Rana Plaza årsdagen 24. april
Grimme modeller og dårlig stil i tekstilbranchen
Tøjvirksomheder har aflyst ordrer i stort antal og de ansatte bliver fyret. Hele tekstilbranchen er plaget af grimme forretningsmodeller og dårlig stil, der går hårdt ud over arbejderne.
Tekstilbranchen er som de fleste andre brancher hårdt ramt i denne corona-tid. Tøjvirksomheder har aflyst ordrer i stort antal, og det kan jo ingen umiddelbart fortænke dem i, givet at butikkerne har været lukket i en måned. Tøjproduktionen foregår ofte i lande, hvor der nok er love og formelle arbejdstagerrettigheder, men de bliver sjældent håndhævet. Selve systemet er bygget op, så der er maksimal profit hos de danske og europæiske virksomheder, men kun på bekostning af menneskerettigheder i produktionslandet.
Rana Plaza action 24 April 2020
Problemet er forretningsmodellen, hvor ordrer ofte har været i gang længe før de danske og europæiske virksomheder lægger den første betaling – på det tidspunkt er der allerede indkøbt materialer og lagt mange løntimer i klipning og syning. Alt sammen for penge som fabrikken lægger ud. Når ordren bliver aflyst midt i denne situation, er det oplagt en hård økonomisk byrde for fabrikken, som i mange tilfælde afskediger medarbejderne. Således står alt for mange mennesker pludselig på gaden uden midler til at klare sig.
De lokale regeringer har mobiliseret lidt midler, men langtfra nok, og fabrikkerne kan heller ikke hjælpe tilstrækkeligt til. Tilbage står de danske og europæiske virksomheder, som har midlerne til at sørge for, at deres (aflyste) ordrer ikke sætter folk på gaden. De ordrer og prisaftaler, der gives fra danske og europæiske virksomheder, skaber underbetalinger i produktionen. Når arbejdere til dagligt betales langt under deres behov for en leveløn, undermineres deres mulighed for at modstå selv det mindste udsving i leverancer.
Magtforholdet mellem tøjvirksomhed og producent placerer ydermere forudbetalingen og derved risikoen ved indkøb af materialer og selve produktionen hos producenten. Dette til trods for at langt den største del af indtægten for det producerede stykke tøj går til tøjvirksomheden.
Og tilbage står alt for tydeligt aftegningen af en forretningsmodel, som må og skal laves om.
Der er akut behov for faste regler på tværs af grænser. Det skal ikke være muligt for danske og europæiske virksomheder, med deres forretningsmodeller om maksimal profit frem for alt andet, at udnytte de ekstremt lave produktionspriser, der skabes af svagt håndhævet lovgivning i produktionslandene. Ansvar og forpligtelsen vil ikke være juridisk bindende, før vi får globale love om ansvar for leveringskæden, for ingen lever op til FNs og OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder.
Her-og-nu-krav i tekstilbranchen:
