repræsentation. I tilrettelæggelsen af indsatsen har vi derfor lagt vægt på, at deltagerne skal være på flere forskellige niveauer af engagementspyramiden i klimabevægelsen. Vi sigter efter alle niveauer i engagementspyramiden, med henblik på at øge og styrke de “tilsluttede”, “bidragende” og “ejende” dele. Det skal hjælpe os med at dels opnå et bredt fundament og dels skabe en stærkere forankring og deltagelse blandt de unge i Danmark. Til trods for stor folkelig opbakning for klimaaktivismen, er der plads til forankring og deltagelse i kampen mod den globale ulighed og sociale uretfærdighed, der har skabt og er blevet forstærket af klimaforandringerne. Disse overvejelser tager udgangspunkt i de tre aspekter af folkeligt engagement, som CISU fremlægger i engagementspuljehæftet. Helt konkret har vi opdelt målgruppen i en primær og sekundær gruppe.

Målet er, at de syv CJW-grupper af ca. ti personer deler sig op i teams af to personer. De 35 to-personers teams skal hver ud og holde oplæg i fem klasser enten på deres egen skole eller andre skoler i området. Her er vores CJW-grupper inddelt efter ungdomsuddannelse eller folkeskoleniveau, hvor vi estimerer at nå 75 ungdomsuddannelsesklasser og 100 folkeskoleklasser. Vi estimerer, at hver klasse har omkring 25 elever, hvilket vil sige at den sekundære målgruppe er udgjort af omkring 4375 elever.  Den sekundære målgruppe er dog også rettet mod det lokalpolitiske plan. Med begivenheder og aktioner i en række byer, vil vi fange lokalpolitikeres opmærksomhed, hvilket kan influere kommunalvalget i 2021. Det er vores ambition, at de unge skal bruge deres stemme til at påvirke den offentlige, lokale debat, og derigennem nå en bredere lokal målgruppe, der både kan bestå af lokalpolitikere, forældre, undervisere, med flere.

Primær målgruppe
De syv CJW-grupper på cirka 10 personer i 7 forskellige byer i Danmark vil fungere som vores primære målgruppe. Denne målgruppe, vil vi forsøge at flytte til de “bidragende” eller “ejende” felter i engagementspyramiden. De unge skal føle ejerskab over indsatsen og opleve, at de er en aktiv del af klimaaktivismen og nærmere bestemt partnerskabet mellem FFF, TFF, DGSB og GA. Gennem Climate Camps og workshopforløb skal de opnå indsigt i de globale forbindelser, der er betinget af og betingelsen for klimakrisen. Den viden skal de bruge til at planlægge en større aktionsdag ved afslutningen af forløbet, men de skal også have mulighed for at arrangere og planlægge begivenheder og aktioner i løbet af indsatsen.  Det betyder at ca. halvdelen i den primære målgruppe allerede er aktive i klimaarbejdet, mens den anden halvdel kun har haft lille eller ingen berøring, og derfor vil blive direkte engagerede under indsatsperioden.

Sekundær målgruppe
De syv CJW-grupper skal med deres viden, begivenheder, oplæg og aktioner nå en større målgruppe. Denne består af andre unge i samme aldersgruppe (13-20), som går i skole med, eller deltager i foreningsliv med unge, der er en del af CJW-grupperne. Disse unge befinder sig længere nede af engagementspyramiden omkring “observerende” eller “følgende”, da de med al sandsynlighed kender til klimakrisens udfordringer, men på et grundlæggende plan. De er ikke aktivistiske som udgangspunkt, men har måske været med til klimamarch eller hørt oplæg i deres fritid. Det er vores ambition, at denne gruppe skal overgå til at blive “tilsluttet” eller “bidragende” ved aktivt og kontinuerligt at støtte op om klimaaktivisme og selv yde et bidrag.

Vi sigter efter en bred mangfoldig repræsentation, der skal sikre en større bæredygtighed i CJW-grupperne og dermed budskabets integritet.
Da vi har valgt en organiseringsform, der tillader stor autonomi hos de enkelte grupper, vil vi sammen med de ansøgende organisationer udvikle en handleplan, såfremt at enkelte aktivister ‘brænder ud’. Denne handleplan indfatter fælles- og tryghedsskabende elementer, og vil være hhv. ansvarsfordelt hos studentermedhjælperne og de ansøgende organisationer.

Hvordan vil indsatsen nå ud til den valgte målgruppe?

Målgruppen nås via besøg/undervisning på skoler og uddannelsessteder. Men også via sociale medier (Facebook, Twitter og Instagram), animationsfilm, infografikker på sociale medier, digital klimaavis, plakater der opsættes på skolerne, uddannelsessteder og andre offentlige steder, såsom biblioteker, cafeer, træningslokaler mv. Vi tror på, at engagement sker i mødet mellem mennesker, og derfor er den primære målgruppes aktive deltagelse i indsatsen også en del af strategien for at nå ud til den sekundære målgruppe. Vores samarbejdspartneres frivilligbase er også afgørende for, hvilke elever vi kommer i kontakt med.

Vi vil instruere og organisere ud fra Dan Grandones idéer om community organizing, hvor nøglebegreber som fortælling, relation, struktur, strategi og handling, bliver retningsanvisende for måden at aktivere og kommunikere ud til de frivillige i indsatsen og være omdrejningspunkt for skabelsen af Clima Camps. Denne tilgang er valgt for 1) at skabe en fællesskabsorienteret bevægelse, der gennem en forståelse af klimaudfordringerne vil udmøntes i et handlefællesskab, som kan bidrage til og fornye debatklimaet lokalt og nationalt, og 2) for at understrege behovet for praktisk demokratisk organisering, der som nævnt i introduktionen, vil hjælpe med at revitalisere deltagerdemokratiet. Indsatsen vil derfor nå ud til den valgte målgruppe direkte gennem aktivistiske workshops på skoler og institutioner, hvor der stilles skarpt på forholdet mellem engagement og klima, og gennem Climate Camps, hvor der yderligere diskuteres behovet for klimaaktion. Disse aktiviteter skal munde ud i selvstændige klimagrupperinger, hvis relevans vi vil udspecificere i næste kapitel.

3.1.3 Hvordan sikrer I, at denne/disse målgruppe(r) oplever, at indsatsen er relevant for dem?
Gennem Dan Grandones ideer om community organising, vil vi sikre en fælles fortælling, der forstærkes gennem relationerne aktivisterne imellem, såvel som relationerne til aktivister i det Globale Syd. Disse relationer udgør samtidigt strukturen for indsatsen, og muliggør en samskabelse af strategi og handling blandt de unge. Derudover arbejder vi, som nævnt, ud fra en idé om, at solidaritet, identifikation, tryghed, fællesskab, ejerskab og realistiske mål tilsammen skaber engagement (se 1.1.2). Vi vil sikre disse elementer særligt gennem vores partnerskaber med aktivistiske bevægelser i Det Globale Syd, der både skal identificere udfordringerne for de unge frivillige,  og samtidigt skabe et grundlag for solidaritet, ansvar og fælles engagement. Grandones begreber, vores egen model for engagementsskabelse og partnerskaberne i syd vil alle tre bidrage til det selvstyre, vi ønsker de frivillige skal danne i CJW-grupperne. Et sådant selvstyre kan på et praktisk plan måles ved dannelsen af handlefælleskaber, der fx skal opstå ved at planlægge og orkestrere plakatstorme, demonstrationer, samtalesaloner, møder med beslutningstagere og elevdemokratiske tiltag, der kan skabe en følelse af, at vejen til forandring er kortere, og at ens stemme i et demokrati kan blive hørt. For at sikre at disse handlefælleskaber opstår, og at indsatsen derfor føles relevant, skal lokalgrupper både dannes og uddannes i at varetage førnævnte aktionsmuligheder. Det er her vi, organisationerne bag, kommer ind i billedet og faciliterer metoder og værktøjer til CJW-grupperne.

Planlægning

I nedenstående skemaer kortlægger vi de planlagte aktiviteter samt rollefordeling, ansvarsposter og outcome fra indsatsen:

Periode:
Dec 2020 – juni 21
(6 måneder)
Aug 21 –  feb 22
(7 måneder
Feb 22- Juli 22
(4 måneder)
Juni 22 – aug 22
(1 måned)
Faser:
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
Aktivitet:
– Identifikation

– Kapacitet
– Lokalisering
– Opret CJW-grupper

– Aktivistworkshops

– Koordinere partnere fra syd

– Forbered Climate Camp
– Påbegynd materialeudvikling
– 7 CJW-grupper

– Klimaworkshops
– Forbered aktionsdag
– Gæster fra Syd
– Lokale

-klimaretfærdighedskampagne

– Climate Camp
-Undervisningsmateriale: Klimaretfærdighed på skoleskemaet

– Climate Camp

– Aktionsdag
– Klimaworkshops
– Gæster fra Syd

-Klimaretfærdighedskampagne
– Evaluering

– Rapportering

–  fremtidigt arbejde

– Videns- og erfaringsdatabase

Fase 1: Opstartsaktiviteter
Målsætning
Strategi
Aktiviteter
1. Det grundlæggende mål for opstartsaktiviteterne er at sikre og forberede de forskellige aktører og aktivister til de forestående projekter på institutioner og skoler. Herunder er der planlagt strategimøder af de involverede partnere, Fridays For Future, Teachers For Future og Den Grønne Studenterbevægelse.
Opstartsaktiviteterne er derfor perioden, hvor strategien lægges, parterne mødes og forventninger til indsatsen etableres blandt organisationerne. Her vil der blive lavet undervisningsmateriale, kontaktet uddannelsesinstitutioner og workshops for klimafacilitatorerne, der skal støttes i deres engagement og indsatsens formål og idégrundlag.

1.1: Koordineringsgruppe nedsættes mellem partnere:

Lave arbejds- og tidsplaner, ansvarsfordeling, budgetoverblik og kommunikationslinjer aftales.

Identificer unge fra de 7 byer, der skal igennem internt uddannelsesforløb af en weekends varighed, og opret CJW-grupper.
1.1.1: Udarbejde program for uddannelse af grupperne og afholdelse af uddannelses- og kapacitetsstyrkelses forløb for de 7 CJW-grupper.
1.1.2: påbegynd produktion af online klimaavis, animationsvideoer, kampagneplakater og løbesedler til brug på fase 2+3’s workshops.
1.2: Ansæt 2 studentermedhjæpere i hhv. København og Aarhus til at facilitere og forberede næste fase i samarbejde med partnere.

MoV: Fysiske møder, direkte afrapportering til GA gennem studentermedhjælpere og partnere.

1.2.1: Redaktionsgruppe til idekatalog til lokale klima aktivistgrupper nedsættes
1.2.2: Påbegynd udarbejdelse af undervisningsmateriale for folkeskole og ungdomsuddannelser, der har været forbi pædagogisk konsulent.

Fase 2: Undervisningsaktiviteter
Målsætning
Strategi
Aktiviteter
1. Ideén med denne fase er at engagere og møde unge mennesker, der hvor de er. Aktiviteten er derfor syet til, at fase 1 har udstyret de lokale aktivister med viden og praktisk know-how til at kunne styre og facilitere en workshop om klimaretfærdighed på lokale udd. steder.

Gennem undervisningsaktiviteterne vil vi bruge det engagement og materiale udarbejdet i fase 1 til at møde så mange unge som muligt ude på skolerne. Det skal resultere i en øget aktivisme og engagement, ud over observation og følgeskab ift. engagementspyramiden.

1.1: CJW-gruppe vil alt efter antallet af skoler og uddannelsessteder, kunne besøge mellem 10 og 15 skoler hver. I alt er det ca. 175 klasser, der får et UV workshopforløb.

For at sikre gruppernes bæredygtighed og selvorganisering vil der løbende blive faciliteret møder med deltagelse af en studentermedhjælper.
1.1.1: Gennemføre turne med gæster fra det Globale Syd til de 7 byer. Besøg hos den lokale CJW-gruppe, offentlige arrangementer og besøg på skoler.
1.1.2: Planlægning og promovering af climate camps begynder.
1.2: Efter tre måneder vil der blive afholdt seminar for alle 7 CJW-grupper.

MoV: Seminar, erfaringsudveklingsworkshops og fysiske møder med studentermedhjælper.
1.2.1: Forberedelse og idéudvikling til aktionsdag for klimaet
1.2.2: Klimaretfærdighedskampagne fra CJW-grupper starter og fortsætter indtil fase 4.

Fase 3: Kampagne og aktivistskoler
Målsætning
Strategi
Aktiviteter
1. Denne fase tager udgangspunkt i de forudgående måneders skole- og institutionsbesøg, hvor ideen er at bygge videre på de lokale klimaaktivistskoler og samtidigt få nye unge engageret ved at lave kampagne- og oplysningsarbejde, der tager udgangspunkt i lokale og globale problemstillinger.

Målsætningen, er at sikre at de lokale CJW-grupper bliver styrket i viden og antal engageret, så det bliver en bæredygtig aktivisme, der fortsat kan præge skoler, institutioner og lokalsamfund efter projektets afslutning.

1.1: 4 skoler af ca. 75 deltagere (inkl parterne) 2 i Jylland og to på Sjælland og Fyn. Afholdes alle fire i weekenden, for at kunne gøre brug af gæster fra det globale syd.

Weekenderne skal klæde deltagerne godt på i deres forståelse af globale klimaspørgsmål og kampe, samt koblingen mellem det globale syd og nord
1.1.1: 2 Climate Camps for de lokale CJW-grupper facilitereres og planlægges af koordinationsgruppen.
1.1.2: Afholdelse af aktionsdag for klimaet, hvor alle grupper og partnere udfører simultan events i de 7 udvalgte byer.
1.2: Programmet er deltagerstyret, og målet med skolerne, er at der efterfølgende kan oprettes mere aktive og større lokale klimaretfærdighedsgrupper i de 7 byer.

MoV: Klimaaktivistskoler, online monitorering, fysiske møder med studentermedhjælpere og kampagnemateriale.

1.2.1: Fortsættelse af klimaworkshops klimaretfærdighedskampagne på uddannelsesinstitutioner

1.2.2: Gæster fra Syd er involveret i Climate Camps via Zoom eller Skype.

Fase 4: Afslutning og videre arbejde
Målsætning
Strategi
Aktiviteter
1. Vi har valgt at implementere en afsluttende fase, så det forudgående arbejde kan udveksles til vedvarende aktivisme. Derfor bliver denne del af indsatsen dels evaluering, dels kapacitetsstyrkelse mellem de lokale organisationer og CJW-grupper, hvori der muliggøres og faciliteres en videre proces for de involverede aktivister. Her vil vi lægge op til at de kan placere sig på de forskellige niveauer af engagementspyramiden i deres egen gruppe, eller søge engagement i de allerede eksisterende klimaorganisationer som FFF, TFF, DGSB og GA.

1.1: Online og fysiske evalueringer af de forskellige indsatser faciliteres af studentermedhjælperne.

Samtidigt med evalueringsmøder planlægges møder og seminarer blandt aktivister, så klimaaktivismen kan forsættes.
1.1.1: Afsluttende online seminar med CJW-grupperne, som både skal fungere som evaluering og forslag til yderligere samarbejde.
1.1.2: Fremlæggelse af aktion- og vidensdatabase. Indsamles fra Discord.
1.2: Alle aktiviteter i de fire faser afsluttes med deltager evaluering, som opsamles af studentermedhjælpere og koordinationsgruppen.

MoV: fysiske og online evalueringsmøder, spørgeskemaer og andre evalueringsmetoder samt indhentning af kampagnematerialer som verifikation til den afsluttende rapport.

1.2.1: Evalueringsskrivningen foregår i samspil med studentermedhjælpere, aktivister og Global Aktions sekretariat, der sikrer rapportens færdiggørelse.

1.2.2: Etablering af globalt netværk med kontakter fra syd og de nationale CJW-grupper.

Hvordan vil Viinddrage stemmer fra udviklingslande i indsatsen?

I Global Aktion tager vi altid udgandspunkt i Det Globale Syd og de cases og problematikker vores partnere indgår i.  Stemmer fra syd er derfor inddraget i alle projektets faser, og vil få mulighed for at præge workshops, undervisningsmateriale og de emner, som fase 2 og 3 indebærer, herunder i UV-materialer, animationsfilm og med syd eksempler til UV forløb). Dette vil ske (når de ikke fysisk er i Danmark) gennem Zoom koordinerende møder og Climate Camps. Derudover vil udvalgte unge stemmer fra 6 af GAs partnere konkret rejse til Danmark og deltage i både oplæg og i dannelsen af CJW-grupper. Det er derefter planen at grupper fra og nord og syd kan sparre og inspirere hinanden i løbet af indsatsens tid. Denne tilgang skal både skabe et globalt netværk og samtidigt være et engagerende møde mellem forskellige udfordringer.

Det global std
Da vi i Global Aktion har et bredt netværk i Det Globale Syd at trække på, bliver indsatsen forbeholdt lande, hvor der er et eksisterende samarbejde. I skrivende stund tænker vi at følgende lande vil være oplagt til enten cases eller besøg: Mozambique, Sydafrika, Mauritius, Brasilien og Vestsahara. Men der kan også være eksempler fra andre lande i Det Globale Syd der vil indgå i indsatsen.

Danmark, EU og verdenssamfundets rolle i udviklingen på klimaområdet vil ligeledes indgå, da vi henviser til overnationale strukturer i skabelsen og løsningen af klimakrisen.